Analyse: Onsdag klokken 15:02 fik Morten Messerschmidt en tidlig julegave. Endda en julegave så stor, at den kan ændre hans liv.
Byrettens dom over Messerschmidt på seks måneders betinget fængsel er slettet. Pist væk med et knips.
Østre Landsret besluttede nemlig at lade Messerschmidts svindelsag i Retten i Lyngby gå om, fordi man vurderede, at byretsdommeren, Søren Seerup, der dømte sagen i august, var inhabil.
Søren Seerups kommentarer og likes på Facebook tegnede et billede af en antipati mod Dansk Folkeparti og Messerschmidt, lagde landsretten til grund.
Afgørelsen er ikke kun opsigtsvækkende i retssystemet. Den lander også som en bombe i den blodige formandskamp i Dansk Folkeparti.
Med ét er de sorte skyer over Morten Messerschmidts drevet væk – i hvert fald for en stund – og han kan nu gå fuldtonet efter tronen i DF.
Hvis ikke Inger Støjberg dukker frem fra skyggerne og melder sig ind i formandskampen, er det svært at se, hvordan Messerschmidt ikke kan kalde sig partiformand ved det ekstraordinære årsmøde 23. januar i Herning.
Han kan nu sige til et Messecenter fyldt med DF-medlemmer, at han ikke er dømt for noget – endnu. Og at han tror på en frifindelse efter den retsskandale, der har udspillet sig i Meld og Feld-sagen.
Messerschmidt har ganske vist tre modkandidater: Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen.
Internt ses de to sidstnævnte som alt for lette til at sætte sig i formandsstolen, mens Martin Henriksens hardliner-profil taler til en fløj i Dansk Folkeparti, men langt fra alle.
Omvendt har Morten Messerschmidt, sekunderet af Peter Kofod, ført en offensiv valgkamp på de interne linjer i ugevis, hvor de har samlet over 300 stillere i baglandet.
For Messerschmidt kører svindelsagen mod ham på syvende år, og nu kommer den sandsynligvis til at køre et par år mere.
Først skal der berammes tid til en ny retssag i byretten, og hvis han igen får en fængselsdom, kan han anke den til landsretten.
Alt snak om, at han bliver dømt uværdig til Folketinget og skal følge Støjberg ud af Christiansborg, er således udskudt til efter næste valg.
Tiden er Messerschmidts bedste ven lige nu.
Til gengæld får de partifæller, som i pressen har dumpet Messerschmidt som formandskandidat på grund af dommen, travlt med at navigere om og trække i land. I hvert fald hvis de vil have en plads tæt på magten, såfremt storfavoritten vinder formandsvalget.
Tiltalen mod Messerschmidt er dog ingenlunde forsvundet. Dokumentfalsk og svig med EU-midler hænger stadig og dingler over ham.
Faren ved at vælge Messerschmidt som formand er, at man pisser i bukserne for at holde varmen. På kort sigt får man varmen, men på længere sigt kommer stanken og ubehaget – hvis han vel og mærke bliver dømt igen.
Men Messerschmidts held er, at han er den eneste konge i Dansk Folkepartis kortspil lige nu. Kun hvis jokeren Inger Støjberg bliver trukket op af bunken, er spændingen reelt intakt.
Morten Messerschmidt kan nu gå på juleferie, men den bliver nok kort. For hvis de seneste år har lært os noget, så er det, at bagholdsangrebene og de interne magtkampe stortrives i Dansk Folkeparti.
