Millioner af kroner er involveret, når ryttere køber en dygtig dressurhest i jagten på OL-pladser.

I oktober investerede den danske dressurrytter Anna Kasprzak i den 10-årige vallak Fuhur, som hun købte af den russiske rytter Elena Sidneva.

Det er ikke unormalt, at en hest af den type koster et højere tocifret millionbeløb.

Ridesporten har i mange år tiltrukket den mest velhavende del af befolkningen, der derfor også har råd til at investere dyrt i heste.

Anna Kasprzak ved OL-pressemøde i Experimentraium 18. december 2019.
Anna Kasprzak ved OL-pressemøde i Experimentraium 18. december 2019. Foto: Louise Askly/Byrd
Vis mere

I øjeblikket arbejder Agnete Kirk, der er datter af Lego-ejer Kjeld Kirk Kristiansen, på at komme med til OL. Det samme gør Anna Kasprzak, der er datter er Ecco-ejer Hanni Toosbuy Kasprzak.

Købet af Fuhur er en stor investering for Anna Kasprzak, og hun indrømmer gerne, at der ingen garanti er for succes, blot fordi man køber en hest dyrt.

»Nogle udefra vil sige, at det er nemt bare at købe en hest, og så kører det. Sådan er det bare ikke. Det er rigtig svært at overtage en hest.«

»Hesten er fuldstændig indstillet på en anden rytter med en anden måde at ride på. Jeg kan mærke det på min nye hest, at russisk ridning er meget anderledes. Men man tager ned for at prøve sådan en hest for at se, om det overhovedet kan fungere, og der synes jeg, jeg kunne fornemme nogle ting, som han alligevel prøvede på i forhold til min måde at ride på,« forklarer Anna Kasprzak.

I hendes tilfælde var en ny hest en nødvendighed, da den hest, hun oprindeligt havde satset på frem mod OL, blev skadet.

I den anden grøft findes der ryttere, der ikke kommer fra penge. Eksempelvis Cathrine Dufour. Politiken lavede i 2017 et portræt af Cathrine Dufour med overskriften: 'Ridesportens fattigrøv'.

»Jeg kommer fra en ret almindelig kartoffelfamilie,« siger Cathrine Dufour og slår op i et grin, da B.T. spørger ind til kollegaernes mange millioner.

Hun har i stedet måttet ty til at investere væsentligt mindre i heste i en yngre alder og måttet stole på sit gen til at 'uddanne' hesten, som man kalder det.

Cathrine Dufour.
Cathrine Dufour. Foto: Louise Askly/Byrd
Vis mere

»Jeg kan godt lide, at det er mig selv, der har 'uddannet' dem, for man skal se en hest lidt som et klaver med rigtig mange tangenter på. Jo bedre jeg kender tangenterne, jo nemmere er det for mig at gøre det godt til konkurrence,« forklarer hun.

Unægteligt er det en fordel at kunne investere dyrt i heste, og når man spørger Cathrine Dufour, hvordan det er at kæmpe mod millioner til milliarder af kroner hos kollegaer og konkurrenter, er hun ikke i tvivl.

»Jeg ser det som mega gavnligt for sporten, at vi har nogen i Danmark, der kan købe nogle dyre heste. Det er sindssygt godt for dansk ridesport. De kan fremme sporten, drive os andre med op, vise de store resultater frem og holde nogle gode heste på dansk jord,« siger hun og fortsætter:

»Jeg ser det som noget mega positivt. Jeg har aldrig været vant til andet, end at jeg selv måtte producere de heste, jeg skulle bruge. Så jeg tænker, jeg bare er blevet en bedre rytter af det.«