Midt under coronakrisen er der lønforhøjelse i vente for Mette Frederiksen og resten af de folkevalgte på Christiansborg.

Det er ganske vist ikke den helt store lønfest, som de kan se frem til. Nærmere bestemt cirka 13.000 kroner om året for et menigt folketingsmedlem. Mette Frederiksen kan se frem til en årlig stigning på cirka 30.000 kroner

Lønforhøjelsen bliver en realitet pr. 1. april, selv om flere partier har opfordret til, at stigningen skal aflyses på grund af coronakrisen.

»Selvfølgelig skal vi politikere ikke have mere i løn, mens store dele af særlig det private arbejdsmarked er i knæ. Det ville være helt galimatias. Af respekt for omverdenen bør vi som politikere indse, at tiden ikke er til lønstigninger,« sagde Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti, til B.T. i februar.

Peter Skaarup (DF) efter møde i Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen i Landstingssalen på Christiansborg 20. januar 2021. Fortsættelse af underudvalgets politiske drøftelser om opfølgning på Instrukskommissionens beretning. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Peter Skaarup (DF) efter møde i Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen i Landstingssalen på Christiansborg 20. januar 2021. Fortsættelse af underudvalgets politiske drøftelser om opfølgning på Instrukskommissionens beretning. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Efter finanskrisen i 2010 besluttede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, at alle ministre skulle gå fem procent ned i løn. Simpelthen for at sende et signal om mådehold under de hårde tider, hvor lønfesten på arbejdsmarkedet var aflyst af stigende arbejdsløshed.

Venstres Peter Christensen og daværende DF-formand Pia Kjærsgaard stillede endda et forslag om, at alle folketingsmedlemmer skulle følge ministrene og gå fem procent ned i løn. Men det blev til sidst nedstemt efter splittelse blandt de borgerlige partier.

Under den nuværende coronakrise er der ingen tegn på samme mådehold hos politikerne som i 2010.

Heller ikke selv om både de kommunalt og statsligt ansatte måtte udvise mådehold på grund af coronakrisen, da de indgik en ny treårig overenskomstaftale i februar.

Rosa Lund (EL) efter møde i Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen i Landstingssalen på Christiansborg 20. januar 2021. Fortsættelse af underudvalgets politiske drøftelser om opfølgning på Instrukskommissionens beretning. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Rosa Lund (EL) efter møde i Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen i Landstingssalen på Christiansborg 20. januar 2021. Fortsættelse af underudvalgets politiske drøftelser om opfølgning på Instrukskommissionens beretning. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Når pædagoger, sosu-hjælpere og sygeplejersker ikke kan få den lønstigning, de har fortjent for at tage et kæmpe ansvar under coronaepidemien, så skal vi folketingspolitikere ikke have mere i løn. Så enkelt er det,« siger Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund, til B.T.

Politikernes løn reguleres efter en fast metode, som skelner til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

Med den nye lønregulering får en menig folketingspolitiker en årsløn på 704.101 kroner om året – eller 58.675 kroner om måneden. Dertil kommer et skattefrit omkostningstillæg på 63.297 kroner om året.

Statsminister Mette Frederiksen får fra 1. april et ministervederlag på 1.635.150 kroner om året, mens de øvrige ministre tjener mellem 190.000 og 320.000 kroner mindre om året.

Andre læser også