Efter nogle hæsblæsende timer er Aalborg Kommunes rådmandsposter endelig blevet fordelt.
Sådan fordeler de seks rådmandsposter sig:
Velfærd og Beskæftigelse: Nuuradiin S. Hussein, Socialdemokratiet
Senior og Omsorg: Kristoffer Hjort Storm, Dansk Folkeparti
By- og Landskab: Jan Nymark Thaysen, Venstre
Børn og Undervisning: Morten Thiessen, Konservative
Klima og Energi: Per Clausen, Enhedslisten
Sundhed og Kultur: Jes Lunde, Radikale Venstre
Rådmandsposterne bekræfter Maja Torp fra Venstre over for B.T.
Men det er bestemt ikke uden drama, at posterne blev fordelt.
Dansk Folkepartis Kristoffer Hjort Storm byttede blandt andet i sidste øjeblik sin viceborgmesterpost ud med sin rådmandspost for Senior og Omsorg.
»Den betyder rigtig meget for mig. Det er vores mærkesag med både plejepersonale og ældre,« sagde han tidligere til B.T. om sin post.
Han er helle ikke i tvivl om, hvor han vil lægge sin energi:
»Nu bliver der fuldt fokus på udfordringer med rekruttering (af personale til ældreplejen red.). Det bliver den allervigtigste opgave for os.«