Cathrine Laudrup-Dufour om kærligheden til hustruen: 'Hun vil være der for mig - i tykt og tyndt'


Cathrine Laudrup-Dufour var sikker på, at det var kærlighed ved første blik, da hun mødte sin nu hustru, Rasmine, for første gang.
Inden mødet med Rasmine, havde Cathrine Laudrup-Dufour ikke mødt den person endnu, som hun ville gøre alt i verden for. Pludselig fandt hun så en, som fuldstændig forstod hende.
»Hun er det første menneske, hvor jeg ved, at hun vil være der for mig sådan, som jeg er, igennem tykt og tyndt. Og uanset hvad,« siger hun i et interview med Alt for damerne.
Det danske OL-håb mødte Rasmine til et stort ridestævne i august 2019, og det slog gnister nærmest med det samme.
I februar 2020 stod de frem som kærester og har siden dannet par både professionelt og privat. Året efter blev parret gift.
Den nykårede danmarksmester i dressurridning fejrede triumfen med et guldkys med hustruen, men Cathrine Laudrup-Dufour afslører i interviewet med Alt for damerne, at det tog lidt længere tid for Rasmine at falde for hende.
Derfor var det Cathrine Laudrup-Dufour, der tog det store skridt for at finde ud af, hvad der skulle ske mellem dem.
32-årige Cathrine Laudrup-Dufour har forhåbentlig en stor sommer i møde, hvor dressurrytteren er formaliteter fra at være endeligt kvalificeret til OL i Paris.
Cathrine Laudrup-Dufour har stort set vundet alt, men den tidligere VM-guldvinder mangler faktisk en OL-medalje i sin ellers imponerende samling af triumfer.
Vind to billetter til Champions Battle 2024, hvor Holger Rune og Caroline Wozniacki dyster mod Svitolina og Monfils i Jyske Bank Boxen. Deltag i B.T.s konkurrence her.