Dronning Margrethe forholder sig nu til striden mellem USAs tidligere præsident Donald Trump og statsminister Mette Frederiksen.

For to år siden meddelte Trump, at han gerne ville købe Grønland af Danmark, og historien gik verden rundt. Statsminister Mette Frederiksen kaldte idéen absurd.

Og under et pressemøde i Grønland søndag fortæller dronning Margrethe nu ærligt, hvordan hun havde det under den udenrigspolitiske krise mellem USA og Danmark.

»Jeg tænkte: 'Det her er ikke nogen købmandsbutik',« siger dronning Margrethe til B.T.

Trump aflyste et statsbesøg i Danmark, fordi Mette Frederiksen ikke ville sælge Grønland til ham.
Trump aflyste et statsbesøg i Danmark, fordi Mette Frederiksen ikke ville sælge Grønland til ham. Foto: TOBIAS SCHWARZ, NICHOLAS KAMM
Vis mere

Da Mette Frederiksen i 2019 afviste Trumps bizarre forslag og kaldte det absurd, svarede præsidenten tilbage ved at sige, at Mette Frederiksens kommentar var 'nasty' (ulækker, red.).

Efterfølgende aflyste Trump et statsbesøg i Danmark, efter han ellers havde fået en officiel invitation af dronning Margrethe.

Dronningen er lige nu i Grønland, hvor hun siden fredag har besøgt byerne Ilulissat og hovedstaden Nuuk, inden turen mandag går til Thule Air Base.

Den danske dronning blev bedt om at beskrive den udvikling, Grønland har været igennem.

Dronning Margrethe ankommer til kulturhuset Katuaq i Nuuk, hvor formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, er vært ved en officiel middag til ære for Dronningen lørdag den 9. oktober 2021. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix)
Dronning Margrethe ankommer til kulturhuset Katuaq i Nuuk, hvor formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, er vært ved en officiel middag til ære for Dronningen lørdag den 9. oktober 2021. (Foto: Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix) Foto: Christian Klindt Sølbeck
Vis mere

»Det er faktisk ret ubeskriveligt. Det er over 60 år siden, jeg var her første gang, og det er blevet meget anderledes på nogle områder. Ikke alene er Nuuk blevet en stor by, men andre steder har jo også udviklet sig. En anden ting, der også er sket i den tid, er, at der også er kommet mange flere turister hertil,« siger hun og tilføjer:

»Det gør, at Grønland er kendt på en anden måde. Der er langt flere mennesker, end der var før i tiden, hvor det bare var noget, der lå langt væk, og hvor man jo nok aldrig kom.«

Dronning Margrethe med formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, i Nuuk.
Dronning Margrethe med formanden for Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede, i Nuuk. Foto: Christian Klindt Sølbeck
Vis mere