Lyt til artiklen

I alt 31 dokumenter med titler som 'Fortroligt - MÅ IKKE DELES MED ANDRE' mørklægges af myndighederne.

De indeholder alle oplysninger om, hvordan regeringens redegørelse om minksagen blev udarbejdet.

En redegørelse, som en central embedsmand og en uvildig advokatundersøgelse har kritiseret for at være misvisende og mangelfuld.

Derfor har B.T. søgt aktindsigt i de 31 dokumenter for at undersøge, hvem der har blandet sig i udarbejdelsen af den.

'Fortroligt - skal holdes i snæver kreds', hedder en af de afsendte mails. Se alle titlerne på dokumenterne nederst i artiklen.

Det drejer sig blandt andet om tidlige udkast af redegørelsen samt de mail, der i al hast blev sendt rundt mellem ministerierne, da den skulle skrives.

Men Fødevareministeriet vil ikke udlevere materialet. Forklaringen?

Fordi 'hensynet til at sikre regeringens interne og politiske beslutningsproces i dette tilfælde vejer tungere end offentlighedens og din interesse i at få udleveret oplysningerne', skriver ministeriet.

B.T. har derfor spurgt Mette Frederiksen, om hun som regeringsleder mener, at der skal tages hensyn til regeringen i spørgsmålet om, hvorvidt de 31 dokumenter kan udleveres.

Det ønsker Mette Frederiksen ikke at svare på.

Mette Frederiksen har brugt netop regeringens redegørelse som et forsvar i sagen om den ulovlige ordre om at aflive alle mink.

»Den fortæller jo, at jeg og regeringen ikke vidste, at der ikke var en lovhjemmel, da vi træffer beslutningen,« sagde hun foran pressen 19. november 2020.

Men siden da er redegørelsen blevet undsagt af en højtplaceret embedsmand i Fødevareministeriet, afdelingschef Tejs Binderup.

Da han under sin afhøring i Minkkommissionen blev spurgt, om redegørelsen var retvisende, var svaret »nej«.

Tejs Binderup gjorde også forfatteren af redegørelsen opmærksom på, hvorfor den var misvisende, men han fik at vide, at det var »clearet med Justitsministeriet«.

Derudover har en uvildig advokatundersøgelse bestilt af Folketinget også rettet kritik af redegørelsen.

Den er ifølge advokaten »ikke helt retvisende« i et afsnit, der handler om, at der ikke skulle være omtalt lovhjemmel til at aflive alle mink i dokumenter til brug for regeringens møder.

For i et bilag til mødet 3. november 2020, hvor regeringen traf beslutningen, står der netop, at det ikke er muligt at tvangslukke erhvervet med den gældende lovgivning, påpeger advokaten.

På trods af kritikken af redegørelsen kan B.T. altså alligevel ikke få indsigt i, hvordan den er blevet udarbejdet, og hvem der har blandet sig i det.

Ifølge en ekspert viser afgørelsen, at loven kan bruges, som det behager ministerierne.

»Det viser, at offentlighedslovens såkaldte 'meroffentlighedsprincip' bygger på et frit skøn. Ministerier kan give oplysninger, når de finder, det vil være godt for regeringen. Omvendt kan oplysninger holdes hemmelige, når det er bedst for regeringen,« siger Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han mener, der er stort behov for ændringer i loven.

Også Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, kalder det »dybt problematisk«, at offentligheden ikke kan få indsigt i tilblivelsen af den kritiserede redegørelse.

»Det sætter streg under, at den offentlighedslov, vi har i dag, handler om alt andet en offentlighed,« siger Rosa Lund, der vil have ændret loven.

Også Radikale Venstre kalder på et opgør med loven.

Retsordfører Samira Nawa mener, at det er relevant at få de mørklagte dokumenter belyst.

»Her ser vi et eksempel på, at der bliver lagt låg på noget, der har offentlighedens interesse,« siger hun.

Torsdag fortsætter afhøringerne i Minkkommissionen. Følg med på B.T.s liveblog klokken 9.