Inden han flyttede til Danmark, styrketrænede han nærmest slet ikke. Han begyndte først for alvor at satse på håndbold, da han var 16 år gammel.
Og havde nogen sagt til Johan Hansen dengang, at han 11 år senere ville stå i en OL-finale, havde han på ingen måde troet på det.
»Nu må jeg jo ikke bande, men jeg havde nok sagt, de var fulde af… noget. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi troet skulle ske,« griner landsholdsspilleren.
Det lyder måske en smule specielt, når man tænker på, at ordene kommer fra en professionel atlet. Ofte hører man, at de drømmer stort og sigter efter stjernerne, og det gjorde han også. Johan Hansen har bare haft en lidt anderledes vej til herrernes OL-finale i håndbold.
Der er en masse, der skriver til mig. Man prøver jo at være i boblen og lukke alt ude, men det er svært at undgå at mærke.Johan Hansen
For ham har det været nogle vilde år. Han beskriver sig selv som en dreng, der godt kunne lide at spille bold.
Håndbold om vinteren og fodbold om vinteren sammen med en flok drenge på Færøerne, hvor han kommer fra.
Han spillede i Kyril, da han var ung. Siden startede Johan Hansen på en efterskole i Skanderborg, da han var 16 år, og her fandt han pludselig ud af, han 'godt kunne kaste med en læderbold'. Han havde spillet før, men slet ikke på det plan.
Og små fem år senere fik han så debut på det danske håndboldlandshold.
»Min vej har måske ikke været lige så ligetil som mange af de andre spillere. Mange er store talenter og er dygtige til at få trænet op gennem mange år. Min karriere startede først som 16-årig, hvor jeg valgte, at det var håndbold, jeg skulle spille. Og så gik det stærkt derfra,« fortæller han.
Nu står han der så. I OL-byen, hvor han har været med landsholdet de seneste uger med mulighed for at opnå det ultimative. En guldmedalje, hvis det bliver til en sejr over Frankrig lørdag aften lokal tid.
»Det er ikke til at sætte ord på. Som 15-årig knejt løb jeg rundt på de 18 færøske øer, og der havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet, jeg skulle stå i en OL-finale og så i håndbold. At så stå her i dag og generelt være til OL er fuldstændig sindssygt. At stå i en OL-finale og have mulighed for at vinde guld er ikke til at fatte. Jeg tror ikke, jeg har fattet endnu, at vi rent faktisk er nået hertil. Jeg kan ikke beskrive det anderledes end ubeskriveligt,« smiler han under den japanske sol.
Johan Hansen er endda den første nogensinde, der får en OL-medalje med 'hjem' til Færøerne. Nu er spørgsmålet så bare, hvilken kaliber den bliver af. Han krydser selvfølgelig fingre for, at Danmark ender øverst på podiet.
»Det er helt ubeskriveligt. Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi troet. At jeg skulle være til OL og så i en situation, hvor jeg får medalje med hjem. Det er en drengedrøm, mange har, men som de færreste får lov at opleve. At jeg er en af de heldige, er helt surrealistisk. Forhåbentlig bliver det guld,« smiler han stort.
At han også kan repræsentere den del, betyder meget for 27-årige Johan Hansen, der fik sin debut på det danske A-landshold i 2015 og siden har været med til at vinde VM i både 2019 og 2021.
»Når jeg stiller op i den rød-hvide trøje, hvilket jeg er enormt stolt af, føler jeg på en eller anden måde, at jeg repræsenterer begge nationer. Jeg repræsenterer Færøerne via Danmark. Det er jeg ekstremt stolt af. Det er ikke en hemmelighed, at det færøske landshold ikke er helt på niveau med det danske, og da muligheden kom i sin tid, og Færøerne ikke havde et hold, var jeg hurtig til at takke ja til Danmark, og det har jeg ikke fortrudt et sekund siden,« slår han fast.
Selvom der ikke må være tilskuere, oplever han stadig opbakningen. Han kan mærke, der bliver fulgt med. Både på Færøerne, men også i det danske.
Og selvom han så vidt muligt prøver at holde fokus på de store opgaver, der er ved OL, indrømmer han også, at det er svært slet ikke at bemærke det.
»Der er en masse, der skriver til mig. Man prøver jo at være i boblen og lukke alt ude, men det er svært at undgå at mærke, der kommer opbakning fra hvert hjørne af Færøerne og også i Danmark. Støtten er enorm alle steder,« siger landsholdsspilleren.
