Små selvstændige kæmper for at undgå bankerot, og lønfesten til lønmodtagerne er aflyst.
Derfor skal folketingsmedlemmer og ministre heller ikke have den lønforhøjelse, som der ellers er lagt op til 1. april.
Det mener flere partier, der nu vil have S-regeringen til at aflyse den kommende lønregulering.
»Selvfølgelig skal vi politikere ikke have mere i løn, mens store dele af særligt det private arbejdsmarked er i knæ. Det ville være helt galimatias,« siger Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti.
»Af respekt for omverdenen bør vi som politikere indse, at tiden ikke er til lønstigninger,« siger han.
De samme toner lyder fra venstrefløjen, hvor Enhedslisten er modstandere af lønforhøjelse til folketingsmedlemmer i en tid, hvor offentlige ansatte bliver »spist af« med beskedne lønstigninger.
»Når pædagoger, sosu-hjælpere og sygeplejersker ikke kan få den lønstigning, de har fortjent for at tage et kæmpe ansvar under coronaepidemien, så skal vi folketingspolitikere ikke have mere i løn. Så enkelt er det,« siger Enhedslistens demokratiordfører, Rosa Lund.
Både de kommunalt og statsligt ansatte har netop indgået en ny treårig overenskomstaftale, hvor de måtte udvise mådehold på grund af coronakrisens dybe fodspor i dansk økonomi.
Det er endnu ikke fastlagt, hvor meget de folkevalgte på Christiansborg skal stige i løn. Men stigningen beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked og reguleres 1. april hvert år.
»Når jeg mener, vi skal sige nej til lønstigningen til folketingsmedlemmer, så handler det om at sende et signal til de offentlige ansatte, som får alt, alt for lidt i løn. Det er utroværdigt at give lønstigninger til os selv midt under coronakrisen,« siger Rosa Lund.
I 2010 var det ministrene i VK-regeringen, som gik fem procent ned i løn på grund af efterdønningerne af finanskrisen. Dengang skete det på opfordring fra daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Et menigt folketingsmedlem får i dag 691.379 kroner om året i grundvederlag. Dertil kommer et skattefrit omkostningstillæg på 63.297 kroner samt endnu et skattefrit vederlag for dobbelthusførelse, hvis man bor uden for Sjælland.
Statsminister Mette Frederiksen får et grundvederlag på 1.605.606 kroner om året, mens de øvrige ministre tjener mellem 190.000 og 320.000 kroner mindre om året.
Men i løbet af 2021 skal partierne kigge deres egne lønforhold grundigt efter i sømmene. Og her skal der luges kraftigt ud i de lukrative pensionsordninger og årelange eftervederlag, mener SF.
»Vi skal tage et opgør med, at folketingspolitikere har langt mere gunstige vilkår end alle andre på arbejdsmarkedet. Vi får helt urimelige pensioner og skattefrie tillæg, som ingen andre får. Det skal vi have nedjusteret eller fjernet, når vi skal til forhandlingsbordet,« siger gruppeformand Jakob Mark (SF).
Selve reguleringen, som fastsætter politikernes årlige lønstigning, ligger i Skatteministeriet. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov (S).
