Det vakte undren og vrede hos flere medarbejdere i Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste, da de i december 2021 opdagede, at den øverste ledelse af FE aktivt – sådan opfattede de det – ville dække over helt centrale oplysninger i det politisk højspændte drama om blandt andre Mette Frederiksens (S) systematiske sletning af SMS-beskeder.
Sagen havde da martret regeringen i måneder og var ved at udvikle sig til en alvorlig krise for myndighederne.
Medarbejdere i Center for Cybersikkerhed anså det »coverup«, de mente at blive en del af, for at være så alvorligt, at det kunne ende i en selvstændig nedsat undersøgelseskommission.
Det erfarer B.T. og Berlingske på baggrund af dokumenter i sagen og udsagn fra centrale kilder, der udtaler sig under betingelse af anonymitet.
Det er ganske usædvanligt, at personer med indblik i de hemmelige tjenester udtaler sig, men det skyldes sagens helt særlige karakter:
At tjenesten – sådan opfattes det af kilderne – blev misbrugt for at »redde regeringen«.
B.T. og Berlingske afdækkede mandag, at myndighederne dengang ikke – modsat hvad regeringen har hævdet igen og igen – havde afprøvet alle muligheder for at genskabe de potentielt alvorlige SMS-beskeder – og kan nu med centrale kilder give et unikt indblik i, hvordan forløbet blev opfattet af specialisterne i embedsværket.
Baggrunden er følgende:
Medarbejdere i Center for Cybersikkerhed modtog mandag den 6. december 2021 om morgenen en kopi af en udtalelse, FEs ledelse i al hast havde skrevet i weekenden 4.–5. december.
Af udtalelsen fremgik det, at Center for Cybersikkerhed, i lighed med Rigspolitiet, ikke havde nye forslag til, hvordan de slettede SMS-beskeder fra minksagen i november 2020 måske kunne genskabes.
Udtalelsen skulle bruges til at hjælpe de to ansvarlige ministre – forsvarsminister Trine Bramsen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) – helskindede igennem et samråd om SMS-sagen med Folketingets kritiske granskningsudvalg blot et døgn senere, 7. december 2021, og dermed afslutte det vedvarende politiske bombardement og den satiriske kritik af »Slette-Mette«.
»Centrets faglighed blev undertrykt for at hjælpe regeringen, hvilket der var vrede over. Det var naturligvis bekymrende og utilfredsstillende,« siger en person med indgående kendskab til forløbet, der taler på betingelse af anonymitet.
Frederiksen var under alvorlig beskydning og anklager om, at hun og centrale embedsmænd bevidst havde slettet SMS-beskeder, sendt i vinteren 2020, da regeringen uden hjemmel besluttede at aflive millioner af mink, og som den særlige kommission under ledelse af en landsdommer, der skulle undersøge minksagen, nu havde forlangt udleveret.
Rigspolitiet havde kort tid forinden i al væsentlighed opgivet at genskabe de slettede beskeder, og af udtalelsen fra FE, der var udarbejdet i weekenden op til samrådet, fremgik det nu, at heller ikke Center for Cybersikkerhed kunne stille noget op, idet »CFCS ville have fulgt den samme fremgangsmåde og anvendt de samme værktøjer« som Rigspolitiet.
Det fremgik også, at FE »på det foreliggende grundlag ikke (kan, red.) pege på yderligere undersøgelser, som kunne være iværksat for at fremfinde og eventuelt genskabe de pågældende beskeder.«
Flere medarbejdere i Center for Cybersikkerhed undrede sig imidlertid over udtalelsen fra FEs øverste ledelse, da centret på flere måder havde gjort det klart på de indre linjer, at der fandtes andre muligheder for at forsøge at genskabe de slettede SMS-beskeder.
En ledende medarbejder orienterede på et chefmøde i Center for Cybersikkerhed således om, at der fandtes flere tekniske muligheder for at lede efter de slettede SMS-beskeder, der imidlertid ikke var forsøgt.
Gem alt, gem alt
Da medarbejdere i Center for Cybersikkerhed mandag den 6. december 2021 om morgenen fik kendskab til FE-ledelsens udtalelse, blev det derfor besluttet, at en specialist i Center for Cybersikkerhed skulle udfærdige et notat, der skulle journaliseres og sikres som bevis for eftertiden, om, at FE-ledelsens udtalelse ikke var retvisende.
Notatet skulle gengive indholdet i en central telefonsamtale på ni minutter, som medarbejderen havde haft fredag aften den 3. december 2021.
I den anden ende af røret havde FE-specialisten haft den politiinspektør i Rigspolitiet, der havde ansvaret for politiets undersøgelser. Specialisten var i Center for Cybersikkerhed en del af den gruppe, der for FE skulle vurdere, hvorvidt der var andre muligheder for at forsøge at genskabe SMS-beskederne, når Rigspolitiet nu måtte give op.
En opgave, der kom direkte fra den landsdommer, der stod i spidsen for den af Folketinget nedsatte minkkommission.
Af notatet, som B.T. og Berlingske kunne beskrive forleden, fremgår det tydeligt, hvorfor netop denne telefonsamtale var så central.
Ifølge notatet blev det nemlig gjort klart under samtalen, at Center for Cybersikkerhed »ville bruge en anden metode i stedet«, herunder ved at undersøge computere, de indleverede telefoner havde været koblet til, sikre sig, at det var de rigtige telefoner, der var undersøgt, samt gennemføre interview med de it-ansvarlige i Statsministeriet og Justitsministeriet.
Denne metode afviste politiinspektøren ifølge notatet med den forklaring, at disse fremgangsmåder var i strid med den »opgavebeskrivelse«, Justitsministeriet havde lavet for undersøgelserne.
