Fjorten mænd. Fem kvinder.
Sådan ser fordelingen ud blandt de aarhusianske spidskandidater, hvis du lader blikket glide ned ad partiforeningernes lister til kommunalvalget 16. november.
Og det er alt for dårligt og pinligt, lyder det fra kvindelige politikere.
Der er langt til ligestilling i kommunalpolitik – også i Aarhus Kommune, hvor der lige nu sidder 20 mænd og 11 kvinder på pladserne i byrådssalen.
Men der skal flere kvinder ind på Aarhus Rådhus og på topposterne efter 16. november. Det mener tre byrådsmedlemmer fra Aarhus Kommune, Mette Bjerre og Liv Gro Jensen fra SF og Mette Stautrup fra Det Konservative Folkeparti.
Tidligere på året startede de derfor et netværk op for kvindelige kandidater i Aarhus. Målet er at få flere kvinder til at stille op og blive i politik.
»Vi kaldte det et håndslag på god opførsel til valgkampen, og så kiggede vi på os selv, og hvad der er svært som kvindelig politiker. På den måde kan vi blive bedre til at få flere kvinder til at stille op og fortsætte i politik,« siger Mette Bjerre (SF) til B.T.
De har blandt andet startet en Facebook-gruppe kun for de kvindelige kandidater i Aarhus. De skriver jævnligt sammen i gruppen og er mødtes tre-fire gange inden for det sidste halve år. Og så støtter de hinanden i ubehagelige kommentarspor på sociale medier.
»Det er rart, at man ikke skal tage den kamp alene. Tonen på sociale medier og den måde, vi bliver talt til, er noget af det, der har givet os lyst til at stoppe i politik. Så vi håber, at vores netværk kan gøre det nemmere at blive i politik,« siger Mette Bjerre.
Hun henviser til et lignende netværk i Guldborgsund Kommune, hvor flere har fortalt, at netværket var en medvirkende årsag til, at de stillede op igen. Det sker nemlig i højere grad, at kvinder ikke genopstiller sammenlignet med mænd.
Det er vigtigt, at der er ligestilling i byrådene, hvis man spørger Kvinderådet, der arbejder for at fremme kvinders rettigheder og vilkår.
Sammensætningen i kommunen skal ifølge dem afspejle borgerne ligeligt.
»Hvide mænd over 50 skal have modspil og medspil af nogle, som ser verden på en anden måde,« siger Nanna Højlund, forkvinde i Kvinderådet, til B.T.
Hun kalder det »trist«, at størstedelen af spidskandidaterne i Aarhus Kommune er mænd.
Den holdning deler Mette Bjerre (SF), der kalder det »for dårligt« og »pinligt«. Men i hendes eget parti er det netop en mand, der ligger i toppen – og også som nummer to på listen.
Burde SF så ikke selv gøre mere?
»Vi har et medlemsdemokrati, som bestemmer rækkefølgen på vores kandidater. Jeg har stor respekt for de to mænd øverst på listen, og jeg synes, de ligger fint der, blandt andet fordi de har siddet i partiet i længere tid end mig og Liv Gro Jensen.«
Ifølge hende er det et problem, når det gentager sig – og det gang på gang er mændene, der bliver valgt til toppen.
Det er blandt andet de lokale partiforeninger, der ikke kæmper for ligestilling på kommunernes topposter, siger valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.
»Det er dem, der er udvalgt som spidskandidater, der bliver borgmester – så der tegner sig det samme billede denne gang,« lyder det fra Roger Buch.
På landsplan er fordelingen af borgmesterposterne lige så skæv. Her er der i dag 14 kvindelige borgmestre og 84 mandlige borgmestre.
»Det viser, hvem der reelt set har magten. Det er partiforeningerne. Det er ikke vælgerne, der bestemmer, hvem der bliver borgmester, det er de omkring 130.000 partimedlemmer.«
Dermed ved vi allerede nu, hvem der kan blive borgmester i kommunerne. Det gør en af partiernes spidskandidater – og i Aarhus Kommune har kvinderne altså markant dårligere odds for at komme til at sidde for bordenden. Der er også færre af dem rundt om bordet.
Først i 2089, altså om 18 kommunalvalg, vil der være ligestilling i de danske kommuner, ifølge Roger Buchs beregninger. Hvis altså det fortsætter i samme slæbende tempo som hidtil.
Lige nu udgør kvinder en tredjedel af byrådsmedlemmerne i kommunerne, hvorimod mænd udgør to tredjedele.
Årsagerne er ifølge Roger Buch mange.
Kvinderne selv melder sig ikke ind i politik, og partierne gør ikke særlig meget for at tiltrække kvinder som medlemmer. De lokale partiforeninger kunne gøre mere, medierne kunne gøre mere, og så kunne vælgerne først og fremmest gøre mere, forklarer han.
»Et flertal af vælgerne er kvinder. Så 16. november har kvinderne i udgangspunktet flertallet, og ovenikøbet er de mere flittige til at stemme. De har magten på valgdagen. Men det forudsætter, at kvinderne stemmer på kvinder.«
Det gør de ikke. Kvinder stemmer mest på mænd, og mænd stemmer i endnu højere grad på andre mænd, siger Roger Buch.
Men måske kan vi forvente flere kvinder i salen efter valget.
Foreløbige tal viser ifølge Roger Buch, at vi kommer til at se en stigning af kvinder på kandidatsiden. Det skyldes formentlig det seneste års fokus på #metoo, sexisme og ligestilling, siger han.
Han forventer til gengæld også, at vi vil se et betydeligt fald igen i 2025.
