Mandag var en sorgens dag, da der i Staples Center i Los Angeles blev afholdt mindehøjtidelig for basketball-legenden Kobe Bryant.

Mens det ene rørende tale efter den anden blev holdt for at mindes en af tidernes største basketballspillere, så var der særligt to momenter, der stak ud.

De to tidligere NBA-stjerner Michael Jordan og Shaquille O'Neal fik i deres taler nemlig begge hele salen til at at bryde ud i vild latter.

Michael Jordan, der er af mange betegnes som den bedste spiller nogensinde, var drivvåd i hele ansigtet, da han med tårerne trillende ned ad kinderne sagde:

Michael Jordan kunne ikke holde tårerne tilbage, da han skulle mindes Kobe Bryant, som han kaldte for sin 'lillebror'.
Michael Jordan kunne ikke holde tårerne tilbage, da han skulle mindes Kobe Bryant, som han kaldte for sin 'lillebror'. Foto: KEVORK DJANSEZIAN
Vis mere

»Nu har han fået mig til at græde, og jeg bliver nødt til at kigge se endnu en grædende 'meme' for de næste...,' sagde han, inden han kort blev afbudt af latter og klapsalver.

»Jeg sagde til min kone, at jeg ikke ville gøre det her, fordi jeg ikke ville kigge på det de næste tre eller fire år,« sagde Jordan jokende så selv Kobe Bryants enke, Vanessa Bryant, fandt smilet frem.

Den 57-årige legende refererede til det populære 'meme' med navnet 'crying Jordan', der viser et billede af den grædende stjerne. Et billede, der blev taget i 2009, da Jordan blev indlemmet i Hall of Fame, og som sidenhen er blevet brugt i alverdens sammenhænge på internettet.

Kobe Bryants tidligere holdkammerat hos Los Angeles Lakers Shaquille O'Neal fik også smilene frem hos de ellers mange triste fremmødte, da han delte en anekdote fra dengang, hvor de to var de største stjerner på holdet.

Shaquille O'Neal var også på talerstolen mandag i Staples Center, der er Los Angeles Lakers hjemmebane.
Shaquille O'Neal var også på talerstolen mandag i Staples Center, der er Los Angeles Lakers hjemmebane. Foto: FREDERIC J. BROWN
Vis mere

»Den dag, hvor Kobe vandt min respekt, var da drengene klagede over ham. 'Kobe afleverer ikke bolden.' Jeg sagde: 'Jeg snakker med ham'. Så sagde jeg: 'Kobe, der er ikke noget 'I' i 'team'. Og Kobe svarede: 'Det ved jeg, men der er et 'M-E' i det,« fortalte han og fortsatte:

»Jeg gik tilbage og fortalte Rick Fox og Robert Horry: 'Bare få fat i rebounden, han kommer ikke til at aflevere.«

Ved mindehøjtideligheden talte blandt andre talkshow-vært Jimmy Kimmel også, mens han Kobe Bryants enke, Vanessa Bryant, naturligvis også var på talerstolen. Du kan se hendes rørende farvel her.

Det var 26. januar, at Kobe Bryant, hans datter og syv andre mistede livet, efter de ombord på en helikopter i Californien styrtede i jorden. Der er endnu ikke klarlagt en årsag til, at ulykken fandt sted. Kobe Bryant blev 41 år, mens han datter Gianna Bryant blot blev 13 år gammel.