Danmark er i OL-semifinalen efter en sikker 31-25-sejr over Norge.

Det var først og fremmest en arbejdssejr – i første halvleg var det danske spil på et bekymrende niveau. Især stjernerne Mikkel Hansen og Niklas Landin var sløjt spillende.

Men i anden halvleg kørte danskerne Norge over – og nu venter Spanien i semifinalen på torsdag.

Her er B.T.'s dom over de danske spillere:

Glemte han at pakke storpil nok til 60 minutter inden afrejsen til Tokyo? Vi savner at se ham brænde én af de helt vilde kampe af – og Landin var tirsdag 18 minutter om at finde den første redning frem, men så kom han heldigvis også i gang. I anden halvleg kunne vi genkende ham. Men 18 redningsløse minutter kan et dansk hold med en haltende Mikkel Hansen ikke holde til – en gang til.

Uden for bedømmelse – reddede dog et straffekast.

Et par småuheldige forsvarsaktioner af Lille-Landin trækker lidt ned – men hvor var han dog vidunderligt konsekvent i sine afslutninger. Er igen blevet single-venstrefløj på landsholdet, så det er megavigtigt, at han rammer topniveauet.

Den nordjyske stregbamse er blevet Nikolaj Jacobsens prygelknabe. Kæft, Magnus får nogle voksen-skældud i løbet af en håndboldkamp. Heldigvis er han svær at ryste, og han fortsatte med at mose på mod Sagosen i forsvaret. Angrebsmæssigt fik 'Saug' desværre ikke sat det store aftryk.

Der er lidt 'Drillo' over vores fløjveteran: Det er sjældent så spektakulært, men er I vimmer, hvor er det effektivt!? En 'svan' fornøjelse i afslutningerne (bortset fra en lille svipser)! Og vi fik også et par 'Svan forsvars-Classic', hvor han frygtløs trak angrebsfejl på Sagosen.

Det passer Møllgaard meget bedre at få lov at tæske på store klepperter som Sagosen, Reinkind og Rød. Der kan fødderne godt følge med. Hans rutine er uundværlig, og hans anden halvleg var fremragende – men altså, han er stadig ikke helt oppe i de omdrejninger, vi kender fra slut-januarkampene. Det kan han nå endnu.

Han kom først i spil i anden halvleg, da Holm humpede skadet ud. Og man ved, hvad man får fra Mads Mensah – indsats, indsats, indsats! Og det dejlige løbeskud er stadig i absolut verdensklasse!

Landstræneren holdt ham længe bænket, men som man siger: 'When the going gets tough, the Toft gets going!' Og stregveteran kom ind i kampens afgørende fase og leverede stor fysik i begge ender. En god mand at kunne smide ind.

Det var altså ikke helt den Mikkel, vi normalt ser. Han fik i de første 30 minutter overhovedet ikke sat sin direkte modstander. Og skuddet fra 11 meter fik vi heller ikke at se. Og det gjorde, at det danske angrebsspil ofte blev noget underligt putværk inde under tremeteren. Og når alt det er sagt, så scorer Mikkel stadig otte mål – og det er lige præcis derfor, at Danmark er favoritter til OL-guldet!

Uden for bedømmelse

Uden for bedømmelse

Var tilbage i nøglerollen som forsvars -og andenfasekontraspiller. Han spiller til tider stadig lidt for hektisk, når han kommer med frem i angrebet – og medspillerne ser ud til at have lidt svært ved at forudsige Andersson. Men altså, kæmpe arbejdsindsats … som altid.

Jacob Holm fik i Mikkel Hansens 'fravær' en kæmperolle i det danske angreb. Han spiller med enorm risiko – men heldigvis havde Holm en af de dage, hvor rigtig meget lykkedes. Gennembrud og løbeskud sad i skabet – jo jo, der var en svipser hist og pist, men uden Holm havde det godt nok set skidt ud i første halvleg.

Utroligt meget bliver lagt over på skuldrene af den 22-årige Skjern-knægt. Og det er vildt, at han kan blive ved med at levere varen – og han glider igennem forsvaret som en kniv gennem myseost. Vi har set ham være endnu mere dominerende tidligere – han så ret træt ud i anden halvleg. Men alligevel var det en topindsats – og det siger alt om Gidsel. Trak tre udvisninger til Sagosen – i sig selv nok til en håndfuld stjerner.

Landstræneren tog en chance ved at nedprioritere den sidste gruppekamp mod Sverige. Og det virkede lidt som om, at landsholdet tog lidt af den manglende gnist med sig ind i første halvleg af kvartfinalen. Men det er indiskutabelt godt trænerarbejde, når man sikkert slår Norge uden toppræstationer fra Mikkel Hansen og Niklas Landin.