Hvorfor forsøgte Rigspolitiet ikke – med alle midler, og alle metoder – at genskabe Mette Frederiksens slettede SMS-beskeder fra de hektiske dage i 2020, hvor regeringen, uden lovhjemmel og på et spinkelt fagligt grundlag, besluttede at nedslagte millioner af mink?

Forklaringen er enkel:

Det var Rigspolitiets overordnede myndighed, Justitsministeriet, der selv udarbejdede den særlige 'opgavebeskrivelse', som Rigspolitiet skulle følge i arbejdet. Og denne opgavebeskrivelse begrænsede ifølge en ekspert direkte politiets arbejde og umuliggjorde en fuld undersøgelse i sms-sagen.

Af »opgavebeskrivelsen« fremgår det klart, at politiet »udelukkende« har til opgave »at forsøge at genskabe slettede« beskeder – fra »de pågældende enheder«. 

Og »pågældende enheder« er her begrænset til telefoner, ipads, simkort, som politiet modtog fra ministeriet, og eventuelt cloud-baserede kopier.

»Forkert« og »absurd«

Ministeriet fandt det rigtigt at begrænse politiets undersøgelse på trods af, at Justitsministeriet selv var én af de myndigheder, der i 2021-2022 blev gransket af en særlig undersøgelseskommission, nedsat af Folketinget, der skulle komme til bunds i, hvorfor regeringen i stor hast gav ordre til den totale minkaflivning.

I opgavebeskrivelsen står det klart, at politiet udelukkende skal undersøge mobiler, iPads og iCloud-konti: 

Justitsministeriet gør det i »opgavebeskrivelsen«, der blev sendt til Rigspolitiet 2. november 2021, klart, at undersøgelsen kun skal omfatte telefoner, iPads og simkort – der skal ikke gennemføres interview med de it-ansvarlige, ligesom computere ikke må undersøges. Rigspolitiet bruger senere denne opgavebeskrivelse som en »undskyldning« for, at politiet ikke nærmere følger FEs anbefaling af grundigere undersøgelser.
Justitsministeriet gør det i »opgavebeskrivelsen«, der blev sendt til Rigspolitiet 2. november 2021, klart, at undersøgelsen kun skal omfatte telefoner, iPads og simkort – der skal ikke gennemføres interview med de it-ansvarlige, ligesom computere ikke må undersøges. Rigspolitiet bruger senere denne opgavebeskrivelse som en »undskyldning« for, at politiet ikke nærmere følger FEs anbefaling af grundigere undersøgelser.

For Jan Kaastrup, der er partner i cyberfirmaet CSIS og mangeårig sikkerhedsekspert, er det »problematisk« at lave den afgrænsning. 

Han forklarer, at den normale procedure ved en sådan opgave ville være, at man indleder med en såkaldt scoping.

Det vil sige en indledende undersøgelse af, hvilke metoder og datakilder – altså for eksempel enheder og computere – der kunne bruges til at genskabe beskederne.

Altså:

Hvad skal undersøges? Og hvordan skal det undersøges?

»Når det er Justitsministeriet, der skal undersøges, så virker det forkert og absurd, at det er ministeriet selv, der scoper opgaven i forhold til, hvilke enheder der skal være en del af undersøgelsen,« siger Jan Kaastrup og tilføjer:

»Man burde have sat uvildige til at scope opgaven, og det burde være IT-specialister, der arbejder med det til dagligt, enten fra politiet, Center for Cybersikkerhed under FE eller private virksomheder,« siger Kaastrup.

Han finder det også »problematisk, at Justitsministeriet – der jo ikke er IT-specialister – bestemte, hvilke metoder politiet skulle bruge.«

Kaastrup siger også, at der også burde være gennemført interviews med ministeriernes IT-folk, ganske som en IT-specialist fra Center for Cybersikkerhed senere foreslog.

»Et interview med den IT-ansvarlige ville være relevant og en normal del af en scoping,« siger Jan Kaastrup, og nævner en række eksempler på, hvad det kunne give af nye muligheder:

»Der kunne være IT-systemer i ministerierne, som politiet eller Center for Cybersikkerhed kunne undersøge,« siger Jan Kaastrup og tilføjer:

»Interviewet kunne også have afsløret, om der var andre enheder, der var relevante, end dem, som blev udleveret. Hvem har haft hvilke telefoner hvornår? Hvis de har skiftet hænder, er der typisk stadig backups. Har de været tilknyttet computere? Hvor har Icloud-konti ellers været tilknyttet? Computere, Ipads?,« siger Jan Kaastrup.

