Flere danske politikere er dybt forargede over den økonomiske pine, som Københavns Universitet står i, og ikke mindst den konsekvens, det får. Derfor vil de hjælpe økonomisk.
Universitetet frygter nemlig at skulle til at massefyre medarbejdere, fordi universitetets kommende Niels Bohr-bygning bliver flere milliarder dyrere end først forventet. Nu kommer den til at koste minimum 4,3 milliarder kroner i stedet for 1,6 milliarder.
»Det er en vaskeægte skandale. Staten har ikke haft styr på byggeriet, og nu får det konsekvenser for de studerende, fordi der skal fyres folk,« siger Troels Lund Poulsen, finansordfører for Venstre.
»Den her sag stopper aldrig. Det er både økonomisk, det er løbet løbsk, men nu også fagligt. Hvad hjælper flotte bygninger på, hvis man ikke kan undervise tilstrækkeligt? Det er helt gakkelak,« siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.
Bygningen skal huse Natur- og Biovidenskabelig Fakultet, og derfor hænger Københavns Universitet på regningen, selvom den forhøjede pris er forårsaget af byggesjusk, fejl og dårlig planlægning fra bygherrens side.
Københavns Universitet har nemlig en lidt særlig huslejeordning med staten, hvor budgetskreddet overgår til den årlige husleje, som oprindelig var på 78 millioner om året, men som nu mere nærmer sig de 200 millioner. Svarende til en nedlæggelse af 250 stillinger.
»Det bliver mere og mere absurd, og KU har ikke kunnet gøre noget, fordi de ikke har ejerskabet, men de skal stadig betale ekstraudgifterne, fordi andre ikke har styr på det. Det er en ekstraregning i huslejen, som får kæmpe konsekvenser. Det er dybt tragisk og urimeligt,« siger De Radikales forskningsordfører, Stinus Lindgreen, der bakkes op af Jens Rohde, politisk ordfører for Kristendemokraterne:
»Det er jo en helt grotesk situation. Fuldstændig uacceptabel. Så kan man virkelig tale om at bytte mursten for indhold. Hvis det er scenariet, så må vi have ministeren til at forholde sig til det, og så må vi drøfte det i Folketinget.«
Og netop det har Venstre sat i gang. De vil have placeret ansvaret og revurderet huslejemodellen – hvilket de tre andre ordførere bakker op om.
»Vi bliver nødt til at finde en model, hvor vi som stat ikke sender regningen videre til de studerende. Hvordan den skal skrues sammen, må vi finde ud af. Og derfor har vi kaldt transportministeren i samråd, for vi skal have kortlagt årsagen til, at det her er sket.«
Ingen af de fire ordførere mener, det er fair, at Københavns Universitet ender med regningen. Derfor er de allesammen villige til på den ene eller anden måde at finde en løsning, hvorpå Københavns Universitet får hjælp og undgår en massefyring.
»Vi skal hundrede procent hjælpe KU, og sådan ender det også. Vi kan ikke have et byggeri uden fagligt indhold. Det kunne være en afskrivning fra statens side, så man kommer ned på en husleje, der måske kun er lidt forhøjet. Den danske økonomi er sund, og det har vi råd til, selvom det er meget ærgerligt,« siger René Christensen.
»Det problem skal løses, for vi kan ikke tømme KU for indhold. Vi tager det i hvert fald med til finanslovsdrøftelserne, og det er jeg overbevist om, at de andre også gør,« lyder fra Jens Rohde.
»Man bør finde en løsning på det her, ellers kommer pengene til at gå fra uddannelse og forskning. Vi se må, hvad vi kan gøre. Det kunne være direkte hjælp eller en låneordning. Jeg er ikke økonom, men jeg vil meget gerne høre nogle bud fra regeringen,« siger Stinus Lindgreen.
B.T. har også kontaktet ordførere fra Alternativet, Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige for at høre, om de vil hjælpe Københavns Universitet, men de er ikke vendt tilbage.
