Næsten hver fjerde lærer har undladt at undervise i et emne, som de oplever som kontroversielt. Og Muhammedkrisen er dét emne, som de fleste lærere fravælger at undervise i.

Men det tal er formentlig alt for lavt. Sådan lyder kritikken nu fra flere medlemmer af den gruppe, der ellers var nedsat af undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at rådgive i arbejdet med undersøgelsen bag tallene.

Arbejdet med undersøgelsen er til tider gået så meget i hårdknude, at nogle af gruppens medlemmer flere gange har sendt et bekymringsbrev direkte til Tesfaye.

Nu er undersøgelsen her - og gruppemedlem Sofie Danneskiold-Samsøe kan tage bladet fra munden.

»Det var vores opgave at bidrage til kvalificeringen af undersøgelsen. Men det har været alt for svært, og det har vi undervejs i forløbet givet udtryk for. Vi er simpelthen ikke blevet brugt, som vi havde forventet.«

Danneskiold-Samsøe, står ikke alene med sin kritik. 

Hun er flankeret af tre gruppemedlemmer. 

Integrationsekspert Henrik Kokborg, postdoc. Dennis Meyhoff Brink og tidligere skoleleder Lise Egholm, der alle også er skuffede over undersøgelsen.

Den manglende lydhørhed fra både Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE), der har gennemført undersøgelsen og børne- og undervisningsministeriet har store konsekvenser. 

»Forløbet har været så problematisk, at undersøgelsen ikke lever op til dens opdrag. Vi har slet ikke undersøgt sagens kerne, og det reelle omfang af frygt og selvcensur,« mener Danneskiold-Samsøe.

Der er nemlig flere ting i vejen.

»Dels handler det om de spørgsmål, der bliver stillet. Lærerne bliver i undersøgelsen ikke for alvor spurgt ind til frygten for at undervise i det emne, der opfattes som mest kontroversielt. Hvis man underviser i muhammedkrisen, men ikke viser muhammedtegningerne, bliver man ikke spurgt hvorfor, man har fravalgt at vise tegningerne.«

Hun fortsætter:

»Hvis man på et tidspunkt har vist tegningerne, men holdt op med det, bliver man heller ikke spurgt om, hvorfor man er holdt op og i givet fald hvornår. På den måde kommer det til at se ud som om, at de lærere ikke har problemer med at vise tegningerne.«

Kritikken handler imidlertid ikke kun om spørgsmålene.

For når man skal undersøge om nogle lærere undgår at undervise i Muhammedkrisen og tegningerne på grund af frygt for repressalier, så er det relevant at tage højde for antallet af indvandrere på den pågældende lærers skole.

»Men det får undersøgelsen heller ikke afdækket - hvad det er for et elevgrundlag, som de skoler, der indgår i undersøgelsen, har.«

Konsekvensen af mangler som disse er enorm.

»Vi får ikke alt det at vide om selvcensur, som vi kunne have fået, hvis undersøgelsen var blevet grebet metodisk anderledes an. I stedet får vi nu det mest positive tænkelige billede af situationen i landets klasselokaler. Det er, mildt sagt, ikke optimalt.«

Men er det ikke at stramme den at forvente, at samtlige af ens holdninger til, hvordan undersøgelsen skulle strikkes sammen blev taget med?

»Det er en opgave, vi har fået af ministeriet. Og så vil vi selvfølgelig gerne gøre det arbejde, vi er blevet bedt om og gøre det ordentligt. Men det har været svært, når vores kritik ikke er blevet lyttet til i et tilstrækkeligt omfang.«

Regeringen løftede sløret for undersøgelsen i 2023, da Folketinget diskuterede, om Muhammedkrisen skulle indgå som en del af den såkaldte historiekanon.

Det ville have gjort den til en obligatorisk del af undervisningen i den danske folkeskole, hvilket – kom det frem i folketingssalen – PET vurderer kan få alvorlige konsekvenser.

I stedet valgte regeringen at igangsætte denne undersøgelse af selvcensur.

Det er altså denne undersøgelse, som en række af medlemmerne af referencegruppen er utilfredse med.

I en skriftlig kommentar gør forskningschef Niels Peter Mortensen opmærksom på, at undersøgelsen er gennemført på baggrund af en opgavebeskrivelse udarbejdet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. 

Han tilføjer, at det eksplicit er angivet, at undersøgelsen ikke er en særskilt undersøgelse af visningen af Muhammedtegninger, men at muhammedkrisen og -tegningerne skal indgå som ét blandt flere mulige kontroversielle emner.

»Metoderne i undersøgelsen er valgt med henblik på at kunne afdække overordnede mønstre og bagvedliggende årsager til udeladelse af emner i undervisningen,« lyder det. 

Niels Peter Mortensen fortsætter:

»Vi har deltaget i en række møder med departementets referencegruppe. Møderne har givet os forskelligartet og værdifuldt input til undersøgelsen. Det er i sidste ende os, der står med ansvaret for alle metodiske valg i forhold til undersøgelsen,« slår han fast.

B.T. har præsenteret kritikken for undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). 

Han har ingen kommentar.