Jens Rohde har nu igen fundet et politisk ståsted, da han er blevet kristendemokrat. Partiet, som røg under spærregrænsen ved folketingsvalget i 2019, er således nu repræsenteret med et enkelt mandat i Folketinget.

B.T. har spurgt Jens Rohde til en række punkter i Kristendemokraternes politiske program, som Rohde måske ikke tidligere har været brandvarm fortaler for eller endda direkte imod.

Jens Rohde, der står i Kristendemokraternes partiprogram, at det skal være forbudt at udskænke alkohol til berusede personer? Eller der står retteligt at »forbuddet skal håndhæves«. Udskænkning af alkohol sker vel til berusede? Er det ikke formålet med det?

»Jo ... Det kender jeg heller ikke, det er ikke noget, som jeg har diskuteret … Det bliver ikke, altså … Jeg ved faktisk ikke, hvad de har … Jeg kender slet ikke baggrunden ...«

Nej?

»På den der …«

Skal man ikke kunne bestille en omgang mere, selvom man er lidt bimmelim?

Jens Rohde vandt »Årets Laks« i 2006 for sin kamp for lesbiske ret til at blive kunstigt befrugtet. Nu har han meldt sig ind i et parti, som skriver i deres politiske program, at lesbiske ikke skal have den mulighed.
Jens Rohde vandt »Årets Laks« i 2006 for sin kamp for lesbiske ret til at blive kunstigt befrugtet. Nu har han meldt sig ind i et parti, som skriver i deres politiske program, at lesbiske ikke skal have den mulighed. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jo, det skal man.«

Ifølge restaurationsloven er det ulovligt at udskænke alkohol til folk, som er til fare for sig selv og andre. Måske er det det, som der menes?

»Ja. Det er jo sådan set meget logisk.«.

Ok. I 2006 meldte du dig ud af Folkekirken. Har du meldt dig ind igen?

Isabella Arendt, formand for Kristendemokraterne, rykker nu ind på Borgen for at arbejde sammen med Jens Rohde.
Isabella Arendt, formand for Kristendemokraterne, rykker nu ind på Borgen for at arbejde sammen med Jens Rohde. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Ja, det er lang tid siden. Det gjorde jeg ret hurtigt efter.«

Hvorfor meldte du dig ind igen?

»Fordi kirken betyder meget for mig. Det var også derfor, at jeg meldte mig ud. Der blev iværksat julegudstjenester dengang, som skulle være sådan en politisk manifestation, og det var det, som jeg meldte mig ud af. Men sandheden er, at så følte jeg mig efterladt i et ingenmandsland, da jeg jo er troende. Derfor meldte jeg mig ind igen,« siger Rohde.

I 2006 fik Jens Rohde Landsforeningen Bøsser og Lesbiskes pris Årets Laks for sin kamp for lesbiskes ret til kunstig befrugtning. Det var endda en kamp mod flertallet i Venstres folketingsgruppe, som Rohde dengang sad i.

Jens Rohde er nu kristendemokrat.
Jens Rohde er nu kristendemokrat. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Jens Rohde, på Kristendemokraternes hjemmeside står der, at lesbiske ikke skal tilbydes kunstig befrugtning. Forklaringen er, at personer, som ikke har problemer med fertiliteten, ikke skal tilbydes medicinsk hjælp. Skal lesbiske ikke have mulighed for kunstig befrugtning?

»Det er jo et principielt synspunkt, som jo er … Som i øvrigt skabte meget debat i Folketinget dengang, og der var ikke nogen borgerlige partier, der var tilhængere af det …«

Nej, men nu spørger jeg dig, hvad du tænker om det i dag?

»Ja ja, og jeg står jo ved arv og gæld. Vi har besluttet, at vi ikke kommer til at kompromittere de rettigheder, som folk har i dag.«

Jens Rohde forlader Den Sorte Diamant i København 7. oktober 2020, hvor tidligere partiformand Morten Østergaard meldte sin afgang. Jens Rohde forlod Radikale Venstre i januar måned og er nu kristendemokrat
Jens Rohde forlader Den Sorte Diamant i København 7. oktober 2020, hvor tidligere partiformand Morten Østergaard meldte sin afgang. Jens Rohde forlod Radikale Venstre i januar måned og er nu kristendemokrat Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Ja? Hvad vil det sige?

»Så er den sådan set ikke længere. Der kommer ikke noget forslag i Folketinget fra Kristendemokraterne om at begrænse folks rettigheder.«

Nej, men derfor kan I jo stadig godt have den holdning?

»Jamen, det er der jo mange, der har holdninger til. Både den ene og den anden holdning. Når vi kommer ind i etiske spørgsmål, så er der mange strømninger i partierne. Derfor fritstiller man ofte folketingsmedlemmer i etiske spørgsmål.«

Jens Rohde kalder her en legalisering af hash for »sund fornuft,« men i dag forklarer han, at han ikke går ind for en legalisering, men en aflkriminalisering af hash. Kristendemokraterne forklarede i 2015, at de er »helt uenige« i at legalisere hash.
Jens Rohde kalder her en legalisering af hash for »sund fornuft,« men i dag forklarer han, at han ikke går ind for en legalisering, men en aflkriminalisering af hash. Kristendemokraterne forklarede i 2015, at de er »helt uenige« i at legalisere hash.
Vis mere

Men hvis I havde 90 mandater?

