Forhandlingerne om EU's budget for de kommende syv år samt en pakke med ekstraordinær milliardhjælp til de lande, der er særligt hårdt ramt af følgerne af corona-krisen, er i fuld gang.

Ved EU-topmødet fredag og lørdag i Bruxelles handler det om svimlende mange milliarder. Og - ikke mindst - om hvem, der skal betale gildet.

Egentlig er det en helt klassisk position for Danmark og statsminister Mette Frederiksen (S). Danmark er selvsagt yderst interesseret i, at der bliver landet en fælles løsning. Vi vil bare ikke ret gerne betale for det.

»Vi - og alle andre - vil meget gerne have en fællesløsning. Men udfordringen er, om vi med de udmeldinger, der er kommet på forhånd, måske er ‘kravlet for langt op i træet’,« som Rasmus Brun Pedersen, lektor, EU-ekspert og ph.d i International Politik på Institut på Statskundskab ved Aarhus Universitet, formulerer det.

Danmark udgør sammen med Sverige, Holland og Østrig EU's såkaldte sparebande.

Målet for de fire forholdsvis små lande er, at EU-budgettet skal holde sig på nogenlunde samme niveau som hidtil.

Men med corona-krisen og de enorme økonomiske udfordringer, der af samme grund hober sig op lige forude, bliver det særdeles svært at holde budgetterne på et niveau, der bare tilnærmelsesvis ligner det, der har gjaldt hidtil.

Ikke mindst fordi særligt de sydeuropæiske lande - igen - er i enorme problemer.

Ifølge et fortroligt notat, som Finansministeriet har sendt til Folketingets Europaudvalg, og som TV 2 er kommet i besiddelse af, står Danmark derfor til at skulle bidrage med ikke mindre end 5,8 milliarder kroner mere, end vi hidtil har gjort.

Det svarer til en stigning på 30 procent.

Med andre ord en voluminøs regning, der i sidste ende skal betales af de danske skatteydere, hvis slutpapiret kommer til at ligne indholdet af notatet.

»Det er en lidt anden forhandling denne gang. Normalt har vi kunne forhandle i Storbritanniens skygge. De har kæmpet vores kampe og taget tæskene. Og vi har ligget i læ af briterne. Men det kan vi ikke mere efter Brexit. Det er også grunden til, at Danmark nu har allieret sig med de tre andre lande. På den måde er man lidt mindre sårbar, end hvis man stod alene,« forklarer Rasmus Brun Pedersen.

»Den store udfordring for Danmark ved topmødet er at slippe uden skrammer. At der bliver forhandlet en aftale på plads, men at man samtidig slipper så billigt som muligt. Jeg tror på, at vi får nogle rabatordninger på et eller flere områder. Men i sidste ende skal regningen jo betales, for der skal nu en gang være et budget,« siger han.

Ved EU-topmødet, som begyndte fredag formiddag, er statsminister Mette Frederiksen på Danmarks vegne overladt helt til sig selv, når døren til forhandlingslokalet bliver smækket i.

Det samme er de øvrige stats- og regeringschefer.

Så udover økonomi, som er kernen i EU-topmødet, handler det for den danske statsminister også i høj grad om prestige i forhold til vælgerne i den hjemlige andedam.

»Der er bestemt også prestige på spil. Det giver gode politiske point, hvis det lykkes at komme hjem med en aftale, hvor Danmark er sluppet billigt. Og lige omvendt, hvis det ikke lykkes,« siger EU-eksperten, som ikke er sikker på, der bliver landet en aftale denne weekend.

»Men hvis man ikke bliver enige ved topmødet, så bliver man enige på et senere tidspunkt. Det er man nødt til. Så på den måde ser jeg det i virkeligheden meget som ‘business as usual’, når det handler om EU,« siger Rasmus Brun Pedersen.