Jeanette Ottesen svømmede sin sidste konkurrence i bassinet i Tokyo for nogle dage siden.

Eller hvad?

Danmarks mest vindende atlet åbnede nemlig døren på klem for et comeback ved legene i 2024, som skal afholdes i Frankrig. Det gjorde hun, da hun var forbi Discoverys OL-studie lørdag morgen.

»Ej. Jeg er færdig. Ro på. Men altså. You never know. Jeg vil også gerne have et barn mere. Der er mange ting, jeg gerne vil,« lød det eksempelvis fra Jeanette Ottesen.

33-årige Jeanette Ottesen.
33-årige Jeanette Ottesen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Men det kommer til at kræve en ændring i det olympiske svømmeprogram, hvis vi skal se danskeren i Frankrigs hovedstad om tre år.

En disciplin som 50 meter butterfly skal nemlig være en del af programmet. Og hvorfor åbner det så døren for et comeback? Jo, det er der en helt særlig årsag til.

»Når distancen er 50 meter, kan jeg skrue min træning endnu mere ned, end jeg allerede har gjort,« lød det afsluttende fra 33-årige Jeanette Ottesen.

Du kan se hele interviewet med svømmestjernen i artiklen, som du finder øverst i denne artikel.

Jeanette Ottesen nævnte også, at det er hendes mand, som har givet hende udfordringen om at stille op i Paris. Ligesom det var ham, som udfordrede hende om at tage turen til Tokyo.

Her svømmede hun - for nu - sin sidste konkurrence, da de danske kvinder blev nummer otte og sidst i finalen i 4 x 100 meter fri.