»Så kommer der ikke et forslag om at begrænse de rettigheder. Punktum.«

Hvad hvis nogle andre kom med det forslag? Hvad ville I stemme?

»Ja, det måtte man så tage stilling til. Det er jo et hypotetisk spørgsmål. Vi kommer ikke med det forslag.«

Jeg kan ikke få ud af dig, hvad Kristendemokraternes holdning er, og hvad de ville stemme til sådan et forslag?

»Nej, der er mange strømninger i forhold til det spørgsmål – og det eneste, som jeg kan garantere, er, at vi ikke kommer med sådan nogle forslag, som begrænser folks rettigheder, som de har fået i sundhedsvæsenet. Det er både med abort, og det er også med det her. Det er det, som du kan forholde dig til. I alle etiske spørgsmål – drengeomskæring, abort, hvad ved jeg – er mange strømninger i de forskellige partier af etisk karakter. Det må man acceptere og kunne rumme. Det afgørende er …«

Man må vel forvente, at politikere har en holdning, og så kommer de med den, ikke?

»Nej, du skal ikke definere, hvad jeg skal hverken sige eller mene.«

Nej …

»Det gør jeg selv. Ikke også?«

Jo, det skal jeg nok lade være med …

»Det er mig, der definerer, hvor jeg står. Det er mig, der definerer, hvad der kommer ud af den folketingsgruppe, og hvad der ikke kommer ud af den folketingsgruppe. Det gør jeg sammen med Isabella Arendt (Kristendemokraternes formand, red.). Og når jeg siger til dig, at der ikke kommer noget, der begrænser de rettigheder, som folk er givet i dag – for vi har masser af partier, der ikke bestiller andet end at begrænse folks rettigheder – så er det det, der står til troende. Så er den ikke længere.«

Der kommer ikke noget forslag. Det er jeg også med på, men det er jo ikke det samme, som at I kan have en holdning til …

»Skal jeg gentage mig selv eller hvad?«

Nej, det behøver du ikke. Jeg tror bare, du siger det samme igen nemlig.

»Nej, men du ringer jo ikke for at få oplysninger. Du ringer jo … Årh, det er så barnligt … Men fortsæt du bare.«

Jeg fortsætter så. I 2018 skrev du på din Facebook-profil, at det var »sund fornuft« at legalisere cannabis.

»Ja …«

Og der …

»Nej, det har jeg aldrig skrevet.«

Jo? Nu skal du se her … Øjeblik. Du har skrevet her, at …

»Vil du vide, hvad jeg har skrevet? Jeg kan godt huske det selv.«

Jamen, jeg kan jo læse det højt for dig?

»Nej!«

Nej? Det skal jeg ikke?

»Nej. Nej. Ja. Det kan du godt.«

Okay …

»Skal vi vædde med, at der står afkriminalisere og ikke legalisere?«

Jamen, nu læser jeg lige højt. Du har linket til en artikel på DR, der hedder 'Fem partier i Folketinget vil legalisere cannabis'. Så skriver du »Sund fornuft. Overborgmesteren i København er naturligvis velkommen i et af de fem progressive partier i Folketinget.« Altså, jeg ved ikke … hvordan skal man tolke det som andet, end at du synes, det er en meget god idé?

»Jeg går ind for afkriminalisering. Jeg går ind for, at man ikke legaliserer, men at man afkriminaliserer. Det har jeg altid skrevet. Det er for at komme alle de følgevirkninger af de forbud, der er, til livs.«

Bare så jeg forstår det, og læserne forstår det, hvad er så forskellen?

»På at afkriminalisere og legalisere?«

Ja.

»Hvis du legaliserer noget, så kan du lægge det ned i supermarkedet og handle det ind. Så er det frit på markedet. Hvis du afkriminaliserer det, så skal der særlige tilladelser til at sælge det. Det kan være på recept. Det er hele stofområdet, som man kan diskutere, om vi regulerer på den rigtige måde.«

Altså, er det sådan, at hvis jeg køber et gram hash ude på Christiania, så skal jeg ikke have en bøde, for eksempel?

»Nej, det er ikke det, vi taler om. Jeg vil afkriminalisere området, så vi får styr på hvad der sælges hvor og hvornår. Så kan vi bedre komme misbrugsproblemer til livs. Der er meget stor forskel rent juridisk på at legalisere og afkriminalisere. Jeg mener stadig, at vi skal afkriminalisere det.«

Når jeg spørger, så er det, fordi Kristendemokraterne under valgkampen i 2015 svarede »helt uenig« på spørgsmålet om, at hash skal legaliseres. Har I rykket jer lidt?

»Jamen, det ved jeg ikke. Vi har ikke drøftet det spørgsmål overhovedet. Jeg mener stadigvæk, at man skal diskutere en afkriminalisering. Det er ud fra, at vi er nødt til at gøre noget ved misbrugsproblemerne i Danmark, og derfor skal vi vide, hvad der sælges hvor og hvornår.«

Kristendemokraterne fremlægger deres 2030-plan torsdag formiddag klokken 11.