Det fremgik også, at politiet – efter instruks fra Justitsministeriet – havde betragtet arbejdet med at forsøge at genskabe SMS-beskederne som en »opgave« og ikke en langt mere forpligtende og grundig »efterforskning«.
»Det var udbredt bekymring og undren, fordi det var åbenbart, at der ikke var sammenhæng mellem dét, FE havde videregivet om, at alle muligheder var udtømte, og den melding, vi havde fået fra teknikerne, hvoraf det modsatte – at der kunne gøres mere – fremgik,« siger en tidligere medarbejder, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.
B.T. og Berlingske erfarer, at en specialist, der i Center for Cybersikkerhed arbejdede med at teste samfundskritisk dansk IT for sårbarheder, allerede flere dage forinden, i e-mail sendt til en major i Forsvarsministeriet, havde gjort det klart, at Rigspolitiet ikke havde afsøgt alle muligheder, og at han havde brugt ganske hårde ord om Rigspolitiets undersøgelser.
En kilde siger, at specialisten havde givet udtryk for, at Rigspolitiets arbejde ikke var godt nok og fremstod uden oprigtig interesse i at forsøge at genskabe SMS-beskederne.
De tekniske værktøjer var de rigtige, men det såkaldte »tekniske scope« var »ikke fyldestgørende og ikke dækkende« – scope er en term for, hvor meget man undersøger.
Formuleringen dækkede over, at FE med de samme tekniske værktøjer kunne have undersøgt data dybere, men at det ikke skete.
Oplysninger viser, at det vakte bekymring hos FEs øverste ledelse, da det op imod weekenden 4.–5. december 2021 – to-tre dage før det for regeringen meget vigtige samråd – stod klart, at Center for Cybersikkerhed pegede på nye undersøgelsesmetoder, og alt blev derfor sat ind på at få sagen lukket inden 7. december 2021, hvor justitsministeren og forsvarsministeren skulle grilles i et samråd.
Hvis det blev kendt, at FE-specialister i sidste øjeblik var kommet med nye ideer til, hvordan SMS-beskederne kunne forsøges genskabt, ville Folketinget i det daværende politiske klima med stor sikkerhed forlange disse undersøgelser gennemført – hvilket kunne være blevet ganske ubekvemt for regeringen.
Det kunne samtidig rejse spørgsmål om kvaliteten af Rigspolitiets arbejde – og dermed øge den politiske interesse for Justitsministeriet, der både var genstand for Minkkommissionens undersøgelse og samtidig havde bestemt, hvordan SMS-beskederne skulle forsøges genskabt.
Ifølge B.T. og Berlingskes oplysninger skulle sagen håndteres af daværende FE-chef Svend Larsens sekretariatschef, der af den grund lørdag den 4. december 2021 mødte på arbejde i FEs hovedkvarter på Kastellet i København for at behandle sagen.
Sekretariatschefen drøftede lørdag sagen med Anders Sparholt-Jørgensen, afdelingschef i Justitsministeriet, og meldingen var, at der ikke var grund til at gøre som foreslået af Center for Cybersikkerhed, da Justitsministeriet og Statsministeriet selv havde gennemgået »mulige devices (mobiltelefoner, Ipads, pc, Mac, usb), hvor de pågældende SMS kunne befinde sig« og derefter fremsendt »de relevante enheder til Rigspolitiet«.
Dagen efter, søndag den 5. december 2021, skrev sekretariatschefen så den udtalelse, der indeholdt den usande påstand om, at Center for Cybersikkerhed ikke kunne pege på andre metoder til muligvis at genskabe de slettede SMS-beskeder. Udtalelsen indeholdt ikke ét eneste ord om Center for Cybersikkerheds forslag til grundigere undersøgelser.
Bekymrede over usandhed
B.T. og Berlingske erfarer, at medarbejdere i Center for Cybersikkerhed, da de mandag den 6. december 2021 så udtalelsen, blev så bekymrede for, at FE medvirkede til at afgive usande oplysninger til Folketinget i en så alvorlig politisk sag, at det blev aftalt, at en medarbejder skulle udfærdige notatet om sagen. Dette skulle gemmes og eventuelt fremlægges, hvis sagen på et tidspunkt måtte blive genstand for en ny, officiel kommissionsundersøgelse, der skulle beskæftige sig med et muligt coverup i minksagen.
Desuden skulle al kommunikation mellem Center for Cybersikkerhed, Rigspolitiet og andre myndigheder også dokumenteres og journaliseres.
En person med indgående kendskab til sagen siger:
»Vi kan ikke afgøre, hvorvidt et andet teknisk scope ville have givet flere resultater, men det afgørende er, at forsøget aldrig blev gjort, og at Folketinget blev ført bag lyset om, at der var andre muligheder.«
Den 7. december 2021 sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) i det samråd, der skulle lukke sagen:
»Vi har haft nogle af landets dygtigste it-teknikere på sagen. Det er de mennesker, som til daglig efterforsker meget alvorlig kriminalitet. Drab. Voldtægt. Organiseret kriminalitet. De har foretaget alle relevante undersøgelser ved hjælp af deres værktøjer. Og vi ved nu – hvilket forsvarsministeren sikkert vil uddybe om lidt – at efterretningstjenesten ville have fulgt samme fremgangsmåde og anvendt samme værktøjer som politiet.«
I dag siger Nick Hækkerup, at han ikke kendte til FE-notatet fra 6. december.
Hverken Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet ønsker at kommentere historien. Tidligere FE-chef Svend Larsen har ingen kommentarer.