Kan det blive meget bedre, end at fødselsområdet i Region Hovedstaden får 54 millioner kroner til normeringer, fødselsforberedelse og barselsophold, som Regionsrådet netop har afsat i årets budgetforhandlinger?

Ja, det kan det faktisk godt, hvis du spørger de mange jordemødre, der er en del af græsrodsbevægelsen 'Jordemødre for Ligeløn'.

»Jeg synes jo, alle penge falder fantastisk på vores fag, for det har været nedprioriteret i flere år. Men det er ønsketænkning, at pengene giver flere hænder. De glemmer, at der er jordemødre, der ikke vil arbejde,« siger Laura Raahede Andersen, der blev uddannet som jordemoder i sommeren 2020.

25-årige Laura Raahede Andersen er en af de jordemødre, der ikke gider mere og har fået nok. Et stressforløb og en forventning om, at hun skal gå op i tid, bliver dråben for hende. Så hun har netop opsagt sin stilling på Slagelse Sygehuse uden at vide, hvad hun præcist skal nu.

Ligesom mange andre jordemødre vil hun nemlig have mere i løn, før hun har lyst til at arbejde i det offentlige igen. Hun mener ikke, de får nok i løn sammenlignet med arbejdsbyrden, ansvaret og uddannelsens længde.

»Jeg kan ikke mere, så nu skal jeg noget andet, kan jeg mærke. Det er der ikke så meget sikkerhed i, men det er et bedre sted, jeg er nu.«

Og der er umiddelbart ikke lagt op til, at de 54 millioner på nogen måde skal gå til højere lønninger til jordemødrene. Det er på trods af, at der ifølge Jordemoderforeningen lige nu mangler omkring 55 jordemødre i Region Hovedstaden, og flere nyuddannede jordemødre nægter at tage et job.

Laura, pengene går blandt andet til normeringer. Det betyder, at I skal løbe mindre hurtigt, og I taler blandt andet om, at I skal have mere i løn på grund af arbejdsbyrden. Hvorfor er I ikke tilfredse?

»Der er rekrutteringsvanskeligheder, og mange nyuddannede og studerende vil slet ikke have en ansættelse, før vi får mere i løn. Det kunne være fedt, hvis vi ikke manglede hænder, så der var flere på gulvet, men hvis ingen vil varetage arbejdet, så kan jeg ikke se, hvordan det vil hjælper med penge til normeringer,« siger Laura Raahede Andersen.

Laura Raahede Andersen mener altså, at politikerne i Regionsrådet, der har bevilget pengene til regionens fødselsområde, har glemt en del af ligningen, når de prøver at forbedre området.

Nemlig at jordemødrenes løn er en del af løsningen.

En jordemoder i Region Hovedstaden får ifølge Jordemoderforeningen en grundløn på 28.784 kroner om måneden uden tillæg. Med tillæg lyder den på 42.693.

Tillægget er dog ifølge Jordemoderforeningen usædvanligt højt for tiden, da mange jordemødre skal dække ulempevagter, der dækker over vagter på skæve tidspunkter og ekstraarbejde.

Hvorfor er 42.693 ikke nok?

»De 42.693 er ikke retvisende for en jordemoder på 37 timer. Det er et øjebliksbillede for en belastet og underbemandet Region Hovedstaden, hvor jordemødrene arbejder mere end det timeantal, de er ansat på. Hvis lønnen var god nok, så tror jeg ikke, der var mangel på hænder,« sige Laura Raahede Andersen.

Når lønnen er så vigtig for Laura Raahede Andersen og de andre jordemødre, handler det ikke kun om, at de vil have mere i løn, fordi de fortjener det. Det handler også om, at de er begrænset af tjenestemandsreformen fra 1969.

En reform, som de såkaldte kvindefag, som jordemødre, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og sosu'er, er den del af, og som gør det svært for disse arbejdsgrupper at stige i løn.

Den reform vil Laura Raahede Andersen og de andre jordemødre fra bevægelsen have et opgør med. For i dag, 52 år senere, er den stadig gældende.

Hun mener dog, at problemet, med at jordemødrene ikke vil arbejde, slet ikke kan løses af regionsrådet. Det skal løses på Christiansborg.

»Regionsrådet kan ikke blive ved med at tilføre penge, og budgetaftaler er hele tiden til forandring. På et tidspunkt kan de ikke tilføre flere penge, og hvad sker der så? Så er der måske os, der skal spare næste gang. De kvindedominerede fag skal have hjælp fra Christiansborg,« siger Laura Raahede Andersen.

'Jordemødre for Ligeløn', som Laura Raahede Andersen er en del af, består af 1.071 jordemødre, som alle har skrevet under på en erklæring om, at de ikke vil sige ja til nye ansættelser i det offentlige, før de får en bedre løn.

»Folk er generelt meget solidariske og tager ikke nye ansættelser, og mange opsiger stillinger og prøver lykken et andet sted. Ligesom jeg gør nu, og det er meget bedre for mig,« siger Laura Raahede Andersen.