Årskiftet står for døren, og om lidt skal vi vænne os til at skrive 2025. Men det er ikke det eneste, vi skal vænne os til.
Flere opsigtsvækkende nye love og regler, der har affødt heftig debat i det forgangne år, træder nemlig i kraft i 2025 - flere af dem allerede fra 1. januar. På B.T. har vi samlet et overblik over ti af slagsen. Læs om dem herunder.
Forbud med flagning med udenlandske flag
Den 1. januar træder en ny lov i kraft, der gør det forbudt af flage med de fleste udenlandske flag. »Dannebrog er det vigtigste nationale symbol, vi har i Danmark,« mener regeringen nemlig. En række lande er dog undtaget forbuddet – det vil også fortsat være tilladt at flage med regnbueflag.
'Gratis' skolemad og håndværkerfradrag
Næste års finanslov byder på håndværkerfradrag og forsøg med skolemad. Genindførelsen af håndværkerfradraget, på 8600 kroner om året per husstand, gælder fra 1. januar og er målrettet klimasikring. Den skatteyderfinansierede nationale forsøgsordning med skolemad indføres fra næste skoleår, så fra august 2025.
Kommuner kan etablere lokalplejehjem
Som led i en reform af ældreområdet har regeringen valgt at gøre det muligt for kommuner at oprette en ny type plejehjem, kaldet lokalplejehjem. De vil være kommunalt ejede, men skal være lige så frisatte som private friplejehjem.
Sygemeldte skal til færre samtaler med jobcenter
Regeringen siger, at den ønsker at fjerne bureaukrati og detailstyring. Efter nytår bliver der rykket på den målsætning ude i landets kommuner, der fra 1. januar kan se frem til et mere enkelt system med »større frihed til at tilrettelægge en mere værdig indsats for borgeren,« idet syge borgere slipper for omkring 60.000 samtaler i jobcentrene.
Ny samtykkemodel til organdonation
Folketinget har vedtaget en ændring af sundhedsloven, der træder i kraft nytårsdag, omhandlende sundhedspersoners behandling af helbredsoplysninger. En væsentlig del af ændringen er dog en ny samtykkemodel for organdonation, som Etisk Råd har advaret mod. For at give tid til at oplyse danskerne om netop den del, træder den nye samtykkemodel først i kraft 1. juni.
Læger skal tvinges til udvalgte kommuner
Fra årsskiftet må nye læger kun åbne praksis i 17 udvalgte kommuner, hvor der er ringe lægedækning. Det indgik regeringen og Danske Regioner en aftale om som opfølgning på sundhedsreformen. Tiltaget vil gælde et halvt år, inden en permanent fordelingsmekanisme træder i kraft.
Færre penge til pensionister
En ny modregningsmetode træder i kraft ved årsskiftet og betyder, at omkring 6000 pensionister i snit vil få nedsat pensionen med 730 kroner. Ændringen rammer hovedsageligt de pensionister, hvis ægtefæller eller samboer ikke er pensionister, men som modtager andre sociale ydelser. Til stor frustration for flere berørte.
Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
I det forgangne år indgik regeringen en politisk aftale om skattelettelser for ti milliarder. De første af slagsen træder i kraft i 2025. Det bliver forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Hvad der mere venter i det nye år, når det gælder danskernes privatøkonomi, kan du læse om HER.
Behandlingsgaranti på 30 dage kommer tilbage
Når 2024 bliver til 2025, træder den normale behandlingsgaranti på 30 dage i kraft igen. Den har ellers været udvidet til 60 dage siden februar 2023. Garantien kaldes også udvidet frit sygehusvalg og betyder, man som patient kan vælge at blive undersøgt eller behandlet på et privathospital i stedet for et offentligt hospital, hvis der er mere end 30 dages ventetid på behandling.
Abortgrænse og ret til hjemmebesøg for flergangsfødende
I det kommende år sker der en del på graviditetsfronten. Den nye abortgrænse flyttes fra 12. til 18. graviditetsuge og træder i kraft 1. juni 2025. Alle fødende får fremover ret til et hjemmebesøg af kvalificeret sundhedspersonale i dagene efter udskrivning. Det sker fra medio 2025.