»Jeg har det, som jeg har det. Jeg har det fint, men det går selvfølgelig den forkerte vej. Og det er sådan, det er.«
Sådan lød det helt usentimentalt fra Lone Dybkjær for blot få måneder siden. Nu er det gået den helt forkerte vej. Den tidligere politiker og statsministerfrue er død. 80 år gammel.
Det er en markant stemme i dansk politik, som er forstummet. En stemme, der aldrig var bange for at kalde en spade for en spade og tale rent ud af posen.
Men også en uselvisk stemme helt uden hang til det sentimentale og med en stålsat ukuelighed.
»Jeg kan ikke tillade mig at klynke,« sagde hun i efteråret sidste år i et stort interview med B.T. om det, hun vidste var en dødsdom. Kræften, der langsomt åd hende op indefra.
»Jeg har haft et langt liv, har faktisk ikke været syg, før jeg blev 70 og fik brystkræft. Så hvis jeg ser tilbage, har jeg fået så meget bedre et liv, end jeg nogensinde havde forestillet mig.«
Da Lone Dybkjær – eller Lone Vincents, som hun var født – kom til verden en majdag i 1940, var forventningerne til hendes fremtid store.
Begge forældre var førstegenerations-akademikere, og det var vigtigt for dem, at såvel Lone som hendes tre år yngre bror gik i de nye fodspor. Blev til noget.
»Min mor blev syg af kræft og døde, mens jeg læste. Det var sindssygt hårdt,« fortalte hun til B.T. og fortsatte:
»Men jeg vidste, at jeg skulle eddermame have den eksamen, for det var det eneste, der betød noget for hende. At jeg kom videre med det studium.«
Det kom hun. I 1964 gjorde Lone Dybkjær sin mor stolt og kunne kalde sig civilingeniør.
Gennem studenter- og ulandsarbejde havde den politiske verden dog tændt en ild i hende, og som 28-årig meldte hun sig ind i Det Radikale Venstre og blev allerede to år efter landskendt, da hun ved De Radikales landsmøde protesterede mod kønsdiskrimineringen.
Dermed indledte hun mange års utrættelig kamp for sine mærkesager, ligestilling og miljø, som ud over en ministerpost også førte til en plads i Europa-Parlamentet i 1994. En plads, hun udfyldte i 10 år.
På den private front havde hun i en årrække været enlig mor til døtrene Mette og Lotte. Men i 1992 kom kærligheden ind i hendes liv igen i form af Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiets nye formand og landets kommende statsminister.
»At jeg skulle blive gift med en statsminister, var virkelig ikke noget, der lå i vuggen,« som hun med lune i øjnene sagde til B.T. sidste efterår.
27 lykkelige år nåede de at få sammen. I stærk samhørighed. Men også stor sorg bandt dem sammen.
Poul Nyrup Rasmussen mistede sin datter Signe i 1993, og Lone Dybkjær mistede datteren Lotte i 2013 efter 20 års kamp med sklerose.
»Det er klart, at vi som så mange andre har haft nogle hårde år undervejs, som da Poul mistede sin datter, og min egen datter blev syg. Så det er ikke sådan, at vi er gået fløjtende gennem det hele,« sagde hun om deres lange ægteskab.
Oven i den sorg, som hun erkendte var svær at komme over, fik Lone Dybkjær i 2011 konstateret brystkræft, en kræftform, som langt de fleste overlever.
Men på grund af en hospitalsfejl fik kræften lov til at brede sig i hendes ellers sunde krop. Og sidste efterår valgte hun at stå frem med den nedslående nyhed. At mulighederne for behandling var udtømte. Håbet for fremtiden var svundet ind.
»I mit personlige liv er jeg ikke fremtidsorienteret,« insisterede hun dog i interviewet og fortsatte:
»Jeg er god til at parkere det henne i hjørnet og leve med det, som jeg synes er sjovt.«
Og det var sådan, hun valgte at leve resten af det liv, der ikke blev så langt, som hun engang drømte om.
»Min far kom op i 90'erne. Det håbede jeg også på at komme og havde måske også kunnet. Men sådan blev det så bare ikke,« konstaterede hun blot og insisterede på, at hun ikke var bange for at dø. Kun på de efterladtes vegne.
For sig selv ønskede hun kun, at døden blev værdig.
»Jeg håber på, at jeg ikke får smerter. Det er det afgørende. Ingen har lyst til at dø fuldstændig opløst af smerter. Men der har jeg lidt tro på, at systemet er fornuftigt, og at de gode folk kan hjælpe mig igennem dem.«
Nu er Lone Dybkjær hjulpet gennem den sidste tids smerter. Livet blev ikke længere for den ukuelige fighter, som helt til det sidste satte hensynet til andre højere end sig selv.
Lone Dybkjær efterlader sig manden, Poul Nyrup Rasmussen, datteren Mette og de to børnebørn Lukas og Nikoline på 18 og 15.
