Nye oplysninger belaster udenrigsminister Jeppe Kofod.
Interne dokumenter fra regeringen viser, at det havde helt konkrete og alvorlige konsekvenser, at Jeppe Kofod først 11. august fik landet en politisk aftale om evakuering af lokalt ansatte afghanere, tolke og deres familier.
Topembedsmænd kunne ikke bruge penge på at chartre fly til at hjælpe de truede afghanere ud, før der var et klart politisk mandat.
Det kan B.T. i dag afsløre på baggrund af aktindsigt i mails fra Forsvarsministeriet.
Den sene iværksættelse af evakueringen betød, at den blev kaotisk og farlig. Allerede 15. august blev det umuligt at evakuere med civile fly, og i dag er der stadig 49 personer, som Danmark gerne vil redde ud af Afghanistan.
Blot fire dage før Taliban indtog Kabul, skar en kontorchef i Forsvarsministeriet det ud i pap, at de endnu ikke havde politisk mandat til at indsætte fly til at hente de afghanere, der med livet som indsats har hjulpet Danmark i Afghanistan.
Det fremgår sort på hvidt i en mail (se hele mailen i bunden af artiklen), som kontorchefen sendte til en række kolleger i ministeriet 11. august klokken 14.29.
Her skriver kontorchefen, at Udenrigsministeriets Sikkerhedspolitiske kontor (SIK) har understreget, at der endnu ikke er 'mandat til at foretage udgiftskrævende dispositioner'.
'UM (Udenrigsministeriet, red.) kunne derfor endnu ikke anmode os om at chartre fly eller reservere pladser i det (overstreget ord, red.) fly,' skriver kontorchefen i Forsvarsministeriet.
På dette tidspunkt planlægges det at betale for chartrede fly, fordi Udenrigsministeriet vurderer, at det er urealistisk at få afghanerne ombord på almindelige rutefly.
Først senere på dagen 11. august landede udenrigsminister Jeppe Kofod under pres fra blandt andre SF og Enhedslisten en politisk aftale om evakuering af i første omgang cirka 250 afghanere.
Det skete, efter Jeppe Kofod havde afbrudt sin sommerferie 9. august og indkaldt partierne bag den såkaldte tolkeaftale til forhandlinger om, hvorvidt Danmark skulle evakuere lokalt ansatte afghanere, tolke og deres familier eller ej.
Situationens alvor bliver tydeliggjort af, at CNN allerede 23. juli kunne berette, at den afghanske tolk Sohail Pardis i maj blev halshugget af Taliban, fordi han havde arbejdet for amerikanerne.
Den 11. august havde Taliban omringet Kabul, og 15. august indtog de den afghanske hovedstad.
De nye oplysninger i sagen bekræfter ifølge De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard, at udenrigsminister Jeppe Kofod kom for sent i gang med de politiske forhandlinger om evakueringen.
»Vi har nu sort på hvidt, at det var ret kritisk, at regeringen ikke kom i gang med de politiske sonderinger tidligere, så man måske kunne have fået en mindre kaotisk evakuering,« siger han.
De sene forhandlinger forsinkede evakueringen unødigt, pointerer SFs udenrigsordfører, Karsten Hønge.
»Den her mail bekræfter, at vi kom alt for sent i gang med forhandlingerne. Vi slog gennem hele sommeren på tromme for, at vi skulle komme i gang, og jeg er stadig paf over, at regeringen ikke gik i gang noget før,« siger han.
Hønge understreger, at SF vil bore videre i sagen på et samråd, som udenrigsminister Jeppe Kofod allerede er indkaldt til.
B.T. har spurgt Jeppe Kofod, om han fortryder, at han først indkaldte til forhandlinger om evakueringen 9. august, og hvad baggrunden for den sene mødeindkaldelse var.
I en kommentar skriver Jeppe Kofod, at det i begyndelsen af august fortsat var myndighedernes samlede forventning, at der var et 'tidsmæssigt operationsrum i Kabul', og at det var i det lys, at regeringen indkaldte Folketingets partier til mødet 9. august.
»På mødet 9. august blev Folketingets partier briefet af Forsvarets Efterretningstjeneste om, at deres samlede vurdering var, at det var mindre sandsynligt, at Kabul ville falde inden årets udgang. Altså var det billede, vi alle kiggede ind i, at der var længere tid, end virkeligheden efterfølgende viste.«
»Det afspejlede sig også tydeligt i den ret begrænsede aftale, der var politisk flertal til at indgå 11. august,« skriver Jeppe Kofod med henvisning til, at aftalen ville hjælpe cirka 250 afghanere til Danmark.
Under selve evakueringen blev antallet øget til cirka 1.000.
Jeppe Kofod henviser i øvrigt til, at evakueringsindsatsen nu bliver evalueret og undersøgt af regeringen og en ekstern referencegruppe.
Martin Lidegaard afventer netop regeringens redegørelse om sagen, før han er klar til at drage de politiske konsekvenser af sagen.
»Vi har brug for at få et samlet billede af det her, og det helt afgørende spørgsmål for mig er, hvilke efterretninger der er kommet ind til Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet i løbet af sommerferien, og på hvilket grundlag regeringen beslutter ikke at indkalde til politiske forhandlinger tidligere.«
Redegørelsen ventes at være færdig inden jul.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at den interne redegørelse er utilstrækkelig.
»Der er fortsat et stort behov for en ekstern og uvildig undersøgelse. Her er det ikke nok med referencegruppen, da de ikke kan få adgang til klassificerede dokumenter,« siger han.
