Hvor skal helikopteren lande?
Det kommende supersygehus i Aalborg er på ny kommet i strid modvind. Denne gang på grund af en ekstremt blæsende redningshelikopter.
B.T. erfarer, at Region Nordjylland har fået afvist en millionstor fondsansøgning til færdiggørelse af den store landingsplads på taget af hospitalet i Aalborg Øst, der blandt andet skal tage imod de store helikoptere, der laver kystnære redninger.
Egentlig var det først planlagt, at helikopterne skulle lande på græsset ved det kommende hospital. Men det kan de ikke, fordi de livlige rotorblade vil blæse både biler og cyklister på Selma Lageröfs Vej ud af kurs.
Derfor måtte regionen tilføje 35 millioner kroner ekstra til den lange udgiftsliste for sygehusbyggeriet, så helikopterlandingspladsen på toppen af taget kunne blive en realitet.
De første ti millioner fandt Region Nordjylland tilbage i marts i en infrastrukturpulje. Dengang var meldingen, at man håbede, at fonde ville spæde til med de resterende millioner. Men det skete aldrig.
Derfor står en halvfærdig og ubrugelig helikopterlandingsplads nu og samler støv – og regionen er presset til at finde de resterende 25 millioner kroner.
B.T. har tidligere fortalt, at det kommende sygehus ikke får et barselshotel, og derfor skal nybagte forældre med taxa transportere sig den bøvlede vej fra Aalborg Øst til centrum.
Regionen og formand Ulla Astman (S) har tidligere forklaret, at man håbede på positiv respons fra fondene allerede i foråret, da forberedelsen til landingspladsen skulle hurtigt i gang.
Men siden har der været tavst fra regionsrådsformanden, og nu kan B.T. erfare, at i hvert fald den fond, man havde de største forhåbninger til, har vendt tomlen nedad. Det drejer sig om A.P. Møller Fonden, der for flere år siden betalte for Rigshospitalets landingsplads på taget af det københavnske hospital.
Det kommer til at kunne mærkes på det kommende supersygehus, der grundet budgetoverskridelserne bliver mindre og mindre 'super'.
Det siger professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh:
»Det får konsekvenser. Politikerne ved regionen vil ikke kunne sige, det ikke får konsekvenser, for pengene kan kun bruges én gang. Så et eller andet kan man ikke bygge – eller noget må man i hvert fald udskyde,« siger Per Nikolaj Bukh.
Professoren påpeger, at byggerierne af landets supersygehuse har været underlagt en stram økonomi. De øremærkede midler til byggeriet har betydet, at regionen har måttet tage penge fra anlægsmidler, der var afsat til andre ting.
»Om det har været en overdreven optimistisk vurdering, kan være svært at sige, men man kan sige så meget, at det ikke er en ting, som fonde står i kø for at finansiere,« siger Per Nikolaj Bukh.
Hvis der i stedet havde været tale om en donation til eksempelvis en børneafdeling, havde det været en anden sag:
»På børneafdelingen, hvor man kan ønske sig Xbox og Playstation, vil fondene måske gerne betale de 7.000 kroner stykket, så børnene har det på børnecancerafdelingen, fordi det ikke er en naturlig del af hospitalsdriften,« siger professoren og peger på hospitalsklovne som et andet eksempel på noget, der ofte er fondsfinansieret.
Per Nikolaj Bukh fortænker dog ikke regionen i at forsøge at finde 25 millioner i fondsmidler.
»Selvom det næsten ville være for godt til at være sandt, ville det være umagen værd at prøve det.«
A.P. Møller Fonden ønsker ikke at udtale sig om ansøgninger og henviser til ansøgeren: Region Nordjylland.
Regionrådsformand Ulla Astman ønsker ikke at udtale sig om sagen før onsdag, da hun i øjeblikket er midt i regionens budgetforhandlinger.
