Det er ikke kun giftig stemning mellem fløjene, der plager DFerne i øjeblikket.

Også coronasmitten har fået godt tag i DF-medlemmerne.

Ud af de i alt 957 delegerede, der søndag skal stemme om, hvem der skal være partiets nye formand har 30 meldt afbud på grund af corona.

Det oplyser partisekretær hos Dansk Folkeparti, Steen Thomsen, fredag formiddag til B.T.

Partiet regner lige nu med, at der i alt bliver 900 fremmødte delegerede til weekendens formandsvalg i Herning.

Afbuddene fra DF-medlemmerne er fordelt jævnt ud over hele landet.

På grund af Dansk Folkepartis vedtægter, er det ikke muligt at lave en digital afstemning, så de coronaramte DF'erne alligevel ville kunne stemme på, hvem der skal overtage formandsposten i partiet efter Kristian Thulesen Dahl.

Den afgående formand kan ikke selv være fysisk til stede i Herning Kongrescenter søndag. Det kræver nemlig et gyldigt coronapas.

Men Thulesen Dahl vil alligevel være til stede i Herning søndag, fortæller partisekretær Steen Thomsen.

Thulesen Dahl vil fra et studie holde en afskedstale, der livestreames til medlemmerne i salen.

Det ekstraordninære landsmøde i Herning Kongrescenter starter kl. 13.00 søndag.