Fire minutter. Seks spørgsmål. Ingen svar.
Det var udfaldet af et spektakulært interview begået af DR-vært Kåre Quist, da han 7. oktober forsøgte at få svar ud af Mette Frederiksen om den nyeste udvikling i SMS-sagen.
Igen og igen henviste statsministeren til, at hun var blevet indkaldt til en såkaldt hasteforespørgsel, hvor politikere fra rød og blå blok har mulighed for at stille kritiske spørgsmål.
Nu er dagen kommet – klokken 13 skal både hun og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i den varme stol.
B.T. gennemgår her de vigtigste spørgsmål, som ministrene og myndighederne mangler at svare på.
Det var en afsløring i B.T. og Berlingske, der genantændte SMS-sagen.
Ansatte i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mente, at de tilbage i 2021 var en del af et »cover up« for at redde regeringen.
Internt havde medarbejderne peget på nye metoder til at genskabe Mette Frederiksens slettede SMS'er fra minksagen.
Specialister fra FE's Center for Cybersikkerhed ville selv gerne interviewe IT-ansvarlige i ministerierne for at finde ud af, hvordan de kunne genskabe SMS'erne.
Desuden ville de gerne undersøge de computere, som mobiler og iPads eventuelt havde været koblet til.
Men det fik de aldrig lov til.
For i stedet meddelte ledelsen i FE til offentligheden, at FE's specialister ikke kunne pege på flere metoder.
I frustration over forløbet blev det blandt medarbejdere besluttet, at forløbet skulle dokumenteres som bevis for eftertiden om, at FE-ledelsens udtalelse ikke var retvisende.
Blandt andet blev et referat af en telefonsamtale mellem en specialist i Center for Cybersikkerhed og en politichef gemt i systemet:
I dag mener juraprofessorer, at Folketinget og offentligheden blev vildledt af myndigheder og ministre, da de sagde, at FE ikke kunne pege på flere metoder til at genskabe beskederne.
Ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste og i Justitsministeriet forsvarer sig med, at der ikke var grund til at gøre det, som specialisten foreslog.
Deres forklaring er, at IT-afdelinger i Justitsministeriet og Statsmininisteriet selv havde lavet en »gennemgang« af, hvilke mobiler, iPads og computere, der var relevante at undersøge.
Her er spørgsmålene, vi fortsat mangler svar på:
1. Hvad bestod den omtalte »gennemgang« foretaget af IT-afdelingerne i ministerierne af?
2. Hvilke forudsætninger har IT-medarbejderne for at lave den type undersøgelse?
3. Har de samme erfaring med den type undersøgelser som specialisterne fra politiet og CFCS?
4. Har IT-medarbejderne fuldt kendskab til, hvilke metoder specialisterne fra politiet og CFCS kan anvende, eftersom metoderne normalt anses for at være fortrolige?
5. Hvorfor gav Justitsministeriet en instruks til politiet om, at der ikke var tale om en efterforskning, men at politiet i stedet skulle holde sig til en såkaldt opgavebeskrivelse, der indsnævrede politiets forsøg på at gendanne beskederne?
6. Man bad specialisterne fra Center for Cybersikkerhed (CFCS) vurdere politiets mislykkede forsøg på at genskabe SMS'erne, men hvorfor bad man ikke specialisterne fra CFCS vurdere den omtalte »gennemgang«, som IT-afdelingerne i ministerierne havde foretaget?
7. Mener Mette Frederiksen og justitsminister Peter Hummelgaard, at det er relevant at undersøge et forløb, hvor embedsmænd mente, de var blevet en del af et »cover up«, og hvor de besluttede at dokumentere forløbet, fordi de frygtede, at sagen kunne ende i en undersøgelseskommission?
8. Ministre og myndigheder har ifølge juraprofessorer vildledt Folketinget ved at sige, at FE ikke kunne pege på nye metoder til at gendanne beskederne. Giver det anledning til, at Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard vil have undersøgt forløbet?
9. Sidst men ikke mindst mangler vi selvfølgelig svar på, hvad der stod i de SMS’er, som Mette Frederiksen og fire af landets øverste embedsmænd skrev til hinanden – men som de alle fem slettede.
Onsdagens hasteforespørgsel begynder klokken 13. Følg det live på bt.dk.
Joachim B. Olsen, politisk kommentator på B.T., forsøgte også at få svar ud af Mette Frederiksen 7. oktober. Se interviewet her: