Awa Shirazi er ligesom de fleste andre unge danske kvinder på 21 år.
Hun er døbt, konfirmeret, bruger weekenderne på byture, når nattelivet ikke er coronanedlukket, og så er hun i gang med en videregående uddannelse.
Alligevel er Awa Shirazi ikke dansk som sine jævnaldrende. I hvert fald ikke på papiret. For selvom hun er født og opvokset i Danmark, har hun hverken permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab.
»Jeg er født i Danmark, men jeg kan ikke få dansk pas, fordi jeg ikke opfylder kravene, som det er nu. Det har givet mig en identitetskrise, siden jeg var 13 år. Og jeg har grædt mange gange over det, fordi jeg ikke føler mig anerkendt i mit eget land,« siger Awa Shirazi.
Awa er født af en ugandisk-iransk mor i Danmark, men kom som lille i plejefamilie, hvor hun har haft en pæredansk opvækst i Næstved og København.
Men fordi Awas biologiske forældre ikke var danske statsborgere, skal hun igennem en flere år lang ansøgningsproces, hvor hun blandt andet skal testes i at være dansk på samme vilkår som flygtninge, der vil have dansk pas.
»Jeg føler faktisk, det er en hån og en diskrimination af mig. For hvorfor skal jeg bestå en prøve for at være dansk, når jeg er født her?« siger hun.
Men hvilken forskel vil det reelt gøre for dig at være dansk statsborger?
»Ud over at have bevis på min danskhed, så er der nogle praktiske ting. For eksempel har jeg et gråt pas, som gør det sværere for mig at rejse og tage med på studieture.«
I 2014 gav SR-regeringen unge som Awa, der er født i Danmark, en let og automatisk adgang til statsborgerskabet. Men den mulighed blev fjernet igen i 2016, da Inger Støjberg var udlændingeminister – endda med stemmer fra Socialdemokratiet.
Fordi Awa ikke fik sikret sig permanent opholdstilladelse, inden hun fyldte 20 år, har hun kun midlertidig opholdstilladelse. Derfor skal hun hvert år bruge tid og penge på at forny sin opholdstilladelse.
»Jeg har oplevet én gang, at jeg ikke fik fornyet opholdstilladelsen i tide, da jeg skulle ud at rejse. Så blev jeg truet med en bøde for at opholde mig ulovligt i det land, hvor jeg er født,« siger hun.
For at få permanent opholdstilladelse skal Awa først arbejde 3,5 år på fuld tid. Uden opholdstilladelse kan hun heller ikke få dansk statsborgerskab.
Awa er snart færdig med den toårige uddannelse til finansøkonom, men vil gerne skifte spor til sommer, hvor hun håber at komme ind på jurastudiet.
»Jeg kan jo ikke arbejde på fuld tid i 3,5 år, mens jeg læser jura. Så hvis ikke reglerne bliver lavet om, går der rigtig mange år, før jeg kan få opholdstilladelse og statsborgerskab,« siger hun.
Et andet krav er at bestå den såkaldte indfødsretsprøve, som Awa har været oppe til fire gange – dog uden held.
»Jeg forstår ikke, hvorfor fuldstændig tilfældige spørgsmål skal afgøre, om jeg kan få et rødt pas. Jeg dumpede blandt andet, fordi jeg ikke vidste, hvor mange kvadratkilometer Bornholm er,« siger hun.
Men I får et hæfte, så I kan læse op til prøven. Det er vel dit eget ansvar?
»Ja, det er det. Men det er alligevel ikke lykkedes mig at bestå. Jeg stiller bare spørgsmål ved, om det er relevant for at blive dansk, at man for eksempel ved, hvor stor Bornholm er.«
Awa kommer nu med et opråb til politikerne om at stoppe stramningerne for adgangen til statsborgerskab.
»Jeg er så træt af, at vi bliver delt op efter, hvem vores forældre er. Vi, der er født og opvokset i Danmark, har bestået folkeskole og gymnasium og aldrig har lavet kriminalitet – vi er lige så danske som alle andre, selvom vi er født af udenlandske forældre,« siger hun.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændingeminister Mattias Tesfaye. Men Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, mener, at reglerne er helt fair:
»Det er sundt, at vi stiller krav til dem, der vil have dansk pas. Statsborgerskabet er et privilegium og et aktivt valg, og ikke noget, som skal trækkes i en automat,« siger han og udbryder:
»Det er rigtigt, at vi har strammet kravene. Men det er stadig lettere for unge, der er født og opvokset i Danmark, at få statsborgerskab, end det er for for eksempel flygtninge. Det er dog fair, at vi kræver danskkundskaber, en bestået indfødsretsprøve og en ren straffeattest.«
