Ikke flere kampe til jer.
Men de tre modeller, Julia Rose, Lauren Summers og Kayla Lauren, fortryder nok ikke deres lille stunt alligevel.
Natten til mandag dansk tid valgte de tre ovennævnte kvinder nemlig en alternativ form for markedsføring for nøgenmagasinet Shagmag, som Julia Rose selv er stifter af, skriver Mirror.
Midt under den femte finalekampe baseball-ligaen MLB (finaleserien, der også kaldes World Series, red.) mellem Houston Astros og Washington Nationals, valgte de at løfte op i trøjen og vise deres bryster frem på live tv.
Stuntet fandt sted bag ved hitteren, hvilket givetvis også har forstyrret Astros-pitcheren Gerrit Cole, der skulle lige til at kaste, da to af kvinderne kunne ses topløse i baggrunden.
Efterfølgende har Julia Rose skrevet flittigt om oplevelsen på sine sociale medier.
Her kommer det også frem, at hun har dokumenteret oplevelsen i en video fra før, under og efter deres stunt, som skal bruges til at promovere hendes side.
Men opmærksomheden er ikke kommet uden en pris.
De tre kvinder blev ført væk fra tilskuerpladserne af politiet og blev efterfølgende afhørt og smidt ud for deres opførsel. Og kort efter modtog Julia Rose er hårdere straf. MLB har ganske enkelt bandlyst hende fra nogensinde at entrere en baseball-kamp igen.
Det er ikke umuligt at forestille sig, at de tre kvinder har haft Youtube-stjernen Vitaly Zdorovetskiy i tankerne forud for deres stunt.
Youtube-stjernens kæreste, Kinsey Wolanski, som stormede banen under Champions League-finalen i en lettere afslørende badedragt med kærestens nye hjemmeside på fronten, blev selv millioner værd, mens kærestens hjemmeside fik mere opmærksomhed efterfølgende.
Houston Astros vandt kampen natten til mandag dansk til med 7-1 og fører nu serien 3-2. Der spilles bedst af syv kampe.