Dronning Margrethe og hendes to yngre søstre, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie, var alle til stede for at tage en sidste afsked, da deres kusine, prinsesse Elisabeth, blev bisat mandag klokken 13 fra Lyngby Kirke.

Prinsesse Elisabeth sov stille ind efter længere tids sygdom tirsdag aften. Prinsessen var storesøster til grev Ingolf af Rosenborg og den afdøde grev Christian af Rosenborg og var ligesom dronning Margrethe barnebarn af Christian X.

Dronning Margrethes far, kong Frederik IX, var storebror til prinsesse Elisabeths far, arveprins Knud. Du se B.T.'s dækning af bisættelsen i livebloggen nederst i artiklen.

Modsat sine brødre valgte prinsesse Elisabeth aldrig at gifte sig borgerligt, hvorved hun beholdte sin prinsessetitel og status som medlem af kongehuset.

Prinsesse Elisabeth har været kendt for sit store engagement for kongehuset, og kongehuseksperter har betegnet hende som en slags foregangskvinde for de kongelige. Ved siden af sine pligter for kongehuset havde hun også en civil karriere. I over 45 år arbejdede hun som fuldmægtig for Udenrigsministeriet.

Hun dannede i mange år par med filmfotograf og instruktør Claus Hermansen, som gik bort i 1997.

Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth bisættes fra Lyngby Kirke mandag den 25. juni klokken 13.00.
Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth bisættes fra Lyngby Kirke mandag den 25. juni klokken 13.00. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Vis mere

Prinsesse Elisabeth er både blevet døbt og konfirmeret i Lyngby Kirke. Hun vil blive stedt til hvile ved siden af sin livspartner, Claus Hermansen.

Ud over Dronningen og hendes søstre deltog grev Ingolf og hans kone, grevinde Sussie af Rosenborg, samt prinsesse Elisabeths tre niecer, Feodora, Josephine samt Camilla af Rosenborg, i bisættelsen. Desuden repræsentanter fra kongehusets samt fra Udenrigsministeriet samt venner og bekendte af prinsessen.

Du kan følge bisættelsen i B.T.’s liveblog herunder.