Det er den allersidste dans. Den sidste tid af det liv, hun kender så godt.

Sådan kan årets OL beskrives for Jeanette Ottesen. Hun er 33 år, mor til en datter på tre år, med til sit femte OL, og så kan hun snart kalde sig 'tidligere svømmer'.

For efter de olympiske lege i Tokyo er det slut med en hverdag i bassinet, og badedragten bliver lagt i skabet.

»Det er en kæmpe forløsning at være her. Jeg er rigtig stolt af hele min rejse, mit team bag mig, der har hjulpet mig hertil. Jeg er bare glad og stolt, og jeg glæder mig rigtig meget til at give den en ordentlig røvfuld på lørdag.«

Glæden og stoltheden lyser ud af hende, så det kan ses selv gennem det obligatoriske mundbind, atleterne skal bære overalt.

Præcist hvornår karrieren stopper, ved hun ikke. Det kommer an på, hvor langt landsholdet når i holdkappen.

»Hvis vi ikke kommer videre til en finale efter lørdag, som vi dog satser på, har jeg sidste løb lørdag og indstiller karrieren lørdag aften,« griner Jeanette Ottesen.

Hun lægger ikke skjul på, at det er en anderledes følelse for hende at træde ind i OL-byen denne gang. For hun ved, at hun ikke kommer til det igen.

»Jeg er lidt en anden person nu, end før jeg fik barn, og jeg kan mærke, alt er en lille smule mere emotionelt for mig. Jeg blev rigtig rørt, da jeg bare kom ind i OL-byen, da jeg ser stadion, når jeg tænker på, jeg skal præstere med de tre andre piger. Det er bare en rørende proces. Det er også en meget mere fri proces, end det har været før,« siger den danske svømmestjerne.

Hun har haft en stor karriere, der har budt på mange medaljer. Faktisk er hun den mest vindende danske atlet nogensinde. Hun er blevet hyldet stort, efter hun selv tog 'kampen' op.

En kamp, hun tog, da hun efter at være blevet gravid mistede støtten fra Dansk Svømmeunion. Men hun var ikke færdig, har hun flere gange slået fast.

Hun ville selv sætte sit punktum, og det har hun arbejdet hen imod sammen med sin mand og træner, Marco Loughran. Opbakningen, hun har mærket, betyder da også meget.

Jeanette Ottesen med en af sine mange medaljer.
Jeanette Ottesen med en af sine mange medaljer. Foto: PATRICK B. KRAEMER
Vis mere

»Jeg er jo evigt taknemmelig over al den støtte, jeg får. Jeg føler, mange har været med fra starten og forstår, hvilken struggle det har været. De har været med på rejsen og forstår, hvad vi alle går igennem som eliteatleter. Det er ikke altid nemt. Når vi endelig står her, er det bare en kæmpe forløsning. Når vi står her, tænker jeg ikke så meget over, det var hårdt til at starte med, for alt i alt har det været en fantastisk rejse, der har gjort mig både klogere og stærkere,« siger Jeanette Ottesen.

Det store punktum sætter hun ved OL. Derfor kører det da også rundt i hovedet på hende i disse dage. Men på en god måde, slår hun fast.

»Alle de forskellige OL, jeg har været til, har alle givet mig noget på godt og ondt. Alle de minder dukker op lige pludselig og kommer til mig. Nu er jeg i gang med at skabe et nyt minde med nogle helt andre piger, som også er helt fantastiske piger, det er piger og drenge, jeg aldrig vil glemme. Alt kommer til en, og det hele er bare et stort rod oppe i mit hoved,« griner hun og fortsætter:

»Men det er et dejligt og godt rod. Jeg er bare lykkelig over at være her.«

Jeanette Ottesen og resten af landsholdet vandt bronze i holdkap ved OL i Rio i 2016.
Jeanette Ottesen og resten af landsholdet vandt bronze i holdkap ved OL i Rio i 2016. Foto: DOMINIC EBENBICHLER
Vis mere

Lørdag træder hun ind i hallen. Iført den velkendte badedragt, badehætte og brillerne. Måske for sidste gang. Måske får hun nogle ture mere i dagene efter.

Og Jeanette Ottesen fortæller, at hun selv har tænkt meget over, hvordan hun vil have det, når hun tager skridtene hen mod klorvandet.

»Jeg kan huske, da jeg havde mit comeback internationalt, efter jeg havde fået barn ... Da de præsenterede mig, begyndte jeg lidt at græde, og jeg tænkte 'for fanden, tag dig sammen, Jeanette, du kan ikke græde, du skal ud og præstere'. Men følelser er følelser, og du kan ikke styre det. Hvis jeg kommer til at græde lørdag, er det i hvert fald gode følelser og tårer. Det tror jeg ikke, jeg gør, men der er ikke nogen tvivl om, at det her er bare et vildt øjeblik for mig. Det er det for os alle på hver vores måde. Jeg kommer helt sikkert til at være super rørt, når vi er færdige med holdkap, det er helt sikkert.«

Når det hele slutter, følger hendes mand og datter med hjemme fra Danmark.

Jeanette Ottesen og manden Marco Loughran efter OL i Rio i 2016.
Jeanette Ottesen og manden Marco Loughran efter OL i Rio i 2016. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Sidstnævnte måtte ikke komme med i OL-byen grundet de strenge coronarestriktioner, og derfor var der ikke nogen grund til, de skulle isoleres på et hotel i Tokyo, har svømmeren tidligere fortalt.

Og selvom det nok gav en ro, at de rejste hjem, har det også betydet meget, at hun har haft dem med på rejsen.

»Jeg kunne ikke have gjort det uden min mand. Man kan også lidt sige, det er min datters skyld, jeg står her i dag. For var hun ikke kommet (i december 2017, red.), var jeg stoppet på et helt andet tidspunkt. Jeg er evigt taknemmelig over, at det faktisk skete, selvom det var lidt pres lige til at starte med. Man vidste ikke helt, hvad det skulle føre til, men alt endte jo godt,« siger Jeanette Ottesen, der også håber, hun kan være en inspiration for treårige Billie-May.

»Jeg håber en eller anden dag, hun kigger tilbage på det, jeg har præsteret og tænker 'det er fandeme sejt, det der, det vil jeg også',« siger Jeanette Ottesen.

En dansk stjerne, der er i gang med at skrive det sidste kapitel i sin svømmehistorie.