Vanessa Bryant har svært ved at holde tårerne tilbage.
»Det ville have været en drøm. der gik i opfyldelse for hende,« siger hun.
Fredag aften blev hendes datter, Gianna, hædret i forbindelse med årets draft i den kvindelige professsionelle basketliga i USA, WNBA.
Det skete knap to en halv måned efter, at hun døde i en tragisk helikopterulykke, hvor også hendes far, NBA-legenden Kobe Bryant, var ombord.
I alt ni personer døde den tidlige søndag i Los Angeles, hvor dårlige vejr gjorde sigtbarheden uigennemsigtig. Med ombord var også to andre basketpiger: Alyssa Altobelli og Payton Chester. De to blev fredag på samme måde hædret ved draften.
»Hun trænede hårdt hver eneste dag. Hun vil gerne være en af de største atleter nogensinde - ligesom sin far. Så tak, tak for at give min lille pige den hæder,« siger Vanessa Bryant i en video, der blev vist i forbindelse med hædersuddelingen. Se den nederst i artiklen
Her kæmper hun samtidig sammen på sig selv, da hun fortæller, at hun er iført Kobe Bryants sweatshirt.
Hun sender hun også en hilsen til de unge baskethåb, der fredag aften fandt en ny klub.

»Tillykke. Arbejd hårdt, vær aldrig tilfreds. Brug den Mamba-mentalitet,« siger hun med reference til Kobe Bryants tilnavn.
Han stoppede karrieren i 2016, og herefter helligede han sig datterens Giannas basketballspil, og den skæbnesvangre morgen var de på vej til en kamp i det træninsgcenter, NBA-stjernen havde finansieret, Mamba Sports Academy.
Fredag blev også afsløret en pris, 'Kobe & Gigi Bryant WNBA Advocacy Award', som i fremtiden vil blive uddelt til 'personer eller grupper, der har har gjort et betydeligt bidrag til synlighed, opfattelse og fremme af kvinder og pigers basketball på alle niveauer'.
Her vil Vanessa Bryant i fremtiden være med til at udvælge, hvem der skal have prisen. Den uddeles for første gang næste år.