Skal kongehusets medlemmer kunne straffes, hvis de bryder loven? Ja, mener knap fire ud af ti i en ny meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har lavet for B.T.

Professor emeritus i retshistorie Ditlev Tamm er enig i, at den mere end 300 år gamle lov om kongelig immunitet kunne trænge til en opdatering.

»Det er en lov, der er 300 år gammel, og som slet ikke tager sigte på et moderne kongehus,« siger han.

Meningsmålingen kommer i kølvandet på det royale drama i Belgien, hvor den tidligere kong Albert II måtte en tur i retten for at få afgjort en arvesag om sin 'uægte' datter. Han mistede nemlig sin kongelige immunitet, da han abdicerede.

Hverken Dronningen, kronprinsparret eller andre fra den kongelige familie kan straffes, hvis de begår en kriminel handling – medmindre Dronningen ønsker det.
Hverken Dronningen, kronprinsparret eller andre fra den kongelige familie kan straffes, hvis de begår en kriminel handling – medmindre Dronningen ønsker det. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men herhjemme kunne den slags ikke ske. For modsat i Belgien, hvor loven om immunitet kun omfatter statsoverhovedet, omfatter loven i Danmark også kongehusets medlemmer.

Det betyder, at hverken prins Joachim, kronprinsesse Mary, kronprins Frederik eller den nu afdøde prins Henrik for eksempel er blevet straffet i henhold til færdselsloven, når de tidligere er blevet taget i at køre for stærkt.

Men det burde altså laves om, mener 38 procent af de adspurgte i meningsmålingen.

Ifølge Ditlev Tamm er der god grund til at bevare immuniteten, da den 'er en del af det at have et kongehus'. Han mener dog, at den gamle lov godt kunne trænge til at blive moderniseret.

Kongehusets immunitet stammer fra Kongeloven 'Rex Legia' fra 1665 og er nævnt i grundlovens paragraf 13.

Det fremgår dog ikke præcis, hvor mange kongelige personer der er dækket af immuniteten. Om det gælder hele den kongelige familie – eller kun udvalgte medlemmer.

Og det er det punkt, som man burde se nærmere på. Især nu, hvor den nærmeste kongelige familie er blevet udvidet med otte børnebørn, mener Ditlev Tamm.

»Det ville være ret oplagt, at man kunne overveje, om man ikke skulle lave en lov om det og få præciseret, hvem der er omfattet,« siger han.

Det står ikke præciseret i loven, hvor mange medlemmer af kongehuset der er omfattet af den kongelige immunitet. Og det burde laves om, så man tydeligt kan se det, mener professor emeritus i retshistorie Ditlev Tamm.
Det står ikke præciseret i loven, hvor mange medlemmer af kongehuset der er omfattet af den kongelige immunitet. Og det burde laves om, så man tydeligt kan se det, mener professor emeritus i retshistorie Ditlev Tamm. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere

B.T. har spurgt kongehuset, om det kan præcisere, hvor mange medlemmer der er dækket af immuniteten. Kongehuset henviser til Kongeloven og 'Grundloven med kommentarer' fra 2015.

Her fremgår det, at immunitetten gælder majestæten eller dennes stedfortræder samt 'prinser og 'prinsesser af blodet' - det præciseres ikke nærmere, hvor mange personer dette udgør.

Ifølge Ditlev Tamm er det op til Dronningen, hvem der præcis er dækket af immuniteten:

»Det går tilbage til Kongeloven og til en enevældig konges beføjelser. I dag er det ubestemt, og derfor er det op til Dronningen at bestemme det. Det er oplagt, at det gælder hende selv, hendes mand og hendes børn. Men hvem der yderligere er dækket, kræver megen taktfølelse af Dronningen. Det er noget, som Dronningen aftaler med sin rådgiver,« siger han.

Immuniteten betyder dog ikke, at kongehusets medlemmer ikke kan straffes, hvis de bryder loven. Det kan de godt, hvis Dronningen ønsker det.

»Det er statsoverhovedet, der bestemmer, om der skal rejses sag, eller om der skal istandsættes en form for sanktion. Så hun kan i princippet give prinserne husarrest eller en bøde, hvis hun ønsker det. Det er en sidste rest af kongehusets egen jurisdiktion,« forklarer Ditlev Tamm.

Hele 43 procent af de adspurgte i undersøgelsen svarer, at de mener, at vi skal bevare immuniteten til Majestæten og medlemmerne af den kongelige familie.

Historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen mener, at den relativt store opbakning skyldes, at vi i Danmark ikke har haft nogen dumme sager:

»Immuniteten er jo i den grad i modstrid med vores almindelige retsforståelse. Så man kunne godt forvente, at der var flere, der var imod immuniteten,« siger han og tilføjer:

»I det øjeblik, hvor der kom en sag, hvor det fremstod, som om kongehuset benyttede sine privilegier til at skjule noget grimt eller undgå straf, så tror jeg, at folkestemningen ville ændre sig radikalt.«

Mens kongehusets medlemmer ikke kan stilles for en domstol, medmindre statsoverhovedet har godkendt det, så forholder det sig anderledes, hvis kongehuset selv bliver udsat for en forbrydelse.

Hvis en tyv stjæler noget fra Amalienborg, vil vedkommende kunne blive straffet i henhold til straffeloven. Og det samme gør sig gældende, hvis kongehusets medlemmer bliver bestjålet.

Det sås blandt andet i 'Livristsagen' fra 1997. Her blev en af prinsesse Alexandra og prins Joachims tjenere – en såkaldt livrist – fyret og meldt til politiet for tyveri og bedrageri til en værdi af en halv million kroner.

Livristen blev sigtet, men hoffet og anklagemyndigheden opgav at rejse tiltale, da hoffet ikke ønskede at lade prins Joachim og prinsesse Alexandra vidne i retten.