Danskerne er stadig langt fra woke.
Det viser flere Gallupmålinger foretaget for B.T. Og det kommer slet ikke bag på filosof og forfatter Eva Selsing:
»Folk er generelt super trætte af at blive fortalt, hvad de skal mene om dette og hint. Og at hvis de ikke makker ret, så bliver de udsat for massehysteriet fra politisk korrekte.«
Sådan lyder det fra B.T.-debattøren i denne debatserie, hvor flere markante stemmer reagerer på en ny måling, der viser, at 40,4 procent af danskerne mener, at politisk korrekthed har taget overhånd.
Da det blot er 26,6 procent af danskerne, der mener det modsatte, er der altså en overvægt, der udtrykker modstand, mens de resterende enten svarer 'Ved ikke' eller 'Hverken enig eller uenig.'
Ifølge 'Den danske ordbog' er politisk korrekthed det at udbrede et særligt moralsk regel- og tankesæt, eksempelvis for hvilke betegnelser, man bør bruge om bestemte persongrupper.
Men dén definition giver Selsing ikke meget for.
»Politisk korrekthed udgør en autoritær trend i vores kultur. Det er en social straf for at tænke noget andet end det, en ideologisk radikaliseret minoritet mener.«
Selsing fortsætter:
»Men selvfølgelig skal man have tilladelse til at sige noget, der kan krænke andre eller gøre dem sure. En kultur der ikke tillader det har ikke ytrings-, tanke-, eller meningsfrihed.«
Hvad med et ord som neger? Det bruges næsten ikke mere, fordi det bliver anset for at være sårende. Synes du også, dét er et udtryk for manglende ytringsfrihed?
»Det er i hvert fald et udtryk for den overrumplende magtfaktor som den politiske korrekthed er i vores samfund lige nu. For det var i løbet af utroligt få år, at vi gik fra, at 'neger' var et almindeligt ord til, at det blev helt vildt tabubelagt.«
Ifølge Eva Selsing er det i 'neger'-eksemplet afgørende, at den politiske korrekthed undlader at kigge på intentionen.
»Det er klart, at hvis nogen siger noget bare for at såre, så er det angribeligt. Men det var åbenlyst ikke det, der var tilfældet, når ældre mennesker sagde 'neger.'«
Det er ikke til at skubbe sig frem for eksempler på ting, der er blevet kaldt for politisk korrekthed i samfundsdebatten.
Selsing peger på genskabelsen af filmklassikere eller historiske serier:
»En stor del af underholdningsindustrien i dag er blevet politisk propaganda for diversitet og politisk korrekthed,« siger Eva Selsing og peger på introduktionen af sorte karakterer i Matador, Ariel og Snape i Harry Potter.
Men der findes også mere dugfriske eksempler på politisk korrekthed i dansk politik.
Ifølge B.T.-debattøren var det et eksempel på dette, da en ansat i Borgernes Parti kom i et rasende stormvejr, efter han på Facebook havde skrevet, at »vi fylder Folketinget op med unge kønne kvinder på bekostning af mænd med viden og erfaring.«
»Der kom et moralsk hysteri, selvom det er objektivt sandt, at det er en fordel at være smuk i politik. Det var et godt eksempel på, hvordan det at sige noget, der er sandt, pludselig kan blive vildt socialt og politisk farligt.«
En del af debatten var, at kvinderne måske følte sig reducerede til deres udseende. Havde det, set i det lys, ikke bare været mere respektfuldt at formulere sig anderledes?
»Det er altid godt at formulere sig nøgternt og respektfuldt. Men her så vi en krænkelsesparathed, der egentlig ikke kom så meget fra de kvindelige kandidater selv, men mere fra alle andre,« siger Selsing og fortsætter:
»Den slags massehysteri gør det sværere for almindelige mennesker at ytre deres holdninger - eller for den sags skyld bare kendsgerninger.«