Mere burde offentligheden ikke vide om sms-sagen, mente Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste.
Mere burde offentligheden ikke vide om sms-sagen, mente Forsvarsministeriet og Forsvarets Efterretningstjeneste.

B.T. og Berlingske afdækkede mandag et hidtil mørklagt referat af en telefonsamtale mellem politiet og Center for Cybersikkerhed under FE den 3. december 2021. 

Af notatet fremgår det direkte, at Rigspolitiet ikke have lavet en bred undersøgelse for at genskabe de slettede beskeder, og at netop opgavebeskrivelsen stod i vejen for det.

'Det blev gjort klart fra Lars Mortensen (politichef, red.), at sagen ikke har været kørt som en efterforskning, men derimod som en opgave. Derfor har man ikke interviewet IT-ansvarlige (..)' står der i referatet skrevet af FE's IT-specialist. 

En opgave, der altså var stillet af Justitsministeriet.

Folketingets Ombudsmand så anderledes på sagen. Efter 674 dage blev denne udgave af notatet udleveret.
Folketingets Ombudsmand så anderledes på sagen. Efter 674 dage blev denne udgave af notatet udleveret.

IT-specialisten hos FEs Center for Cybersikkerhed fastslog, viser notatet, at centret ville »bruge en anden metode« og især se på de Pc’er og Macs, der måtte have været tilkoblet telefoner og Ipads, og dertil gennemføre interview med de IT-ansvarlige, men den fremgangsmåde afviste Rigspolitiet med den begrundelse, at man »har holdt sig til opgavebeskrivelsen og de udleverede devices, derfor kiggede man ikke på andre devices end de udleverede Iphones og iPad.«

Både S-regeringen (2019-2022) og SMV-regeringen (2022-) har skjult denne viden for offentligheden og for Folketinget. I stedet har skiftende ministre hævdet, at alle forsøg på at genskabe beskederne var gjort.

Minksagen har plaget Mette Frederiksen (S) siden november 2020, især i de sidste måneder af 2021, hvor det blev afsløret, at hun og fire meget centrale embedsmænd havde slettet sms-beskeder, også fra minkforløbet.
Minksagen har plaget Mette Frederiksen (S) siden november 2020, især i de sidste måneder af 2021, hvor det blev afsløret, at hun og fire meget centrale embedsmænd havde slettet sms-beskeder, også fra minkforløbet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Og af andre dokumenter, B.T. og Berlingske i dag kan fremlægge indholdet af, fremgår det klart, at det også var Justitsministeriet, der instruerede Rigspolitiet i, at der ikke måtte være tale om en efterforskning:

»Generelt skal vi dog huske på, at der ikke er tale om en politimæssig efterforskning. Det betyder efter min opfattelse, at vi ikke behøver opfylde de samme krav til for eksempel dokumentation, som gør sig gældende i efterforskninger,« skrev en kontorchef i Justitsministeriet den 5. november 2021 til Rigspolitiet.

Han understregede dog, at Rigspolitiet skulle have tid til at gøre arbejdet »ordentligt.«

En kontorchef i Justitsministeriet gør det i denne mail fra 2021 klart, at der ikke er tale om en »efterforskning«, og at Rigspolitiets folk næppe indkaldes. Skiftende justitsministre har omvendt giver udtryk for, at det arbejde, der blev udført, havde karakter af en efterforskning. Ekspert kritiserer, at det i det hele taget var Justitsministeriet, der selv var genstand for den granskning, der fastslog, hvordan undersøgelsen skulle ske.
En kontorchef i Justitsministeriet gør det i denne mail fra 2021 klart, at der ikke er tale om en »efterforskning«, og at Rigspolitiets folk næppe indkaldes. Skiftende justitsministre har omvendt giver udtryk for, at det arbejde, der blev udført, havde karakter af en efterforskning. Ekspert kritiserer, at det i det hele taget var Justitsministeriet, der selv var genstand for den granskning, der fastslog, hvordan undersøgelsen skulle ske.

Kontorchefen beroligede dertil Rigspolitiet med, at han ikke kunne »forestille« sig, at medarbejderne vil blive indkaldt som vidner i den særlige kommission, der under ledelse af en landsdommer var i gang med at undersøge sagen.

