Der er dybt forundring at spore hos to profilerede iværksættere over valget af Simon Kollerup (S) som landets nye erhvervsminister.

Allerede inden den 33-årige minister har haft første dag i sit nye job mødes han således af en gedigen skepsis.

»I princippet er det en flyvende fuckfinger til erhvervslivet,« siger Martin Thorborg til DR og fortsætter:

»Han er sikkert en dygtig mand. Men jeg synes, det er besynderligt, at man tager så vigtigt et ministerium og giver det til en mand, der ikke har nogen særlig tilknytning til det, han skal bestemme over,« lyder det fra iværksætteren, der er administrerende direktør i regnskabsprogrammet Dinero.

Martin Thorborg er iværksætter og forundret over valget af Simon Kollerup som erhvervsminister. Arkivfoto
Martin Thorborg er iværksætter og forundret over valget af Simon Kollerup som erhvervsminister. Arkivfoto Foto: Thomas Lekfeldt
Vis mere

Direktør i The Creators Community, Tine Thygesen, ser også med stor bekymring på Simon Kollerups CV.

Den nye minister, der er er den yngste i Mette Frederiksens regering, har erfaring som folketingsmedlem, konsulent i overborgmester Frank Jensens sekretariat og studentermedhjælper i Udenrigsministeriet.

Derfor får Simon Kollerup svært ved at sætte sig ind i erhvervsområdet, spår Tine Thygesen.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Industri maner direktør Tine Roed til besindighed. Hun fortæller, at hun omvendt er ‘fuld af fortrøstning for, at det her samarbejde nok skal komme til at gå.’

Erhvervsminister Simon Kollerup ankommer her til præsentationen af den nye S-regering på Amalienborg i København, torsdag den 27. juni 2019.
Erhvervsminister Simon Kollerup ankommer her til præsentationen af den nye S-regering på Amalienborg i København, torsdag den 27. juni 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Simon Kollerup afviser selv den udmålte skepsis fra Martin Thorborg og Tine Thygesen.

Han mener ikke, at hans manglende erfaring er et problem.

Hans argumentation er, at den nye regering er en etpartiregering.

Der vil derfor blive skabt 'brede aftaler og forlig' til gavn for erhvervslivet som følge af behovet for brede samarbejder, lyder det.