»Jeg tror aldrig, christianitterne bliver hele enige om tingene. Så uanset hvad, kan man nok godt finde nogen, der synes, det er en dårlig idé. Det er en del af det liv, der er på Christiania.«
Således svarer boligminister Kaare Dybvad, når han bliver spurgt, om han frygter modstand fra christianitter, hvad angår regeringens nye boligudspil.
Et udspil, der vil skrabe 10.000 kvadratmeter sammen på Christiania til nye, almene boliger.
Regeringen planlægger således, at en del af de i alt 22.000 almene boliger, som regeringen vil bygge frem mod 2035, skal ligge på Christiania i København.
Netop disse boliger kan christianitterne også selv få del i, lyder det fra boligministeren på et pressemøde.
»Vi synes, det er naturligt, at christianitterne også får glæde af de almene boliger,« forklarer han og henviser til, at nogle af Fristadens beboere også er oppe i alderen, og derfor måske endda kan drage fordel af regeringens initiativ«.
Et initiativ, der er også er blevet vendt med Fonden Fristaden Christiania.
»Der har ikke været nogen meget stor modstand mod projektet,« forklarer Kaare Dybvad og lægger stort tryk på 'meget'.
Fra Christianias side lyder det dog, at man endnu ikke vil være for eller imod forslaget. Ikke før man ser noget konkret.
Samtidig undrer forslaget i sin helhed christianitternes talsperson, Hulda Mader.
»Regeringen kan godt komme med alle mulige forslag, og så må vi kigge på dem. På Christiania har vi netop plads til alle. Vi har hele tiden haft billige boliger. Vi har ikke smidt alle de fattige ud og er endt med et øvre middelklassesamfund som i resten af København.«
»Derfor synes vi, det er interessant, at regeringen pinpointer Christiania. Også fordi to tredjedele er fredet herude, så vi ved slet ikke, hvor de vil bygge henne,« fortæller hun.
Hulda Mader uddyber, at christianitterne selv dårligt kan placere en plantekasse uden at sikre sig, at det ikke går imod reglerne for fredede områder. Og at der i det område, der ikke er fredet, allerede er tæt bebygget.
»Vi siger hverken ja eller nej. Vi tager ikke stilling, før det bliver mere konkret,« fastslår hun.
I regeringens udspil, der med egne ord skal sikre 'byer med plads til alle', fremgår det da heller ikke klart, om det rent faktisk er muligt at bygge boliger i fristaden.
Mens det fremgår, at regeringen vil 'undersøge' og 'arbejde målrettet for' at bygge almene boliger på Christiania, fremgår det heller ikke konkret, hvor mange almene boliger der i givet fald kan komme til at blive en del af Christiania.
At Danmark overordnet skal lægge jord til flere almene boliger, blev allerede i sidste uge varslet af statsminister Mette Frederiksen, da hun holdt sin tale ved Folketingets åbning.
Her berettede hun blandt andet, at regeringen med udspillet vil forsøge at skabe tre gange så mange nybyggede familieboliger i København. Og at disse skal have en størrelse på typisk mellem 80 og 90 kvadratmeter – og koste omtrent 8000 kroner om måneden.
Fra regeringen lyder det, at man frem til 2035 vil bruge ti milliarder kroner fra Nybyggerifonden, som yder støtte til netop alment byggeri, på at skabe 22.000 nye almene boliger.
