Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell (EL) bliver nu beskyldt for at misbruge sine embedsmænd i en privat sag.
Sagen kommer efter en række afsløringer om politikerne på Københavns Rådhus' problematiske brug af privilegier. BT kunne blandt andet i sidste uge fortælle, at den tidligere beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev havde brugt embedsværket til at hjælpe med en privat vens byggesag. Den radikale beskæftigelsesborgmester trak sig samme dag.
BT kan i dag afsløre, at Morten Kabell i juli stillede sin egen forvaltning et såkaldt politikerspørgsmål om sin egen overbos altanbyggeri, og efter bare to dage fik han udførlige svar på alt fra byggetilladelser, altanfirmaets blokering af gaden, og på hvorfor han og kæresten ikke selv blev nabohørt i processen.
»Der har i ejendommen Torvegade 21‐25 / Wildersgade 29‐31, 1400 K været arbejdet på et altanprojekt, som I glemte at sende i nabohøring,« begynder borgmesteren mailen.
»Beboerne i Torvegade har af deres overbo fået at vide, at hun skal have altan ud fra køkkenet. Det forundrer beboerne, da de ikke er blevet nabohørt af forvaltningen«, skriver han og gør opmærksom på, at altanen vil blokere for sollyset til hans soveværelse.
Herefter følger syv spørgsmål, der blandt andet handler om, hvorvidt forvaltningen fører tilsyn med den blokering, der er af Wildersgade på grund af projektet, og om altanfirmaet betaler leje for brug af vejarealet. Hvorfor naboerne i den konkrete sag ikke er blevet hørt. Samt på hvilket grundlag overboens byggetilladelse er givet.
»Er der givet byggetilladelse til en sådan altan på (Morten Kabells overbos adresse, red.)? På hvilket grundlag er en sådan byggetilladelse givet?«
Mailen sluttes af med, at Morten Kabell skriver:
»For en god ordens skyld vil jeg huske at gøre opmærksom på, at beboerne i Torvegade er min kæreste og mig.«
To dage senere får Morten Kabell et udførligt svar på sin henvendelse af en serviceområdechef i Teknik- og Miljøudvalget.
Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen har læst spørgsmålene fra borgmesteren, og han mener, at Morten Kabell misbruger sin privilegerede post til at få svar i sin egen personlige sag.
»Det er misbrug af en privilegeret post. Det er hans egen personlige sag, som han spørger ind til og beder om svar i, og det er ikke en mulighed almindelige borgere har. Dermed beder han om forskelsbehandling, og det kan man ikke.«
Som medlem af Københavns Borgerrepræsentation har man en særlig ret til at stille spørgsmål, som ønskes besvaret af et udvalg. Kræver spørgsmålet ikke en forelæggelse for udvalget, skal det normalt besvares inden for otte hverdage. De fleste spørgsmål, som politikerne stiller til udvalget, handler om sager i kommunen som indkøbspolitik på miljøområdet, parkeringspladser til sundhedspersonale og gadebelysning.
En gennemgang af de spørgsmål, der er blevet stillet til Teknik- og Miljøudvalget, viser, at det eneste spørgsmål Morten Kabell har stillet i år handler om sagen om overboens altan.
Ifølge forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch er det en skærpende omstændighed, at Morten Kabell anvender sin borgmestermail til at spørge ind til en sag vedrørende sin lejlighed.
»Det er dybt problematisk, når Morten Kabell sender de her spørgsmål fra sin officielle mail og med borgmesterkasketten på. For han stiller spørgsmålene som den øverste politiske ansvarlige for forvaltningen. Dermed sker der en sammenblanding af privatpersonen og politikeren. Det er chefen, der spørger sin medarbejder nede i systemet om en privat byggesag, og det udsætter medarbejderen for et voldsomt pres,« siger Roger Buch og tilføjer:
»Hvis der skal træffes beslutning i sagen, ville han åbenlyst være inhabil,« siger Roger Buch. Da borgmesteren sender sine spørgsmål, bl.a. om på hvilket grundlag byggetilladelsen er givet, er beslutningen allerede truffet.
Embedsmanden svarer, at der allerede er givet byggetilladelse, og at det er sket med udgangspunkt i kommunens retningslinjer.
Morten Kabell: 'Jeg sikrer mig, at der ikke er et generelt problem i lignende sager'
Professor i Statskundskab ved Syddansk Universitet mener, du misbruger din magt som politiker, når du stiller spørgsmål til udvalget om din egen sag. Hvad tænker du om det?
»Jeg har ikke nogen sag. Alene der kan man sige, at kritikken fejler. Jeg har ikke nogen byggesag, men jeg kan konstatere, at der er tvivl om, hvorvidt reglerne er blevet overholdt i en byggesag i den ejendom, hvor jeg bor. Jeg går derfor med udgangspunkt i den konkrete sag ind og sikrer mig, at det ikke er er et generelt problem. Derudover spørger jeg ind til fremkommeligheden på Wildersgade som følge af byggesagen, fordi jeg kan se, at byggeriet optager plads, og jeg oplever, at mine naboer klager over det.«
Vil det sige, at du ville stille samme spørgsmål, hvis du blev bekendt med, at der var lignende problemer andre steder i København?
»I princippet ja. Hvis jeg får spørgsmål fra borgere i kommunen, sender jeg dem som regel videre til forvaltningen. Jeg stiller dem ikke selv, men borgerne har samme mulighed for at få svar indenfor samme tidsfrist. Og ser jeg problemer med et altanfirma, der skaber problemer for fremkommelighed et andet sted i kommunen, ville jeg også spørge ind til det.«
Du stiller flere spørgsmål til den konkrete sagsbehandling i sagen om altanerne i jeres ejendom. Du spørger blandt andet til, om der er blevet givet byggetilladelse til din overbos altan? Hvorfor er det relevant for borgere i kommunen at vide, om din overbo har fået en byggetilladelse?
»Jeg bruger de konkrete eksempler til at spørge ind til problemstillingen generelt, fordi jeg gerne vil sikre mig, at forvaltningen følger de regler, der er på området. Jeg har med vilje ikke villet spørge til noget, så længe der var en sagsbehandling i gang, fordi jeg ikke ville risikere at påvirke sagen. I det øjeblik stilladset står der, så er det, man kan tillade sig at stille spørgsmål.«
Men hvorfor beskriver du ikke bare den sag, du selv er part i, og bruger den til at stille nogle generelle spørgsmål uden at bede forvaltningen forholde sig til en sag, som du selv er en del af?
»Så handler det jo om, hvordan man rent sprogligt formulerer sådan en mail. Det kan godt være, jeg skulle have spurgt på en anden måde, men jeg mener ikke, der er noget problem i at spørge i og med, at sagen var færdigbehandlet, og jeg derfor ikke havde mulighed for at påvirke den.«
