I Paris brager de Olympiske Lege derudaf.
B.T. har i den forbindelse stillet syv spørgsmål til danske OL-legender. Herunder er det Kamilla Rytter Juhl, der var med til OL i 2008, 2012 og 2016.
Badmintonspillerens OL kulminerede i 2016, hvor hun med sin partner i sporten og i livet, Christinna Pedersen, vandt sølv i damedouble. Hun husker tilbage på magiske øjeblikke, men også en kongelig morgenmad, hun ville ønske, hun ikke havde misset.
Hvordan følger du med i OL?
»Vi følger med i alt, vi nu kan følge med i. Vi har to små piger, og så bliver der selvfølgelig også set tegnefilm på fjernsynet, men så tager vi computeren i brug.«
»Vi følger selvfølgelig badminton, hvor vi kender dem, der er med. Men ellers følger vi også - ligesom de fleste danskere - håndbold meget tæt. Louise Burgaard var også med i London, hvor vi var med, og det er sjovt, at hun stadig er der.«
»Ellers følger vi selvfølgelig danskerne, og så elsker vi bare nerven i alt sport, så lige pludselig sidder vi også og ser svømning, selvom vi ikke ser det normalt.«
Hvad er dit vildeste OL-minde?
»Det vildeste øjeblik er ret nemt, fordi det var vi selv en del af. Mit klart vildeste minde er vores egen medalje i Rio.«
»Hvis det ikke skal være det sportslige, er det nok oplevelsen af at gå åbningsceremoni med Christinna i Rio. Det var helt magisk.«
»På det tidspunkt vidste vi jo ikke, at vi ville vinde medaljer, men bare det at have kvalificeret os til endnu et OL var vildt.«
Hvad er dit mest mærkelige OL-minde?
»Det må være, da Christinna kom hjem en morgen under OL i London og sagde 'du skulle have været med til morgenmad. Dronningen var der'.«
»Vi havde været sent ude med håndboldpigerne og nogle af de andre atleter aftenen inden og kom derfor sent i seng. Af den grund skippede jeg morgenmaden, så Christinna gik alene ned i danskerlejren.«
»Og den morgen sad Dronning Margrethe og spiste morgenmad med danskerne.«
»Den eneste dag, jeg skipper morgenmaden, er dén morgen. På det tidspunkt havde vi ikke mødt de kongelige, så det var jeg ret ærgerlig over at misse.«
Hvilket OL-øjeblik gennem tiderne ville du gerne have oplevet?
»Et af de øjeblikke, som både Christinna og jeg tit taler om, er da håndboldkvinderne vandt mod Sydkorea i finalen i 1996.«
»Det er den mest sindssyge kamp, der bølgede frem og tilbage hele tiden. Der var så meget nerve - så der gad jeg godt have siddet i hallen og fulgt med.«
»Vi elsker at se håndbold til OL, for det er en nem sport at følge med i med ansigter, man har set mange gange. Og vi har bedre styr på reglerne.«
Hvilken dansk atlet – nuværende eller tidligere – er vildest i dine øjne?
»I mine øjne er Viktor Axelsen den vildeste. Jeg er måske lidt farvet, men det han har præsteret, og den person han er, gør ham til en af de vildeste atleter, Danmark nogensinde har haft.«
»Lasse Normann er også fuldstændig vild i OL-sammenhæng. Han kan blive den mest vindende danske atlet, hvis han vinder medaljer denne gang.«
»Men Viktor er bare så god til at gøre tingene 100 procent. Mange tror, at de gør tingene 100 procent, men i virkeligheden gør de det kun 95. I mine øjne kan man ikke gøre noget 110 procent. 100 er maks, og det gør Viktor Axelsen.«
»Han er grundig og undersøger ting hele tiden nye måder at blive bedre på. Han er så ordentlig og en god repræsentant for Danmark.«
Hvad savner du mest ved selv at deltage i OL?
»Jeg savner det øjeblik, der opstår to til fem minutter, før man skal på banen. Hvor man er nervøs og spændt og glæder sig.«
»Man føler alt på samme tid, og det kan man ikke finde frem på andre måder, end når man er atlet – det eneste, der kommer over de her sportspræstationer, er, da jeg fødte vores første datter.«
»Men jeg kan savne at være helt derude i mine følelser, hvor jeg er så spændt, at jeg er i zonen.«
»Når man er i sporten er det et had- kærlighedsforhold. Men nerverne er fede at have, for når man står der og lykkes med at få det ud, er det en vild følelse.«
»Det skete blandt andet for os i OL-finalen, hvor vi jo spiller det bedste, vi nogensinde har gjort, og i vores øjne vandt vi sølvmedaljerne. Men jeg gad godt at mærke rushet fra semifinalen én gang til.«
Hvad laver du i dag?
»Christinna og jeg administrerer nogle lejligheder, som vi investerede i, mens vi stadig spillede vi badminton, og så laver vi nogle badmintontræninger ved siden af.«
»Vi har de lejligheder, som vi passer, så nogle dage skal der arrangeres en vvs'er til at skifte vaskemaskine, eller vi skal køre ud, fordi der er en, der har smækket sig ude.«
»Det er meget sjovt og klart noget andet end at være atlet.«