Danskerne er stadig langt fra at omfavne woke-dagsordener.
Det viser nye Gallupmålinger foretaget for B.T. Til gengæld tyder noget på, at værdikampen langt fra er slut.
Ifølge professor Rune Stubager er der flere forklaringer på dette. Men dem vender vi tilbage til. Først til tallene:
For efter at have været noget nær et af de mest omdiskuterede emner i dansk politik, så er wokeismen i den seneste tid trådt i baggrunden. I stedet er krig i Ukraine, en verden i opbrud og eksempelvis stigende fødevarepriser løbet med opmærksomheden.
Hvad er der sket med danskernes syn på 'wokeisme' i mellemtiden? Det har B.T. sat sig for at undersøge ved at stille dem tre spørgsmål, der relaterer sig til emnet.
Disse viser, at kun et lille mindretal af danskerne mener, at transkvinder, det vil sige biologiske mænd, skal kunne stille op i kvindesport.
Dernæst er der flere, 45,1 procent, der mener, at man bør undgå at bruge ord som »neger« og »eskimo« af hensyn til minoriteters følelser, end der er folk, 35 procent, der afviser disse sproglige hensyn.
Og så er der til sidste flere, der mener, at politisk korrekthed har taget overhånd i Danmark, nemlig 40,4 procent, end der er folk, der mener det modsatte - 26,6 procent.
Målingernes samlede resultater fremgår af faktaboksen herover.
Overordnet flugter dette med den tendens, der var, da danskerne sidste gang blev stillet lignende spørgsmål i forbindelse med den store valgundersøgelse af folketingsvalget i 2022.
Det fortæller Rune Stubager, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og var en af forfatterne bag undersøgelsen dengang.
»Balancen i resultaterne minder om vores fra dengang. Dog lader det til, selvom det er svært at sammenligne helt, at danskerne på et par af spørgsmålene, bortset fra det om transpersoner i sport, trækker en smule mere til venstre.«
Rune Stubager har flere bud på, hvordan det kan være:
»For det første har I inddraget ordet 'eskimo' udover 'neger'. Det får sikkert folk til at tænke på Grønland, som de har en særlig sympati for lige nu,« siger han og fortsætter:
»Derudover kan der være tale om en lille modreaktion til det vibe-skifte, der er blevet beskrevet i medierne, og for nogen er blevet forbundet med Donald Trump. Her er der sikkert danskere, der tænker, 'hvis Trump er imod, så er jeg for'.«
Stubager forklarer desuden, at der særligt er én befolkningsgruppe, som forskningen ved skubber i en markant mere venstreorienteret retning:
»Det er i særdeleshed kvinder med lange videregående uddannelser. Og særligt de yngste af dem fra 18-29 år. De er helt klart den mest venstreorienterede gruppe. Og så kan vi lægge land/by-dimensionen oveni. Så bliver forskellen endnu større.«
Professoren fortsætter:
»For mænd er der omvendt ikke så stor en forskel på tværs af alder og uddannelsesniveau.«
Du kan lytte til B.T. Valgkamp på B.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:
