Et opgør med centraliseringen.
Sådan betegner statsminister Mette Frederiksen regeringens nye udspil, der skal rykke uddannelsespladser fra de store universitetsbyer til provinsen.
Konkret vil regeringen åbne 25 nye uddannelsesinstitutioner og samtidig sætte et loft over studieoptaget i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Konkret betyder loftet, at der skæres ti procent af det eksisterende optag, står der i regeringens plan. Universiteterne får dog selv lov til at bestemme, hvilke uddannelser der bliver berørt.
»Vi har en klar ambition om at gøre det mere attraktivt at bo uden for de store byer og slå sig ned med sin familie. Vi går op imod centralisering,« siger statsministeren ved et pressemøde i byen Foulum nær Viborg.
Planen indeholder også ti nye udbud af velfærdsuddannelser, så unge danskere kan uddanne sig til blandt andet pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver uden for de store byer.
Samlet set vil regeringen oprette 7.500 studiepladser. 2.000 skal oprettes på de 25 nye uddannelsessteder, 1.000 skal oprettes på eksisterende skoler og institutioner, og de sidste 4.500 plader rykkes ud på grund af det begrænsede optag i de store universitetsbyer.
Regeringens ønske om at skabe flere studiepladser i provinsen er dog ikke ny.
Den tidligere VLAK-regering har tidligere forsøgt at rykke studiepladser til provinsen – med støtte fra blandt andet Socialdemokratiet – uden det dog har været en bragende succes.
»Vi står på skuldrene af tidligere regeringer, der har forsøgt det her. Det er bare ikke lykkedes,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen.
Med planen 'Bedre Balance II' fra 2018 rykkede man blandt andet professionshøjskoler til en række provinsbyer. Siden har optaget på de nye uddannelsessteder dog været alt andet end prangende.
Regeringens nye plan har allerede mødt massiv kritik for at ødelægge faglige miljøer i de store byer – og at planen altså på længere sigt vil sænke det faglige niveau.
Den udlægning tager både statsministeren og uddannelses- og forskningsministeren afstand fra.
»Det er helt fair at være uenig. Jeg kan godt forstå, at der sidder forskere og undervisere, der frygter, at det vil påvirke deres hverdag. Den her plan handler ikke om at kritisere deres indsats. Det er for at skabe bedre balance,« siger Ane Halsboe Jørgensen.
Mette Frederiksen udtrykte sig dog i skarpere vendinger:
»Jeg synes, det er ret vildt, at man kan tænke på den måde. Selvfølgelig kan man have et højt fagligt niveau uden for hovedstaden.«
»Det her er ikke en kamp mellem land og by,« understreger statsministeren.
Men det er en falsk modsætning, regeringen sætter op, mener støttepartiet Radikale Venstre, der kritiserer regeringens plan i ditto skarpe vendinger.
»Det er altså regeringen, der er med til at starte en kamp mellem land og by med det her udspil. Man lukker uddannelsespladser i byen, og man forsøger at presse folk væk fra byerne. Det er en helt forkert tilgang,« siger partiets uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, der gerne ser flere uddannelser i provinsen.
Det skal bare ikke ske på bekostning af de etablerede universitetsbyer.
»Det virker til at være en socialdemokratisk tanke, at det er 'enten eller', vi siger 'både og',« afslutter hun.
Det er ikke kun parlamentarisk, at der er kritik. Der er også bekymring over regeringens planer fra både pædagogerne og Danske Professionsskoler.
Her har man i forvejen mange uddannelsessteder uden for de store byer, og her oplever man rekrutteringsproblemer, og flere studiepladser fyldes ikke ud.
»Vi skal arbejde med at få de pladser fyldt, som vi har så hårdt brug for i København. Allerede nu kan op imod hver anden stilling ikke besættes,« siger BUPL-formand Elisa Rimpler til TV 2.
Ifølge regeringen skal optaget på universiteterne sænkes med ti procent frem mod studieåret 2022/23.
Regeringen vil nu indkalde Folketingets partier til forhandlinger.
