'Ferieministeren', 'den talende kavalergang' og 'pitbull med læbestift'.
Få toppolitikere har fyldt så meget i deres tid i Folketinget som Lene Espersen.
Både titler og øgenavne har stået i kø.
Hun var 29 år, da hun blev valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hun har været vicestatsminister, Danmarks første kvindelige udenrigsminister og en af de længst siddende justitsministre.
Men for syv år siden stoppede det hele.
Efter en stribe dramatiske år på Christiansborg havde Lene Espersen fået nok.
Hun valgte i november 2014 et mere stille liv som direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder. Et drømmejob, kaldte hun det dengang.
Nu bryder hun så endelig tavsheden.
»Jeg glæder mig over, at det går så godt for partiet, som jeg har meget at takke for,« siger nu 56-årige Lene Espersen.
Hvordan er dit mere private liv uden opmærksomhed fra pressen?
»Jeg har det ganske enkelt fremragende. Jeg har været i syv år hos Danske Arkitektvirksomheder og er fortsat dybt inspireret og engageret i min branche,« siger hun.
Lene Espersen er gået med til at svare på to konkrete spørgsmål om sine 20 år i Folketinget.
Hvad er hun mest stolt af at have gjort som magtfuld politiker?
Og ikke mindst:
Hvad hun fortryder mest i sine mange år på Borgen?
Lad os tage svaret på sidste spørgsmål først.
Lene Espersens største møgsag i sin tid ved magten var nok 'ferieminister-sagen'.
Den handlede om, at hun i 2010 som udenrigsminister meldte afbud til et møde i Arktisk Råd med USAs daværende udenrigsminister, Hillary Clinton, af en eneste årsag:
Hun valgte i stedet at holde ferie med sin familie på Mallorca.
Som konsekvens af sagen plus en længere periode med dårlige meningsmålinger og interne kriser i partiet stoppede hun som formand for Det Konservative Folkeparti.
Men faktisk er det ikke den sag, hun fortryder mest.
Nej, svaret vil nok overraske de fleste.
Lene Espersen fortæller, at det åbenbart er håndteringen af kaosset efter diktatoren oberst Muammar Gadaffis død i 2011, der ærgrer hende mest, når hun tænker tilbage på de mange år i politik.
Også en episode, der skete i perioden, da Lene Espersen var udenrigsminister.
»Jeg ærgrer mig mest over, at jeg ikke pressede mere på for, at EU tog en aktiv rolle i Libyen efter Gadaffis fald. Vores forsvar leverede en fremragende indsats for at redde befolkningen, men desværre er Libyen i dag ikke stabilt – det kunne et mere markant EU-engagement i nationsopbygning måske have forhindret,« svarer hun på spørgsmålet.
Men hvad er hun så mest stolt over i sin tid i politik?
Lene Espersen svarer, at det er reformerne med afskaffelsen af efterlønnen og nedsættelse af marginalskatten, som hun kalder sig selv som en »hovedkraft bag«.
Hun nævner det som årsag til, at økonomien er kommet ret smertefrit gennem coronakrisen.
»Det er den primære årsag til, at Danmark i dag har en bomstærk økonomi og kom igennem covid-19 uden den store udfordring for nationaløkonomien,« siger hun.
Men kunne Lene Espersen finde på at vende tilbage til dansk politik?
Hun slår selv fast, at hun lige nu som direktør i brancheorganisation ikke mener, at hun samtidig kan være politiker.
»Jeg er ikke politisk aktiv mere, da mine medlemmer har forskellige politiske observanser,« siger Lene Espersen.
Savner du på nogen måder det politiske liv, hvor du jo i en årrække havde en stor magtrolle?
»Det er godt ikke at være så offentligt eksponeret. Men jeg er fortsat meget på Christiansborg for at varetage mine medlemmers interesser og nyder gensynet, men også at kunne tage tilbage til mit eget kontor bagefter,« siger hun.
Læs konkurrencebetingelserne her.
