En royal affære. En arving, der vil anerkendes. Og en retssag mod en tidligere konge. Et royalt drama af dimensioner er ved at udvikle sig i Belgien.

Den tidligere konges 'uægte' datter vil nemlig nu gå rettens vej for at blive anerkendt på lige fod med sine søskende. Får hun medhold, kan det få betydning for alle Europas kongehuse, vurderer en kongehusekspert:

»Hvis hun får noget ud af det, så kan man roligt regne med, at der kan komme andre frem. Jeg vil dog ikke regne med, at der er så mange af hendes type længere, da prævention er blevet mere effektiv. Men hvis hun virkelig får noget ud af det her, så vil hun nok næppe være den eneste,« siger historiker og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen.

Det er den 52-årige kunstner Delphine Boël, der har valgt at trække den spektakulære sag gennem retssystemet, skriver BBC.

Delphine Boël er datter af den belgiske baronesse Sybille de Selys Longchamps, der havde en affære med den tidligere kong Albert II, før han blev konge.

Affæren resulterede i datteren Delphine.

I mange år var det ukendt for offentligheden, at kongen havde en uægte datter. Men rygtet kom frem i en biografi om kongens kone, dronning Paola, tilbage i 1999.

Sagen ulmede længe, men da datteren blev født på et tidspunkt, hvor kong Albert ikke engang havde udsigt til at blive konge, slog man det lidt hen.

Ekskong Albert (anden fra venstre) ses her ved siden af sin svigerdatter, dronning Mathilde af Belgien, og med sin kone, eksdronning Paola, på den anden side. Yderst til højre står Kong Philippe.
Ekskong Albert (anden fra venstre) ses her ved siden af sin svigerdatter, dronning Mathilde af Belgien, og med sin kone, eksdronning Paola, på den anden side. Yderst til højre står Kong Philippe. Foto: POOL
Vis mere

Ifølge Sybille de Selys Longchamps blev datteren født, mens Albert var gift med dronning Paola, der oprindeligt var italiensk prinsesse.

»Det var en smuk periode. Delphine var et kærlighedsbarn. Albert var ikke en faderfigur, men han var meget sød ved hende,« har baronessen tidligere fortalt ifølge DR.

Egentlig var det Alberts storebror, der var konge, men da broderen pludseligt døde i 1993 uden at efterlade sig arvinger, overtog Albert altså tronen og blev til kong Albert.

I 2005 fortalte Delphine Boël første gang i et tv-interview, at hun var kongens datter, men det var først, efter han i 2013 abdicerede, at hun gik rettens vej for anerkendelse.

Delphine Boël, ses her foran sin mor, Sybille de Selys Longchamps.  
Delphine Boël, ses her foran sin mor, Sybille de Selys Longchamps.   Foto: FRANCOIS LENOIR
Vis mere

I første omgang handlede det om at få bevis på, at hun var hans datter. Selv om kongen længe nægtede, fik hun i 2018 rettens ord for, at han skulle afgive en dna-prøve.

Dette prøvede ekskongen længe at undgå, men i 2019 skruede retssystemet bissen på. Kongen blev idømt dagbøder på 5.000 euro svarende til 37.000 kroner, indtil han fik taget en dna-prøve.

Det fik den dengang 85-årige ekskonge til at bukke under, og Delphine Boël fik et endegyldigt svar på, at kongen er hendes far. Han meddelte desuden offentligt, at han erkendte hende som sit fjerde barn.

Men dér slutter historien altså ikke. For den 'uægte' datter vil have mere. Hun vil have samme anerkendelse og privilegier som sine søskende. Det er derfor, at hun er gået i retten igen.

Og det er opsigtsvækkende, mener Sebastian Olden-Jørgensen:

»Det vilde er, at hun vil have de samme rettigheder. Men hvad er det egentlig, hun mener, at hun vil have? Vil hun med til alle royale familiefester?« spørger han.

I et historisk perspektiv er det ikke nyt, at monarker kan have uægte børn. Tidligere var der tradition for, at man tog sig af dem, hjalp økonomisk og måske gav dem et slægtsnavn og en adelstitel.

Det skete for eksempel for 'uægte' børn af Christian 4., Frederik 3. og Christian 5., der fik efternavnet ‘Gyldenløve’ og blev grever.

Delphine Boël vil anerkendes og have samme rettigheder som ekskong Alberts andre børn.
Delphine Boël vil anerkendes og have samme rettigheder som ekskong Alberts andre børn. Foto: OLIVIER HOSLET
Vis mere

Men det har aldrig været normen, at de 'uægte' børn fik fuld anerkendelse – eller at man gik rettens vej.

»At gå til retssystemet er helt og aldeles usædvanligt,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Ifølge BBC har Delphine Boël fortalt, at hun ønsker rettens ord for, at hun skal have de samme rettigheder samt titler som ekskongens tre andre børn, kong Philippe, prins Laurent og prinsesse Astrid.

Ekskong Alberts advokater oplyser dog ifølge BBC, at det kun er kongehuset, der kan uddele kongelige titler, og ikke retten.