I Paris brager De Olympiske Lege derudad.
B.T. har i den forbindelse stillet syv spørgsmål til en række danske OL-legender. Her Finn Tugwell, bronzevinder i herredouble i bordtennis og deltager ved OL i 2000 og 2004.
Han fortæller om en misforståelse, der endte i en kæmpe skideballe fra en ikonisk træner, og om en kamp, han stadig er bitter over at have tabt.
Hvordan følger du med i OL?
»Jeg har egentlig primært fulgt med i bordtennis, men ikke så meget, som jeg gerne har villet. Vi har lige været på ferie, og med to børn er der ikke så meget tid til at sætte sig ned og se tv.«
»Men jeg har set nogle bordtenniskampe med Anders Lind og Jonathan Groth og et par andre bordtenniskampe. Svenskeren, der slog den førsteseedede kineser ud for eksempel.«
»Ellers har jeg kun set klip fra andre sportsgrene, men det kan være, jeg får lidt mere tid i den sidste uge.«
Hvad er dit vildeste OL-minde?
»Det er selvfølgelig vores egen medalje. Jeg har været med til OL to gange, og begge gange har været en stor oplevelse.«
»Sydney i 2000 var meget overvældende og en meget lærerig tur, og så kulminerer det i Athen i 2004, hvor jeg smider nerverne af mig.«
»Jeg ryger jo ud i første kamp (red. i singleturneringen), men jeg kommer så tilbage og vinder en medalje. Det var rigtig stort – hvis ikke det største i min karriere sammen med EM i 2005, hvor vi vinder hold-EM i Aarhus, hvor jeg selv kommer fra.«
»OL er et kæmpe arrangement og meget større end et VM eller et EM i bordtennis. Både deltagersiden og med det mediefokus, man får. De to turneringer kan slet ikke sammenlignes.«

Hvad er dit mest mærkelige OL-minde?
»Til OL i Sydney blev mig og Maze presset ind i en form for container, men vi delte fællesområde med håndboldkvinderne.«
»Der var en episode, hvor håndboldtrænerne havde sat tv'et til at optage en vigtig kamp af en modstander, som de skulle møde.«
»I mellemtiden satte Maze og jeg os ned for at se tv, og vi trak bare stikkene ud. Da Pytlick og de andre trænere kom hjem og fandt ud af, at kampen ikke var blevet optaget, gik de helt bananas på os.«
»Det var en stor skideballe, vi fik. Men vi havde sgu ikke lige tænkt over, at de var i gang med at optage. Vi var ikke så populære den aften.«

Hvilket OL-øjeblik gennem tiderne ville du gerne have oplevet?
»Personligt ville jeg rigtig gerne have oplevet at komme med til OL i Beijing. Men det år tog de double af programmet. Og så fik jeg chancen for at kvalificere mig i single, men der tabte jeg en dum kamp.«
»Kina er en bordtennishøjborg, så det ville jeg gerne have oplevet. Det var jeg lidt bitter over, fordi jeg havde rejst der meget, spillet turneringer og været på træningslejr.«
»Jeg ville også gerne have set en 100-meter finale.«
Hvilken dansk atlet – nuværende eller tidligere – er vildest i dine øjne?
»Jeg er ikke kommet frem til noget svar. Viktor Axelsen har været virkelig god og har også gjort det godt ellers.«
»Håndbolddamerne har præsteret noget helt vanvittigt i at vinde tre guldmedaljer i træk. Guldfireren har formået at toppræstere i lige præcis dén uge flere gange i streg.«
»Alle er maks imponerende, og de har alle haft noget ekstra, men jeg kan ikke vælge.«
Hvad savner du mest ved selv at deltage i OL?
»Følelsen af at vinde en medalje. Haha!«
»Ej, hvis man ser bort fra det, så er det at være en stor gruppe på tværs af sportsgrene, hvor man hepper meget på hinanden, og det sammenhold, der opstår.«
»Dengang blev man der længere tid og blev ikke sendt hjem, når man ryger ud.«
»Da vi var med, var bordtennis afgjort i den første uge, men vi var med det sidste fly hjem, så vi havde fjorten dage, hvor vi også var ude og se sportsgrene, og alle bakkede hinanden op på tværs af sportsgrene.«
Hvad laver du i dag?
»Jeg arbejder som ejendomsadministrator for CPH Homes, som er et ejendomsselskab, jeg var med til at starte i 2015, hvor vi købte nogle lejligheder.«
»Lige nu har vi en lejlighedsportefølje på 110 lejligheder, som vi udlejer i København, som jeg har startet med en investor, John Nielsen, hvis søn jeg har trænet i bordtennis.«
»Jeg spiller stadig lidt bordtennis i 1. Division i Slagelse, hvor vi spiller en gang om ugen, så holder man det lidt ved lige. Men det er bare på amatørplan. Jeg bruger næsten mere energi på padeltennis.«

