Det plejer at være OL's sikreste guldmedalje. Men 'plejer' er ikke rejst med til Legene i Tokyo.

Det amerikanske basketballandshold – med kælenavnet 'Dream Team' – tabte søndag åbningskampen til Frankrig med 76-83 efter en energi -og humørforladt indsats ved fødderne af de tomme tribuner i gigantiske Saitama Super Arena.

Og så var det ikke engang så overraskende.

Holdet består ikke af samme parade af superstjerner, som USA tidligere har præsenteret. Jo jo, man har NBA-stjerner som Portland Trail Blazers' Damien Lillard og Brooklyn Nets' Kevin Durant med.

Foto: MICHAEL REYNOLDS
Vis mere

Men megastjerner som LeBron James og Stephen Curry er blevet hjemme.

I optakten til OL har holdet tabt to kampe, og assistenttræner Steve Kerr havde på forhånd spået, at amerikanernes til-lejligheden-sammensatte landsholdstrup kan få det svært.

»Det er en af de interessante ting ved international basketball. Vores hold skifter hvert år, men de hold, vi møder, forbliver de samme. Det er en stor udfordring.«

Søndagens nederlag var det første af slagsen i 17 år for amerikanerne. Og stjernen Kevin Durant mener, at fortidens succes gør opgaven sværere for det lidt profilfattige USA-hold.

USA's Olympic basketball team player Kevin Durant (L) and Jerami Grant (R) attend a training session at the Saitama Super Arena in Saitama on July 22, 2021, ahead of the Tokyo 2020 Olympic Games. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP)
USA's Olympic basketball team player Kevin Durant (L) and Jerami Grant (R) attend a training session at the Saitama Super Arena in Saitama on July 22, 2021, ahead of the Tokyo 2020 Olympic Games. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) Foto: ARIS MESSINIS
Vis mere

»Alle vil slå os.«

»Alle ønsker af se os tabe, så der er pres på hver eneste kamp. Mange af vores drenge har droppet turneringen. Af forskellige årsager. Jeg er sikker på, at de andre hold har set os tage og føle sig overbeviste om, at de kan ramme slå os.«

Og det er også en tonstung arv, det er amerikanske basketballandshold har i bagagen med til de olympiske lege i Tokyo.

Deres forgængere har gjort holdet til et internationalt popkulturfænomen, og reglen var, at det ikke handlede om, hvorvidt USA vandt – men hvor meget de vandt med!

Og NBA-superstjernerne har i tre årtier været OL's helt store tilløbsstykker – og store navne fra andre sportsgrene blev starstrucked, når de amerikanske basketmillionærer pludselig stod i OL-byens kantine.

Det startede i 1992.

Frem til legene Barcelona var det ikke tilladt for superstjernerne fra NBA at optræde på det amerikanske landshold, der derfor bestod af amatørspillere.

Men da USA ved OL i Seoul tabte til Sovjetunionen og måtte nøjes med bronze, ændrede det internationale basketballforbund, FIBA, på reglerne.

Basketball stars Michael Jordan (L) and Earvin "Magic" Johnson clown for the media 25 July during a press conference for the U.S. Olympic "Dream Team." The team is strongly favored to win the gold.
Basketball stars Michael Jordan (L) and Earvin "Magic" Johnson clown for the media 25 July during a press conference for the U.S. Olympic "Dream Team." The team is strongly favored to win the gold. Foto: KARL MATHIS
Vis mere

Så i 1992 blev døren til OL åbnet for NBA-stjernerne. Og det blev starten til det sportsfænomen, som verden kom til at kende som 'The Dream Team'.

Landstræner Chuck Daly udtog et hold, som fik underkæberne til at ramme gulvet med et brag. 'Det bedste hold, der nogensinde bliver samlet, lød det.'

'The Dream Team'!

Foto: ROBBINS
Vis mere

Superstjerner på samtlige positioner. Spillere som Charles Barkley, Earwin 'Magic' Johnson, Scottie Pippen, Larry Bird. Og det hele blev toppet op med alletiders største sportsikon – selveste Michael Jordan.

Holdet var uovervindeligt, og nu var spillerne ikke bare superstjerner i USA – de var globale navne, som fik hele verdens øjne op for NBA.

Fire år senere ved legene i Atlanta var de fleste af 'Dream Team'-navnene skiftet ud med nye superstjerner som Shaquille O'Neal, Reggie Miller og Grant Hill.

Selvom Michael Jordan havde valgt OL fra, var populariteten endnu mere massiv. Og når holdet havde presseseancer, var rummene spækket med journalister fra hele kloden.

The international media gather 18 July at the Main Press Center in Atlanta for a press conference by the US Olympic basketball "Dream Team." The US team is favored to win the gold medal. AFP PHOTO Jeff HAYNES JEFF HAYNES / AFP
The international media gather 18 July at the Main Press Center in Atlanta for a press conference by the US Olympic basketball "Dream Team." The US team is favored to win the gold medal. AFP PHOTO Jeff HAYNES JEFF HAYNES / AFP Foto: JEFF HAYNES
Vis mere

Det var i 1996, at den kendte danske journalist med den skæve hjerne, Anders Lund Madsen, fik sneget et spørgsmål ind.

»Jeg er fra Danmark, hvor vi ikke kender til basketball. Hvorfor er det, at I får to point, hver gang I scorer?«

Spørgsmålet udløste stor latter i presserummet – og stor forundring hos NBA-stjernerne.

»Det ved jeg ikke. Det er bare, sådan reglerne er, mand. 'Don't try to change it',« lød det fra Malone.

I dag får man stadig to point ved en scoring – med mindre man selvfølgelig skyder bag trepointlinjen – men derudover er der ikke meget, der er ved det gamle hos Dream Team anno 2021.

Nu taber de kampe – og de er ikke engang selv overraskede.

»Når du taber en kamp, er du ikke overrasket. Du er skuffet,« lød det søndag aften fra amerikanske legendariske landstræner Gregg Popovich.

»Jeg forstår ikke ordet 'overraskelse'. Det ville være en disrespekt over for det franske hold. Som om vi burde slå dem med 30 point eller noget.«

Der er ikke meget gulddrøm over Dream Team længere.