Flere ledende medlemmer af regeringen har ellers givet indtryk af, at der var tale om en efterforskning, der kunne sammenlignes med opklaring af drab og voldtægtssager.

Rigspolitiet ønsker i denne mail fra 2021 svar på, hvorvidt efterforskerne kan risikere at blive indkaldt til den særlige kommission, der skal undersøge sagen.
Rigspolitiet ønsker i denne mail fra 2021 svar på, hvorvidt efterforskerne kan risikere at blive indkaldt til den særlige kommission, der skal undersøge sagen.

Korrespondancen mellem politiet og ministeriet samt opgavebeskrivelsen blev sendt til Folketinget, efter Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance i 2023 anmodede om at få så mange dokumenter som muligt udleveret fra minksagen.

Tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde under et afgørende samråd den 7. december 2021, hvor regeringen én gang for alle skulle overbevise Folketinget om, at alt var gjort, at »vi har haft nogle af landets dygtigste IT-teknikere på sagen. Det er de mennesker, som til daglig efterforsker meget alvorlig kriminalitet. Drab. Voldtægt. Organiseret kriminalitet. De har foretaget alle relevante undersøgelser ved hjælp af deres værktøjer.«

Hans efterfølger Peter Hummelgaard (S) har tilkendegivet det samme:

»Det er nogle af landets dygtigste teknikere, som til daglig efterforsker meget alvorlig kriminalitet. Politiet anvendte de redskaber, som de normalt anvender i efterforskningen.«

Ingen af de to ministre har på noget tidspunkt nævnt, at Center for Cybersikkerhed havde foreslået flere og grundige undersøgelser, men at Rigspolitiet ikke mente at kunne udføre dem, fordi opgavebeskrivelsen fra Justitsministeriet ikke tillod det.

V-formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, i en ikke så fjern fortid: Den 28. oktober 2021 skrev han på Facebook med versaler under overskriften: »DANMARK FORTJENER EN STATSMINISTER DER FØLGER LOVEN« om sletningen af sms-beskeder: »For mig er det her fuldstændig vanvittigt, og en kæmpe hån mod den offentlige administration, Folketinget og mest af alt, danskerne.« Han fortsatte: »Det her er simpelthen det vildeste coverup.«
V-formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, i en ikke så fjern fortid: Den 28. oktober 2021 skrev han på Facebook med versaler under overskriften: »DANMARK FORTJENER EN STATSMINISTER DER FØLGER LOVEN« om sletningen af sms-beskeder: »For mig er det her fuldstændig vanvittigt, og en kæmpe hån mod den offentlige administration, Folketinget og mest af alt, danskerne.« Han fortsatte: »Det her er simpelthen det vildeste coverup.«

Flere ministre har ellers givet udtryk for, at de virkeligt ønskede SMS-beskederne genskabt:

Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde:

»Altså … jeg vil utrolig gerne have de sms’er frem.«

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) under et samråd:

» … både den nuværende og den tidligere regering har haft et ønske om at genskabe de slettede beskeder.«

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen under et samråd:

»Lad mig starte med at slå fast: De slettede beskeder i minksagen kan ikke genskabes af Center for Cybersikkerhed. Det synes jeg selvfølgelig er ærgerligt. Som I ved, har jeg om nogen gerne set, at disse sms'er kunne genskabes. Men det er altså ikke muligt.«

Ikke imponeret

IT-sikkerhedsspecialist Jan Kaastrup fra CSIS er ikke er imponeret over forløbet:

»Det her svarer til, at du beder politiet efterforske et indbrud i et hus, men at du beordrer betjentene til kun at undersøge hoveddøren og lade resten af huset være,« siger Kaastrup om Justitsministeriets instrukser til politiet.

Justitsministeriet afviser kritikken og svarer i en skriftlig kommentar, at »der har været en meget, meget grundig undersøgelse« af hele minksagen.

»I relation til sagen om mink blev der taget det helt ekstraordinære skridt at bede politiet om at forsøge at gendanne sms-beskeder, og de pågældende personer samtykkede frivilligt til, at politiet fik adgang til både telefonerne og Iclouds, ligesom computere også ville være blevet udleveret til politiet, hvis der havde været grund til at tro, at man kunne genskabe beskederne på den måde.«

Justitsministeriet mener i øvrigt fortsat, at kritikken hviler på en »forkert præmis,« idet både Statsministeriet og Justitsministeriet selv vurderede, at der ikke kunne findes SMS-rester på computere.