Hvis man ejer en frisørsalon, eller bare gerne vil tilbage i klasseværelset – ja, så er der lyse udsigter på den anden side af påske.

Klokken 12 tog partilederne hul på de afsluttende forhandlinger om den langsigtede genåbningsplan. Her skal det afgøres, i hvilken rækkefølge samfundet skal genåbnes, i takt med at flere bliver vaccineret.

Den første genåbning bliver tirsdag 6. april. Og her står skolebørnene og de liberale erhverv som frisører, skønhedsklinikker og køreskoler umiddelbart øverst på listen. Modsat ser det ud til, at restauranterne må vente lidt endnu med at slå dørene op.

B.T. giver dig her et overblik over, hvor partierne står op til de igangværende forhandlinger med statsminister Mette Frederiksen.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og Lars Chr Lilleholt, der vil have Forsvarskommandoen løsrevet fra Forsvarsministeriet efter heftig kritik af forsvarsminister trine Bramsen og Mette Frederiksen-regeringen for at have taget magten fra Forsvarets ledelse.
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen og Lars Chr Lilleholt, der vil have Forsvarskommandoen løsrevet fra Forsvarsministeriet efter heftig kritik af forsvarsminister trine Bramsen og Mette Frederiksen-regeringen for at have taget magten fra Forsvarets ledelse. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Venstre:

Venstre vil skrue gevaldigt op for genåbningen allerede efter påsken. Her er skolebørn, unge på ungdomsuddannelser, storcentrene og de liberale erhverv førsteprioritet.

'Smittetallene er lave, og der er få indlagte. Derfor skal vi gå videre med genåbningen, så vi får åbnet de liberale erhverv og butikker i storcentre samt sikret en mere normal hverdag for vores børn og unge. Og så skal vi selvfølgelig være klar til at sætte ind lokalt med hurtige og resolutte nedlukninger, der hvor smitten blusser op,' skriver Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

Venstre har desuden været stor fortaler for, at meget store dele af samfundet skal genåbnes, når alle over 50 år er vaccineret i midten af maj.

Søren Pape Poulsen (KF) efter møde i Statsministeriet efter at partier er blevet enige om yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021.
Søren Pape Poulsen (KF) efter møde i Statsministeriet efter at partier er blevet enige om yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

De Konservative:

Søren Pape Poulsen går til forhandlinger med nogenlunde samme krav som Venstre. Straks efter påske skal de liberale erhverv åbne, det samme skal storcentre, ligesom samtlige børn og unge skal tilbage på skolebænken.

»Mest muligt skal åbne. Det, der er plads til. Men i hvert fald liberale erhverv, børn og unge tilbage i skole og uddannelse, og storcentre skal åbnes igen. Det vil være et ordentligt hug at tage, hvis vi kan klare det. Og så må vi lave en plan for resten,« siger han til Ritzau.

De Konservative vil også se på, om indendørsidrætten kan åbnes i samme ombæring. Her er der dog forskel på, hvilken type idræt der er tale om. For eksempel er der forskel på brydning og badminton, pointerer Søren Pape.

Sofie Carsten Nielsen (RV) forrest efter møde i Statsministeriet efter at partier er blevet enige om yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021.
Sofie Carsten Nielsen (RV) forrest efter møde i Statsministeriet efter at partier er blevet enige om yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Radikale Venstre:

Sofie Carsten Nielsen er enig i, at skolebørnene og de liberale erhverv skal øverst på prioritetslisten.

Men derudover skal de studerende på de videregående uddannelser, som stort set har været hjemsendt i et år, tilbage i 'en eller anden form'.

Radikale Venstre har også kulturlivet for øje, som også lider hårdt under nedlukningen.

Kristian Thulesen Dahl (DF) ankommer til møde i Statsministeriet om en yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Kristian Thulesen Dahl (DF) ankommer til møde i Statsministeriet om en yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Dansk Folkeparti:

Når Kristian Thulesen Dahl går ind i forhandlingslokalet, er det også med krav om genåbning af liberale erhverv og skolebørnene tilbage efter påske. Men Dansk Folkeparti har også forhånd sagt, at aktiviteter for ældre og seniorer skal prioriteres.

»Vi skal have lagt en plan for at få gang i de aktivitets- og dagcentre, som kan genskabe noget aktivitet for vores seniorer,« skriver Thulesen Dahl til Ritzau.

»Det handler ikke kun om livsmod. Det handler også om at få bygget noget kraft op i kroppen igen efter mange måneder, hvor mange seniorer har været inaktive.«

Enhedslisten:

Enhedslisten vil ligesom De Radikale prioritere studerende på ungdoms- og videregående uddannelser. Men Enhedslisten vil dog kæmpe for, at det såkaldte coronapas, som flere partier vil bruge som adgangsbillet til alt fra restauranter til koncerter, skal udfases hurtigst muligt.

Pia Olsen Dyhr (SF) efter møde i Statsministeriet efter at partier er blevet enige om yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021.
Pia Olsen Dyhr (SF) efter møde i Statsministeriet efter at partier er blevet enige om yderligere genåbning af landet, på Christiansborg torsdag den 18. marts 2021. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

SF:

Pia Olsen Dyhr har ét altoverskyggende ønske: nemlig at sende børnene tilbage i skolen efter påske. Hun har desuden opfordret til forsigtighed, så smitten ikke eksploderer igen.

Nye Borgerlige:

Pernille Vermund vil vende præmissen for genåbningen om. I stedet for at se på, hvad der skal åbne, skal partierne se på, hvilke dele der ikke kan genåbne, hvorimod alt andet skal genåbnes.

Nye Borgerlige er desuden meget kritiske over for brugen af coronapasset, som partiet mener er 'ude af proportioner og slet ikke nødvendigt'.

Liberal Alliance:

Liberal Alliance stemmer i med resten af den borgerlige blok. Skolebørnene tilbage efter påske, hvor liberale erhverv og storcentre også skal genåbnes.

Desuden har Liberal Alliance talt for at ophæve forsamlingsbuddet udendørs, ligesom udendørs servering skal kunne genoptages meget snart.

Alternativet:

Alternativet vil have børn og unge tilbage i institioner og skoler. Desuden er Alternativet fortaler for en mere fleksibel indgangsvinkel til genåbning, hvor lokale nedlukninger bruges mere.

Samtidig har partiet har fokus på små, selvstændige erhvervsdrivende, som skal genåbnes hurtigst muligt.

Og endelig er kulturlivet et af de punkter, som Alternativet går ind til forhandlinger med - dvs. biblioteker, biografer, museer og fodbold mm.