De omstridte nationale test kan være et billigt og brugbart redskab til at hæve elevers faglighed, tyder ny forskning på.
Det skriver Berlingske.
Rundt regnet er effekten af at undvære nationale test som at gå glip af undervisning i længere tid.
- For læsning i dansk svarer effekten til to-tre måneders undervisning i løbet af to år. For matematik er effekten lidt mindre, siger professor på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen, der er en af forskerne bag projektet, til Berlingske.
Regeringen har ellers foreslået, at de nationale test bliver afskaffet i de mindre klasser og erstattet af bedre målinger i de øvrige klasser.
I foråret fandt forskere fra Aarhus Universitet "en række bekymrende træk" ved testene. De målte ikke præcist, lød det.
32 forskere svarede i en kronik i Politiken, at testene måler "udmærket".
Den nye forskning viser, at effekten af testen er særligt høj for fagligt svage elever. Det gælder børn af forældre med lav indkomst samt ikkevestlige indvandrere.
Forskerne har ifølge Berlingske målt på i alt cirka 136.000 elever, der gik i 2. til 6. klasse i skoleåret 2009/2010, og set på deres faglige niveau i dansk to år efter, at de tog eller ikke tog testen.
Tilsvarende for matematik har de set på cirka 46.000 elever, der gik i 3. klasse i skoleåret 2009/10 tre år efter. Også fire år efter klarer elever, der har taget testen, sig markant bedre, viser tallene.
- Effekten er samme størrelsesorden, som hvis man har en ekstra lærer i klassen ti timer om ugen i et helt år. Det er en meget dyr metode at opnå nogenlunde samme effekt, som kan nås med de nationale test, siger Helena Skyt Nielsen.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er ikke overrasket over resultaterne fra det nye studie.
- Det skulle være meget mærkeligt, hvis testene ikke havde en positiv effekt. Det var netop meningen med dem.
- Men jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om den samlede effekt er stor nok. Jeg synes, at vi kan gøre det endnu bedre, siger ministeren til Berlingske.
/ritzau/
