Transportfirmaejeren Simon Søndergaard Sørensen er dybt fortørnet efter søndag aften at have set partilederdebattenpå DR 1.
Her svarede statsminister Mette Frederiksen (S) nemlig klart »ja« til en benzincheck som aktuel mulighed på grund af brændstofprisernes himmelflugt.
Simon Søndergaard Sørensen mener, at det er ren valgflæsk, der ikke løser problemet på længere sigt.
Ligesom fødevarechecken, der blev vedtaget af Folketinget samme dag, der blev udskrevet valg.
»En enkelt benzincheck vil ikke løse noget. Det er en joke og bare et pr-stunt,« siger 26-årige Simon Søndergaard Sørensen, der ejer Sørensen biler og transport ApS med 22 ansatte.
Benzin- og dieselprisernes himmelflugt har da også fyldt en del under valgkampen.
B.T. har den seneste tid talt med Heidi Altenburg, Helle Christensen, Jørgen Ejsenhardt, Claus Petersen, Georg Jensen, Cecilie Birch, Flemming Rønsdorf og Morten Mortensen, der alle er frustrerede over, at priserne for brændstoffer er banket i vejret på grund af konflikten mellem Iran og Israel/USA.
Emily Kristensen har endda ikke villet taget kørekort endnu på grund af de vilde priser for benzin.
Torsdag i sidste uge var der ny rekord i prisen for diesel, og ekspert frygter, at stigningen kun lige er begyndt.
Simon Søndergaard Sørensen mener, at der bør gøres noget for permanent at sænke priserne i stedet for at komme med en enkeltstående benzincheck.
Han kan godt se, at der lige nu er ekstra høj stigning i priserne for brændstoffer på grund af konflikten i Mellemøsten, men han slår fast, at priserne for benzin og diesel altså er steget og steget over længere tid.
»Noget mere permanent end en enkelt benzincheck ville være vejen. Priserne har været stigende længe,« siger han og tilføjer:
»Det kan også eventuelt noget hjælp til transportindustrien der ikke bare kan hæve priser og er hårdt ramt af de høje priser på benzin og diesel.«
Stigende priser for benzin koster Philips firma 50.000 kroner ekstra om dagen. Læs mere HER.

