Springrytteren Rasmine Laudrup og dressurrytteren Cathrine Dufour fortalte offentligheden om deres forhold i begyndelsen af februar.

Og her små tre uger senere har det nyforelskede par endnu en nyhed: De flytter sammen i Roskilde på Sjælland.

Det afslører 26-årige Rasmine Laudrup på sin Instagram-profil i en såkaldt story:

'Så jeg kommer ikke tilbage, og mit liv vil nu være sammen med Cathrine i Roskilde, og jeg kan ikke vente på fremtiden,' skriver springrytteren blandt andet.

Rasmine Laudrup er springrytter på højt plan. Her med sin gamle hest og forældrene, Mette og Brian Laudrup.
Rasmine Laudrup er springrytter på højt plan. Her med sin gamle hest og forældrene, Mette og Brian Laudrup. Foto: Instagram: Rasmine Laudrup
Vis mere

Det betyder, at Rasmine Laudrup har sat sin lejlighed til salg på Bybjergvej i Hørsholm. Lejligheden er på små 80 kvadratmeter, og den er sat på markedet med et prisskilt på 2,3 millioner kroner.

Og datteren til Brian Laudrup er helt sikker på, at hun har fundet den rigtige at dele livet med:

»Jeg kommer til at savne den, men som mine forældre altid har sagt: 'Når du finder den rette, ved du det med sikkerhed,' og det ved jeg nu.«

Sammen driver de også en virksomhed i Roskilde, hvor de træner og sælger heste. Et samarbejde, de startede den 1. januar i år.

Cathrine Dufour og hesten Atterupgaards Cassidy.
Cathrine Dufour og hesten Atterupgaards Cassidy. Foto: TT NEWS AGENCY
Vis mere

De to kvinder er helt sikkert glade for hinanden. For fire dage siden skrev Cathrine Dufour en kærlighedserklæring til Rasmine Laudrup. Det var ligeledes på Instagram:

'Nogle gange har vi bare brug for, at nogen er der. Ikke for at gøre noget specielt, men bare for at fortælle os, at vi er støttet og elsket. Jeg elsker dig, Rasmine Laudrup,' skrev hun helt præcist.

Cathrine Dufour rider dressur og er et af de store danske håb til årets OL i Tokyo

Rasmine Laudrup har tidligere arbejdet som rytter først i Jylland og siden Tyskland, som hun flyttede til i juli 2019. Her fik hun arbejde på et tysk stutteri, men kort tid efter flyttede hun tilbage til Danmark