Gymnasielærer Kasper Pagh Ditlevsen er utroligt glad for sin arbejdsplads, sine kolleger og sine elever. Men der er en lille - men tiltagende - frygt, der nager ham.
Den handler om, hvilke typer emner man som lærer tør - og endnu vigtigere ikke tør - at undervise i.
Han har nemlig en oplevelse af, at vi i Danmark er på vej hen et sted, hvor der er flere og flere emner, som lærere undlader af undevise i - af frygt for konsekvenserne.
Kasper Pagh Ditlevsen har mærket det på egen krop. Og på sit eget lærerværelse.
Derfor spærrede han også øjnene gevaldigt op, da han så en projektchef i analysecentret Vive, på baggrund af en ny undersøgelse påstå, at selvcensur ikke er et problem blandt lærere.
»Det er ikke rigtigt. Der er nogle emner, specielt Muhammedkrisen og konflikten mellem Israel og Palæstina, der kan tage hårdt på os lærere at undervise i, fordi det skaber så konfliktfyldt et miljø,« forklarer Ditlevsen til B.T. og fortsætter:
»Derfor er der lærere, der helt lader være. Hvis man føler, at et emne er betændt, så er det nemmere. Og så kan der også blive sat spørgsmålstegn ved, om det er bøvlet værd og overhovedet nødvendigt.«
Kasper Pagh Ditlevsen fra Gefion Gymnasium i København understreger, at han ikke er ude på at pege fingre - hverken af sine kolleger eller af muslimske elever.
»Men jeg oplever , at nogle mener, at vi ikke skal undervise i kontroversielle emner som Muhammedkrisen, fordi det kan påvirke folk med indvandrerbaggrund. Jeg har også selv oplevet, at det gør folk kede af det, og derfor tror jeg, mange undlader at undervise i det. På den måde retter man ind.«
Undersøgelsen, som læreren reagerer på, blev søsat af regeringen i 2023.
Her diskuterede Folketinget, om Muhammedkrisen skulle indgå i den såkaldte historiekanon.
Det ville have gjort den til en obligatorisk del af undervisningen i den danske folkeskole, hvilket – kom det frem i folketingssalen – PET vurderer kan få alvorlige konsekvenser.
I stedet valgte regeringen derfor at igangsætte denne undersøgelse af selvcensur.
Af undersøgelsen fremgår det, at næsten hver fjerde lærer har undladt at undervise i et emne, som de oplever som kontroversielt.
Og Muhammedkrisen er dét emne, som de fleste lærere fravælger at undervise i.
Men ifølge Kasper Pagh Ditlevsen er tallet formentlig højere.
»Derfor er det også noget vrøvl, når Vive giver udtryk for, at selvcensur ikke er en udfordring. Jeg vil for eksempel ikke undervise i Muhammedtegningerne.«
Han fortsætter:
»Det vil først og fremmest skabe et konfliktfyldt miljø i undervisningen, støde mange elever væk, og medføre udbrændthed som lærer. På den måde opstår der selvcensur.«
I interviewet med B.T. kommer Kasper Pagh Ditlevsen også ind på, hvordan »et sikkerhedshensyn« også spiller ind i hans overvejelser om at vise tegningerne.
»For det er der da et element af, hvis man stikker næsen frem og bliver kendt som en, der viser dem,« siger han.
En brutal sag fra Frankrig i 2020 viser, hvor galt det kan gå.
En historielærer ved navn Samuel Paty blev halshugget på åben gade af en muslimsk mand ved højlys dag i en forstad i Paris.
Hans brøde? Han havde vist Muhammed-tegninger i sin undervisning.
I en skriftlig kommentar svarer chefanalytiker Mikkel Giver Kjer fra Vive på kritikken.
De gør det klart, at udeladelse af kontroversielle emner i undervisningen forekommer - og det kan der være flere årsager til.
»Herunder hensyn, der i daglig tale betegnes som selvcensur, og som der er almindelig enighed om, at lærerne ikke skal føle sig nødtaget til at tage,« erkender han.
»Det gælder for eksempel bekymring for egen eller familiens sikkerhed, for udstilling på sociale medier eller for konflikter med forældregrupper eller kollegaer.«
Han henviser desuden til, at der i rapporten gøres opmærksom på, at der på skolerne skal findes løsninger, der kan sikre en åben dialog om de bekymringer, der knytter sig til undervisningen i kontroversielle emner.
