»En livslang drøm, der glider ud af hænderne på mig.«

Banelandsholdets Frederik Rodenberg har været mange følelser igennem de seneste par dage. Først et raseri over at have kørt op i en englænder og styrtet med næsten 70 kilometer i timen. Så lettelse over alligevel at være finaleklar.

Og så en dyb, dyb skuffelse over at have tabt OL-guldet til Italien.

Og da han efterfølgende skulle igennem mixed zone til pressens spørgsmål, lignede han en mand, der helst ville være alle andre steder end i velodromen i Izu.

Foto: LARS MOELLER
Vis mere

»Jeg tænker ikke så meget. Det er en livslang drøm, der glider ud af mine hænder – med 17/100 af et sekund! Det er ens værste mareridt for at være helt ærlig. Så at stå her … det er ikke særligt sjovt.«

»Tillykke til Italien. Jeg er stolt af os som hold efter det, vi er gået igennem de seneste tre dage.«

I tirsdagens forfølgelsessemifinale havde danske Frederik Rodenberg et voldsomt møde med gulvet i Izu Velodrome, da han kørte op i en næsten stillestående brite.

Og smerterne fulgte ham ind i onsdagens OL-finale, der blev tabt til Italien – med de mindste af marginaler.

Tokyo 2020 Olympics - Cycling - Track - Men's Team Pursuit - 1st Round - Izu Velodrome, Shizuoka, Japan - August 3, 2021. Charlie Tanfield of Britain crashes with Frederik Rodenberg of Denmark REUTERS/Matthew Childs
Tokyo 2020 Olympics - Cycling - Track - Men's Team Pursuit - 1st Round - Izu Velodrome, Shizuoka, Japan - August 3, 2021. Charlie Tanfield of Britain crashes with Frederik Rodenberg of Denmark REUTERS/Matthew Childs Foto: MATTHEW CHILDS
Vis mere

»Ja, ikke overraskende gør det ondt at styrte med 67-68 kilometer i timen og køre ind i en brite, der står stille. Det gør sjovt nok ondt!«

»Man føler, man er blevet kørt over af en lastbil her dagen efter. Men igen – det er ikke fedt, men man sætter sig op til det på samme måde, og man kæmper alt, hvad man har lært. Det var desværre ikke nok, og det er hjerteskærende.«

Kørte du så godt, som du havde gjort, hvis du ikke var styrtet tirsdag?

»Jeg tror, man skal være – undskyld mit sprog – idiot for at tro, at det er optimalt at styrte med 67 kilometer i timen dagen før en OL-finale. Jeg tror egentlig bare, jeg lader den ligge der – tillykke til Italien,« sluttede Frederik Rodenberg, mens han spejdede efter nærmeste udgang.

Banelandsholdet havde allerede inden de sidste løb proklameret, at det ville kræve en verdensrekord at vinde VM-guld. Og de fik helt ret. Italien slog netop deres egen nye verdensrekord, da de i finalen slog de skuffede danskere med mindst mulig margin.