Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Folketingets partier skal fredag til møde om coronasituationen.

Det erfarer B.T., som har set mødeindkaldelsen.

Det er alle partiernes sundhedsordførere, der skal mødes fredag formiddag klokken 9.30 til 11.

Ifølge mødeindkaldelsen vil departementschef Svend Særkjær lede mødet, fordi sundhedsminister Magnus Heunicke fortsat er syg af covid-19.

Ordførerne har tidligere været kaldt til møde for at blive orienteret om mulige restriktioner fra Epidemikommissionen.

Det fremgår ikke af invitationen, om mødet er et forvarsel på nye restriktioner.

Af emnefeltet fremgår det blot, at det er et virituelt møde om 'status på epidemien'.

Onsdag aften sagde Magnus Heunicke dog i en skriftlig kommentar til TV 2, at man lige nu overvejer yderligere restriktioner.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF, fortæller til Ritzua, at ordførerne er indkaldt til en »orientering« om coronasituationen.

Hun ser gerne, at der kigges på at suspendere behandlingsgarantien i en periode og en opskalering af testindsatsen inden jul.

»Så tænker jeg også, det kan blive nødvendigt at lave en eller anden form for restriktion, i forhold til hvor mange vi skal forsamles, når det er med mennesker, vi ikke kender,« siger hun.

SFeren har dog endnu ikke et bud på, hvor en eventuel grænse for forsamlinger skal gå, men har bedt ministeren se på sagen.

Mødet kommer, efter smittetallene er steget kraftigt den seneste tid. Særligt udbredelsen af varianten omikron skaber bekymring.